De ikoniske plakatsøjler med paddehattetop har været en del af Gentofte Kommunes bybillede i 100 år i år. Gentoftes særlige vejskilte, husnumre mm. – næsten lige så længe. De er formgivet af arkitekt Knud V. Engelhardt. Designmuseum Danmark åbner en udstilling med Engelhardts design i forbindelse med jubilæet.
Den 18. juni holder borgmester Michael Fenger åbningstalen, når Designmuseum Danmark åbner en udstilling, som fejrer 100 års byrums-design af Knud V. Engelhardt.
Det er nemlig 100 år siden, arkitekten og designerens ikoniske plakatsøjle blev stillet op i Gentofte – med en paddehat, som beskytter plakaterne for vejr og vind og den skrånende bund, som beskytter mod snavs og hunde, som letter ben.
Fire år senere kom hans vejskilte med det nye, letlæselige og imødekommende alfabet og et lille hjerte over bogstavet j, som først var hvidt og senere blev rødt.
NORD mødes med borgmester Michael Fenger og kommunens arkitekturrådgiver Christian Olesen i det store lyskryds på Bernstorffsvej ved rådhuset, hvor en af kommunens 30 plakatsøjler designet af Engelhardt er opstillet. Denne er nr. 24, kan man se indskrevet på foden.
Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver Christian Olesen med et gammelt vejskilt.
Husnumre i Knud V. Engelhardts design.
Fremsynet tankegang
At skabe identitet og funktionalitet i byrummet var totalt nytænkende, da byrådet udskrev en konkurrence om at skabe byrumsinventar. På den måde kunne kommunen – som dengang skulle til at forene by og land – ved hjælp af vejskilte, husnumre, en fælles gråsort farve mm. fremstå som en enhed – i et design, som kunne holde til vejr og vind.
– Vi var både fremsynede og heldige, at vi valgte at bevare det. Og selvom vi måske ikke lægger mærke til det i det daglige, viser byrumsinventaret os, hvor vi er, mener borgmesteren, som samtidig også synes, plakatsøjlen er lidt sjov, fordi den i dag virker usædvanlig: Hvis den var blevet designet i dag, havde den nok været digital og mobil.
– Men det er netop det, vi skal kunne i kommunen forene det gamle med det nutidige.
Et standard brønddæksel med byvåben – i 1995 blev Engelhardts hjerte integreret i Gentofte Kommunes byvåben.
På plakatsøjlesoklen har Engelhardt tilføjet de tre sogneklokker, der symboliserer de tre sogne, som udgjorde Gentofte Kommune.
Trækker tråde til i dag
Engelhardts design trækker da også tråde helt op til, hvordan byrummet ser ud i dag med alle de elementer, som er kommet til. I den arkitekturpolitik man vedtog i 2000, indskrev man, byrumsinventar som et meget vigtigt element, som skulle understøtte, fastholde og udvikle.
Christian Olesen peger rundt i vejkrydset på Engelhardts gråsorte tone, som er gentaget på fx lysmast, skraldespand, busstoppested og lyskurve. Før arkitekturpolitikken, blev gennemført var elementerne mange forskellige farver og nuancer, og det virkede uroligt og fragmenteret.
Pyntede plakatsøjler
I anledning af jubilæet pynter tre af kommunes børnehaver plakatsøjlerne med hjerter, som hænger ned fra de kroge i toppen, som også har været der alle årene. Engelhardts hensigt med krogene var, at de blev anvendt ved festlige lejligheder, og det er det, der sker igen 100 år efter, at han skrev det.
Et stykke natur midt i villakvarteret
Hvis du ikke er lokalkendt i Jægersborg området, er det ikke sikkert, du har haft din gang i Hundesømosen – et af Gentoftes fine, fredede naturområder, som har rødder tilbage i de danske kongers jagthistorie. Siden 1950’erne har den ofte været nævnt i forbindelse med, at mange af vores kendte arkitekter byggede deres egne huse her. NORD tog på tur i Hundesømosen med borgmester Hans Toft, som bl.a. kunne fortælle, hvor det mærkelige navn muligvis stammer fra.
Ud i naturen med borgmesteren
Helt oppe ved Brogårdsvej – ud for Ermelundsvej – kan man gå ned til den nordligste ende af Gentofte Sø og hurtigt føle sig langt ude i spændende natur, når man følger søens rene vand og udforsker Brobæk Mose, hvor biodiversitet er højt på dagsordenen. NORD var på tur med borgmester Hans Toft i området, som har truet natur, sjældne fugle og fredede blomster.
Rundt i kommunen med borgmesteren – nordisk samarbejde, kunst, kultur og viden
Mange af os tænker måske konference, hotel eller restaurant, når vi hører Schæffergården nævnt. Men stedet er meget mere end det. Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde er ejer, og her er historie, møbelarkitektur, kunst og gratis nordiske kulturarrangementer åbne for alle. Og så er her også på andet år en stor inspirerende køkkenhave, hvor du kan købe grønt i sæsonen.