© Copyright foto Mathilda Yokelin
Umahro Cadogan er stor, veltrænet og ser sund og sprudlende ud. Han lever af at rådgive om, bl.a. hvordan man spiser sig fra syg til rask. Hans første patient var i virkeligheden ham selv, selvom det er svært at forstå, at han har været en tynd, svækket person med mange alvorlige sygdomme.
Der er masser af farver på det måltid, Umahro Cadogan indtager, mens NORD interviewer ham midt på en travl dag i hans lejlighed på tagetagen af et rimelig nybygget hus i Københavns nordvestkvarter. Det er koldt udenfor, men Umahro går rundt i sit køkken i knælange shorts, en kortærmet T-shirt og træningssko med tæer.
En pænt stor portion tomatbagt laks, ovnbagte søde kartofler, en sauce af resterne af en broccoli/
cashew-suppe på hjemmelavet hønsefond samt fermenterede grøntsager sætter han til livs, for det skal ikke kun være sundt, det skal også smage godt og se godt ud.
© Copyright foto Mathilda Yokelin
Fra syg til rask
Da Umahro var knap 20 år, var han så syg af en hånd-fuld alvorlige lidelser som kronisk tarm-betændelse, betændelse i nervesystemet og leveren, at han røg ind og ud af hosptalsafdelinger og tabte sig omkring 40 kg. Han kunne næsten ikke gå, og alting gjorde ondt og var voldsomt og ubehageligt. Til sidst fik han nok og besluttede, at han ville forsøge at gøre mad til en slags personlig og individualiseret medicin.
– I dag er sygdommene væk, eller jeg er symptomfri – bort set fra at jeg ikke må køre bil, fordi jeg har en rest af skader på mit nervesystem, der påvirker mit perifær-syn. Jeg er 1,5 sekunder langsommere end OL-vinderen Eskild Ebbesen på romaskine på en 500 m sprint, jeg kan træne ret hårdt og kan holde til imponerende arbejds-tempo, så man skal ikke fortælle mig, at det, jeg gør, er forkert.
Kulmination
Umahro mener selv, at hans mange sygdomme var kulminationen på en kombination af mange ting.
– Min far er fx fra Barbados, så jeg er tæt på 50% afrikaner – og jeg er født i mejerilandet Danmark. Jeg var et meget sultent barn, så jeg fik masser af mejeri-produkter fra tidlig alder – og laktose til folk fra ikke vestlige lande er ikke et særlig godt match.
Og jeg fik virkelig meget antibiotika i en årrække, der ødelagde min tarmflora fuldstændigt.
Endegyldige sandheder
Umahro har måttet være ret konsekvent omkring, hvordan han spiser og lever for at blive rask igen, men det betyder ikke, at alle andre skal spise, træne og tage kosttilskud ligesom ham for at blive sunde og raske.
© Copyright foto Mathilda Yokelin
Der er meget få endegyldige sandheder, mener han.
– Da jeg var syg, forsøgte jeg fx i tre måneder at leve efter en raw food vegansk diæt, som var en katastrofe for mig. Jeg fik det decideret dårligere, selvom jeg spiste sunde ting. Men det ville jo være topmålet af arrogance, hvis jeg sagde, at alle bliver totalt syge af at gå på en vegansk kost. Jeg kan jo se, at der er folk, det virker for.
Umahros kost
Basen i Umahros kost er masser af grøntsager, bær og frugter – han får mindst et kilo i døgnet. Dertil fisk, skaldyr, rogn, æg, fjerkræ, vildt, nødder, og lidt kød af god kvalitet.
– Mejeriprodukter og kornprodukter med og uden gluten spiser jeg efter lyst – jeg tåler ikke at spise dem hver dag, siger Umahro og understreger igen, at det ikke betyder, at alle mennesker skal holde sig fra dem.
Han spiser også et stykke kage eller chokolade en gang imellem, men vælger virkelig god kvalitet smags-mæssigt og mindre af det.
Te af mange slags
Af drikkevarer får Umahro vand, masser af grøn te, hvid te, urtete og sort te, og en lille smule alkohol en gang imellem. Men koffein tåler han slet ikke.
– Forestil dig en myretue, hvor man slår dronningen ihjel og giver dem en blanding af amfetamin og LSD! Sådan cirka opfører jeg mig, når jeg får koffein, siger han med et smil.
© Copyright foto Mathilda Yokelin
Grønt er sandhed
En ting gælder dog, lige meget hvilken ”kostreligion”, man vedkender sig – om det er rawfoodere, veganere, vegetarer, palæo, ny nordisk eller middelhavsmad, så er alle enige om, at vi skal spise masser af grønt.
– Vi ved, at det er enormt sundt at spise rigtig mange grøntsager, bær og frugter. Og man kan sige, at der er hård evidens for, at når vi spiser 600 g frugt og grønt om dagen, får kroppen udbytte af det. Får vi mindre, begynder man at kunne se det i de store befolknings-statistikker, siger Umahro.
For hver 100 g man ligger under de 600 g, ser det ud til at risikoen for at dø af en velfærdssygdom, der er kostrelateret, stiger med 10%, så det er absolut en faktor, man kan skrue på.
Og apropos faktorer man kan skrue på, slutter Umahro:
– Jeg er stor tilhænger af, at folk bliver rimeligt fanatiske og konsekvente, når der er behov for det. Men de vigtigste ting med mad og sundhed er dem, man rent faktisk gør. Så man må finde sit niveau!
Fakta om Umahro
Umahro Cadogan er 40 år og er kendt som madens og sundhedens mastermind. Han har udgivet mere end en håndfuld bøger om kost, træning og livsstil og om at spise sig rask. Han er vært i TV-programmet “Kan man spise sig rask?” på TV, holder foredrag, giver 1-til-1 konsultationer og meget meget mere. Hans passion for at arbejde med at spise og leve sig fra syg til rask opstod, efter han selv i en årrække var alvorligt syg.
læs mere på umahro.dk
Her finder du masser af tips og gode kostråd.
