Vælg en side

NORD sætter fokus på ledelse og iværksætteri. Mia Wagner er uddannet jurist og nu direktør i familie-virksomheden Freeway. I dag består Freeway blandt andet af Lejebolig.dk, Studienet.dk, Plusbog.dk, Roomservice.dk og så selvfølgelig hjertebarnet Dating.dk. Mia Wagner er også kendt fra DR programmet Løvens Hule, hvor investorer møder iværksættere. Vi har taget en snak med Mia om ledelse og iværksætteri.

Løvindens lederskab

Mia Wagner er en moderne leder og iværksætter, som ikke er bange for også at vise sine følsomme sider frem. Mia blev for alvor kendt gennem sin optræden i DR programmet “Løvens hule”, hvor hun har gjort sig bemærket ved at forene følelser og fornuft. Hun fremstår som den vel nok mest empatiske af de til tider noget hårdtslående ‘løver’. Derfor er det også ekstra interessant at høre, hvordan Mia Wagner griber ledelsesstilen an i Freeway koncernen, hvor hun er koncerndirektør for omkring 30 virksomheder.

Min ledelsesstil er baseret på mine egne oplevelser både som ansat og som leder. Derfor er det også min ambition at arbejdspladsen skal være et sted, hvor man føler sig godt tilpas, et sted hvor vi gør alt for at folk ikke går ned med stress, men tværtimod føler sig trygge, så de kan være innovative.

Freeway som familievirksomhed

I dag er Freeway koncernen ejet af Mia Wagners bror, Morten Wagner Jr. og far, Morten Wagner Sr. Sidstnævnte er i øvrigt kendt som forsvarsadvokat i Pedal Ove sagen, som TV 2 netop har sendt en dokumentar om. Freeway består blandt andet af Lejebolig.dk, Studienet.dk, Plusbog.dk, Roomservice.dk og så selvfølgelig hjertebarnet Dating.dk for der er jo mange flere end blot de fem nævnte virksomheder. 

Da familien overtog aktiemajoriteten i Freeway i 2017 var det med målet om at skabe en familie-virksomhed, hvor der var fokus på innovation, virkelyst og tryghed for medarbejderne. På den måde er vi måske gået imod tidsånden med kapital-fonde osv. Men sagen er, at vi tror på værdien af det lange sigte, som man kan have med familieeje, og vi tror på, vi med ordentlighed, respekt og omsorg når nye højder sammen.

 

 

Startede som karriereadvokat

Mia har selv levet mange år i overhalingsbanen som forsvarsadvokat, skilsmisseadvokat, konfliktmægler og underviser.

Men i 2014 oplevede hun selv pludselig at sidde i sin bil uden at ane, hvor hun var på vej hen, og hvorfor. Hun havde fået stress. I 2016 valgte hun derfor at sadle om, da hun ikke kunne se sig selv drive advokatfirma resten af livet, og trådte i stedet ind i Freeway som direktør.

Når man først har oplevet det på egen krop, så ved man også, at der er grænser for, hvor hårdt man skal køre sig selv og ikke mindst sine medarbejdere førend de mange arbejdstimer ender med at give et negativt resultat, både for en selv og for virksomheden, forklarer Mia Wagner.

Da advokatvirksomheden blev lagt på hylden blev der sat yderligere turbo på familiekoncernen, og som et led i den strategi var et ønske om at positionere virksomheden stærkere i danskernes bevidsthed. DR-programmet Løvens Hule var en god platform.

Løvinden køber op

Mia Wagner var ikke tilbageholdende, da chancen for at være med i Løvens Hule viste sig. ”Jeg er den kandidat, I leder efter”. Således skrev Mia i en mail til Danmarks Radio i sensommeren 2018. Der var blevet en stol ledig, og Mia ønskede at bygge videre på virksomhedens renommé ved at positionere Freeway blandt iværksættere og skabe gode investeringer.

For mig er Løvens Hule en måde at arbejde videre med virksomhedens DNA. Vi startede jo selv som en iværksættervirksomhed med Dating.dk, og siden er en række andre virksomheder blevet bygget op på er-faringerne og kapitalen fra Dating.dk. Nogle er blevet solgt fra såsom Trendsales, andre har vi stadig som fx. Studieportalen, Lejebolig, Plusbog osv.

Leder med begge ben på jorden

For Mia har det været centralt at forene forretning med familieliv, og benene er stadig solidt plantet i den midtjyske muld, og hun bor stadig tæt på det landsted hvor hun er vokset op.. 

Jeg sætter pris på ro, nærvær og familieværdier, og det prøver jeg at overføre på min ledelsesstil. Vi skal huske at vi sælger onlineprodukter og services til almindelige danskere. Derfor er det også en klar fordel, at vi ved-kender os nogle værdier, som almindelige danskere kan stå inde for. For mig handler det om at drive en effektiv virksomhed, men gøre det samtidig med at der er overskud til at have sin familie og sine venner tæt på sig, afslutter Mia Wagner med et af sine smittende glade smil.

Succesfuld ledelse skaber succesfulde virksomheder

Succesfuld ledelse skaber succesfulde virksomheder

Din ledelsesstil er afgørende for succes, mener erhvervspsykolog Charlotte Skeel. Din ledelsesstil er afgørende for succes, mener erhvervspsykolog Charlotte Skeel. Magtfulde og dominante ledelses­typer er som døgnfluer. Før eller siden bliver de overhalet af superdygtige innovative teams/forretninger. Se bare på succesfulde virksomheder som Apple og Microsoft kontra Kodak og Nokia. Pludselig var de to sidstnævnte væk, mens de andre styrede markedet. Karakteristisk for succes er uformel ledelse i samspil med innovation og implementering i ét – men hvordan?
Tænk ud af boksen
Succesfuld ledelsesstil stiller nysgerrige spørgsmål og identificerer og analyserer problemstillinger og udfordringer i velfungerende teams, hvor al viden fra alle indhentes, så nytænkningen blomstrer. Dvs. en kultur der samler indsigter fra dets individer og implementerer viden, nye ideer og tanker. Det kræver, at man ser på virksomhedskulturen og sikrer tryghed og åbenhed i de forskellige teams. Succes vokser af super-teams hvor alle biddrager med deres visdom. Viden bliver analyseret og bearbejdet, så de få kan implementere de fantastiske bidrag med en kort tidsfrist og uden alt for meget politik, bureaukrati og manglende ansvarstagen. Forskellige ledelsesstile anvendes præcist hvor de hører til.

læs mere
De 4 angsttyper

De 4 angsttyper

Erhvervspsykolog Charlotte Skeel koger al menneskeligt ubehag og støj ned til fire angsttyper, der ofte ligger bag, når vi ikke udvikler os selv og vores talenter.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.