Man ved, at man har fat i noget specielt, når det tydeligt berejste par iført funklende Bogner fra top til tå, der sidder overfor dig i kabinen læner sig frem mod dig og med en viskende stemme siger ”vær sød ikke at fortælle nogen om dette sted”… Et løfte jeg har holdt lige indtil nu.
Jeg befinder mig i en højhastigheds kabinelift på vej op til Pezi Peak – 2800 over havet. Med mig har jeg min efterhånden ret skrappe 10 årige snowbunny Emma, der har gjort det til sin mission at ligge lige i røveren på sin skimæssigt snart overmodne far, uanset farven af piste og helst også udenfor den.
Glæden ved at have et barn, der kan og gider lege med sin far er jo uvurderlig. Og i Serfaus-Fiss-Ladis er mulighederne for leg enorme. Denne hemmelige treenighed af bjergbyer byder på mange velplejede pister i de mørke nuancer, høj snesikkerhed og masser af offpiste.
Udsigten fra Pezid er svært betagende med udsigt til adskillige 3.000 og 4.000 meter toppe i Schweitz mod vest og Italien mod syd, og der går adskillige minutter, inden øjnene er mættede og vi igen klikker skiene på. Klar til nedturen. Vi kan vælge mellem to kradsbørstige sorte pister eller en lang smuk blå autobahn. Emma vælger den sorte ”Vertikal” – der som navnet antyder, er alt andet end flad.
Datoen er 14. april, solen står højt på forårshimlen og der er masser af sne på bjergsiderne. Trods de sublime forhold har vi pisterne nærmest for os selv, og vi møder ikke en eneste dansker i de 4 dage besøget varer. Vi må knibe os i armen flere gange.
Hvordan er dette muligt?
Som skiaficionado er det jo altid en glæde, når man ”opdager” et nyt område og ens venner bliver fjerne i blikket. Den oplevelse har jeg haft, hver gang jeg har nævnt Serfaus siden – kun en enkelt at mine powder-buddies havde besøgt byen for af tage favntag med de mange freeride-trail med eksotiske navne som Kamikaze, Powder-nose og Old Saddle. Tilgængeligheden var usædvanlig nem – ikke mange højdemeter skulle man klatre og på store info-tavler kunne man følge med i snedybde og lavinefaren på de enkelte trails, inden man besluttede sig. Smart.
Det 200 kilometer store terræn ligger over Inndalen, afgrænset af Samnaun bjergene og Ötztal Alperne. Området ligger forholdsvis højt for Østrig med 4 spidser på 2600 m.o.h. eller højere. Bjergsiderne vender primært sydøst og nordvest og er stejle med hele 60% røde og 15% sorte pister. Denne kombination resulterer i høj snesikkerhed og en lang sæson, der strækker sig fra primo december til ca. 20. april.
Kl. 16.15 træder vi ud af skiene og afleverer dem få minutter efter i det hypermoderne og effektive Patscheider ski center for foden af bjerget. Her bliver de til næste morgen. Nemt og praktisk. Skulle lysten til at prøve noget andet gear blive uimodståelig, tilbyder Patscheider såmænd også gratis skibytte på pisten. Mange butikker kunne tage ved lære af dette serviceniveau.
Vi bor i Serfaus, den største og uden sammenligning livligste af de tre bjergbyer. Livlig på den, for Tyrol, usædvanligt stille måde. Det stikker aldrig af på samme måde som i Anton eller Ischgl – noget der formentlig har med den store koncentration af børnefamilier at gøre.
Byen er indbegrebet af Tyrolsk idyl med smukke kirker, træklædte hytter og den velkendte krasse dunst af gylle fra bjergkvæget. Den ligger som en langstrakt pølse opad bjerget og man kan vælge at tage turen fra dalstationen til fods eller hoppe på byens undergrundsbane. Ja, du læste rigtigt. Den eneste af sin slags i Alperne. Turen fra toppen til den store parkeringsplads i bunden af byen tager 5 minutter og har 4 stop på vejen. Smart, miljørigtigt og igen højt serviceniveau.
Både i pose og sæk
Serfaus er en interessant kloning. Trods den høje sværhedsgrad på pisterne og de gode muligheder for freeride, er området samtidig meget børnevenligt. Hele plateauet omkring mellemstationen Kölner-haus og de lavest liggende pister er meget børnevenlige og området byder i øvrigt på adskillige fun-parcs, legepladser og snow-trails. For børnene helt op til 50-års alderen er rollercoasteren ”Schneisenfeger” et must. Den 1500 meter lange adrenalin-booster strækker sig over 300 højdemeter fra Alpkopf ned mod byen. Emma og hendes far nåede en topfart på 45 km/timen og der er stadig diskussion om, hvem der hylede højest undervejs.
Vi boede på det 4+ stjernede Spa-hotel Alpine Goies, der bød på en veludrustet wellness afdeling med alt hvad livsnyderen kan efterspørge af pools, dampbade og panorama saunaer. Vi spiste på hotelles gourmetrestaurant hver aften, og det fortrød vi ikke. Frokoster blev indtaget på Kölner Haus, der bød på hele 3 restauranter og på den eksklusive Monte-Mare restaurant ved foden af områdets højeste bjerg – det 2830 meter høje Masner.
Det er sjældent, at jeg finder så stor glæde i at opdage et nyt område. Men Serfaus-Fiss-Ladis har alt, hvad den erfarne ski-familie kan efterspørge. Vel og mærke til priser der ligger 20-30% lavere end i Anton eller Ischgl. Det eneste rigtige minus er manglen på afterski puls og natteliv.
Fakta
Antal lifte: 38 stk.
Pistekilometer: 200 km i alt i de tre byer
Antal børnefamilier: Mange
Afstand fra Danmark: Ca. 1.200 km (fra København)
Fra nærmeste lufthavn
Innsbruck: Bil til Serfaus (1 t, 15 min)
Zürich: Bil til Serfaus (ca. 3 timer)
München: Bil til Warth (ca. 2 t, 50 min)
Information: Danske bureauer i Serfaus-Fiss-Ladis serfaus-fiss-ladis.at/en
