At være Danmarks bedste fitnesscenter handler ikke kun om luksus, men om mennesker. Hos Wellcome Fitness & Spa mærkes det i alt fra de nytænkte rammer til den varme atmosfære, hvor både medlemmer og medarbejdere trives.Foto: Wellcome Fitness & Spa
Siden parret Sofie og Claus Hildebrandt i 2008 slog dørene op til Wellcome Fitness & Spa har fornyelse været en uløselig del af konceptet. For det forpligter at drive en lokal helse- og spaklub i international klasse med en stor skare af loyale medlemmer. Én af dem, der har haft fingrene helt nede i den seneste forandringsproces, er Oskar Munk Egestorp.
– Vi har fået helt ny ledelse – og jeg er så den nye marketingchef, fortæller Oskar med et smil.
Det nye team har stået for fysiske renoveringer, digitale forbedringer og et endnu tættere fællesskab med medlemmerne. Over 3.000 mennesker har deres daglige gang i huset, og for mange føles det som et andet hjem.

Mere health club end fitnesscenter
Hos Wellcome ser man ikke sig selv som et traditionelt fitnesscenter. Her er alt designet til helhedsoplevelsen: Fra de smukke spaområder og loungezoner til de nyeste træningsfaciliteter.
– Vi kalder os en health club, fordi det handler om meget mere end træning. Her investerer vores medlemmer i sig selv, i deres velvære og i en hverdag med balance. Det er ikke bare et sted, man kommer for at løfte vægte, men et sted, der er kendetegnet ved et stærkt fællesskab og den ro man får, siger Oskar.
I spaafdelingen står behandlere klar til at hjælpe kroppen i dybden, mens de mange træningskoncepter spænder fra reformer og yoga til boxing, crossfit og cykling. Her kan par og venner med vidt forskellige træningsbehov stadig dele oplevelsen, og bagefter mødes i loungen til en kaffe.
Ind i zonen og ny hotsal
Flere træningssale er blevet totalrenoveret, og nye koncepter er føjet til, bl.a. det populære PowerHour: Et intenst hold i mørklagte lokaler med neonlys, musik og høj energi.
– Vi spurgte medlemmerne, hvad de ønskede, og det var dette. Så vi gik i gang med at skabe rum, der giver en helt særlig følelse af energi. Når du træder ind i vores PowerHour, skal du være i zonen. Det handler om fokus, power og flow. Du skal ikke tænke på andet end dig selv og din træning.
Lige så gennemført, men i den modsatte ende af energiskalaen, er den nye hotsal, som netop er åbnet. De hvide vægge er skiftet ud med kalkmalede rosatoner, tunge gardiner og mørkt træ.
– Æstetikken betyder meget for os. Det er den, der gør, at man får lyst til at være her, fortæller Oskar.
Det samme gælder cykel- og styrketræningssalen, som nu er blandt de mest avancerede i Europa.
Flere studier i ét
Her taler man også om koncepter fremfor klassisk holdtræning.
– Hvert koncept skal føles som et lille specialiseret studie. Det skal være gennemført helt ned i detaljen, understreger Oskar.
Inspirationen henter teamet også fra andre træningscentre på den høje klinge. Oskar og hans kollegaer har besøgt fitness- og wellnesscentre i Amsterdam, London og Miami for at finde de bedste løsninger, både æstetisk og teknisk. Men mindst lige så vigtig er dialogen med medlemmerne.

I konstant udvikling
– Vi arbejder med en outside-in-tilgang. Det betyder, at vi lytter til, hvad medlemmerne ønsker – og skaber nyt ud fra det. Mange af vores medlemmer har stor erfaring fra andre centre rundt om i verden. De ved, hvad de vil have, og det inspirerer os, fortæller Oskar.
Det er netop den tilgang, der gør Wellcome til et levende sted i konstant udvikling. Her udskiftes udstyr med de mest avancerede maskiner fra Eleiko og Technogym, og samarbejder med internationale partnere gør, at Wellcome bruges som case i udlandet – et bevis på, hvor højt niveauet ligger.
Eksklusivitet med mening
Men alligevel taler man sjældent om eksklusivitet som noget prangende. For Wellcome-teamet handler det om noget andet.
– At være eksklusiv handler ikke om at lukke folk ude, men om at skabe noget, man passer på, siger Oskar.
Adgang til spa-klubben, hvor medlemskabet koster omkring 2.000 kroner om måneden, har venteliste. Ikke for at skabe hype, men for at bevare stemningen.
– Vi vil ikke være overfyldte. Det skal føles roligt og nærværende, som et sted, hvor man kan trække vejret.
Også glad på en mandag
Luksus er også ro. Især i spaen hvor man kobler helt af. Og luksus er også at være noget nær verdens bedste arbejdsplads. I hvert fald hvis man spørger marketingschefen.
– Vi har et stærkt team, hvor vi stoler på hinanden. Ledelsen tør uddelegere ansvar, og alle får lov til at bringe deres idéer i spil. Det giver ejerskab og glæde, siger Oskar og tilføjer:
– Jeg glæder mig ærligt talt til at gå på arbejde hver dag. Det er en fornøjelse at være et sted, hvor man både kan udvikle sig og mærke, at man gør en forskel.
Den energi smitter. Det mærkes, når man træder ind ad døren – i måden personalet taler med medlemmerne på og i den ro, der hviler over stedet, selv på en travl formiddag.

8 koncepter, 170 hold og luksusspa
Energy, PowerHour, Reformer, Functional (Cross – Box), Heat, Indoor Cycling, Body & Mind og Pleasure (spa). Et unikt team af dedikerede undervisere, fitnessinstruktører, fysioterapeuter, osteopater, kostvejledere, personlige trænere og spabehandlere. I den 38-grader varme spa er der saunagus, og når du booker en af Amazing Space-behandlingerne, får du fri adgang til spaen.
Besøg NORDs sundhedsbutikker her:
Alle anti-aging – kosttilskud samlet ét sted
Interessen for longevity og sund aldring vokser hastigt, men det kan være svært at navigere i markedet. Det har Hansen Supplements gjort enkelt. Efter forskeren David Sinclair udgav bestselleren Lifespan, hvor han argumenterer for, at NMN og resveratrol sandsynligvis kan forlænge levetiden og forbedre sundheden, er markedet eksploderet med anti-aging-kosttilskud. Hos Hansen Supplements er udvalget stort og af højeste kvalitet – 40 avancerede produkter i rene formuleringer uden tilsætningsstoffer og med maksimal koncentration af aktive stoffer. Fra resveratrol og coenzym Q10 til L-theanine og magnesium L-treonat – alt forbundet med cellebeskyttelse, energi og mental klarhed
Høj livskvalitet – også i overgangsalderen
Voelven samler den nyeste viden i ét nyt power-kosttilskud, som allerede har hjulpet mange kvinder til øget livskvalitet før, under og efter overgangsalderen. Hjernetåge, manglende energi, hedeture og humørsvingninger er blot nogle af de udfordringer, mange kvinder oplever – ofte allerede fra midten af 30’erne. Det vil Voelven gøre op med. Den danske virksomhed har mere end 25 års erfaring med funktionel sundhed og har udviklet Elite Hormone Care – et highend kosttilskud med 14 nøje udvalgte ingredienser, heriblandt rødkløver, shilajit fra Himalaya, havtorn, gurkemeje og safran. Et helhedsorienteret svar på overgangsalderens mange udfordringer.
Én nål tager smerten
Migræne, frossen skulder, rygproblemer, stress. Der er ikke de problemer, som akupunktør Amund Norman Otte ikke har behandlet med en helt særlig version af akupunktur. I klinik Norman Otte arbejdes efter den neoklassiske metode – en tilgang, der vender op og ned på klassisk akupunktur. Her er ingen rækker af nåle, ingen standardforløb og ingen påtvungen “vi ses igen om en uge”. Ofte gør én enkelt nål arbejdet. Amund tester kroppen minutiøst for at finde præcis det punkt, der åbner de blokeringer, som skaber smerte eller ubalance – med færre behandlinger og tydelig effekt som mål.






