Vælg en side

Den vilde blomstereng

Den ser så nem og frodig ud, og så passer den perfekt til tidens fokus på det naturlige, men den er faktisk lidt svær at etablere. Men gør du det rigtigt, er belønningen stor. Det vigtigste er at forberede jorden. Man kan ikke bare smide blomsterfrøene på græsplænen. Jorden skal vendes, og undgå at så græsfrø med, for så vil græs dominere i stedet for de vilde blomster. Se mere på www.vildtfodring.dk

Blomster og rådyr

Man kan aldrig være helt sikker, men har du mange rådyr i haven, og gerne vil beholde dine blomster, så er de jo ellers så hyggelige dyr ikke så glade for små løgplanter, som fx scilla, krokus, vintergæk og erantis. Det gælder også flerårige blomsterplanter (stauder), fx lavendel, bonderoser, juleroser, iris, riddersporer, citronmelisse og krydderurter. Sommerblomster:
Fx morgenfrue, okseøje og brudeslør og buske som berberis, syren, forsytia og buksbom. Man kan dog aldrig være 100 procent sikker …!

Bliv begravet i naturen

Vidste du, at dine fysiske rester kan stedes til hvile under skovens flotteste bøgetræ? En skovbegravelse er nu muligt i Danmark. Læs mere på www.skovbegravelse.nu

Skift farve på hortensiaen med bananskræller

Skal det være lyserød eller blå hortensia? Brug basisk gødning til lyserød og syreholdig gødning som i æggeskaller og bananskræller til blå hortensia. Og hav tålmodighed. Forvandlingen sker ikke fra den ene dag til den anden.

Derfor synger solsorten om aftenen

Havens smukkeste sommerbebuder må være solsorten, og grunden til, at vi kan høre dens karakteristiske sang om aftenen er, at når solen begynder at gå ned, falder temperaturen, og luftfugtigheden stiger. Det gør, at lyd, der er ganske små svingninger i lufttrykket, transporteres bedre. Dvs. solsorten ved instinktivt, at dens sang lyder bedst der! Klog fugl.

Besøg NORDs bolig butikker her:

Eksotiske haver og romantisk  blomsterdesign

Eksotiske haver og romantisk blomsterdesign

Bliv inspireret af den internationale, anerkendte florist, havedesigner og gartner Dané Erwee, som skaber dristige blomsterkreationer og designer haver med stor skønhed. Sammen med sin partner, Chris Willemse, har Dané Erwee skabt en markant signaturstil i deres fælles virksomhed OKASIE. Blandt OKASIEs seneste projekter er havedesign til en lokal luksusejendom i Sydafrika, som også tilbyder eksklusive ophold.

læs mere
Danmarks mindste liebhavermægler

Danmarks mindste liebhavermægler

Haraldsted er ikke en hvilken som helst ejendomsmægler, der efter mere end 25 år som topsælger i en af landets største mæglerkæder, nu har fået foden under eget bord. Mødebordet står smukt placeret i en stor charmerende villa på en af Hellerups sundveje med kig til Øresund, Hellerup Havn og Rosenhaven.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.