Elsker du at gå rundt i haven om foråret og pusle med blomster, gødning, ukrudt og jord. Få nogle facts om haven du måske ikke kendte.
Fact nummer 1. Krydderurten merian tiltrækker mange sommerfugle af arterne nældens takvinge og kålsommerfugle.
Fact nummer 2. Hortensia skifter farve afhængig af jordbunden Hortensia har lyserøde nuancer, hvis de står i basisk jord. Er jordbunden mere sur, og ph-værdien lavere end fem, bliver blomsterne blå.
Fact nummer 3. Apropos haver er der blomster til overflod på Nivaagaards Malerisamling ind- til august. Bl.a. en udstilling af blomstermaleren J.L. Jensen, samt en blomstrende installation af den engelske kunstner Rebecca Louise Law.
Fact nummer 4. Hvis du ønsker en hæk som ikke taber bladene men beholder sit visne eller grønne løv, skal du vælge liguster, rødbøg eller almindelig bøg. Skal den være stedsegrøn, kan man vælge taks, buksbom, thuja eller cypres.
Fact nummer 5. Havebrug blev i begyndelsen udelukkende opfattet som nyttehaver med vægt på spiselige arter, mens interessen for prydblomster først opstod i senrenæssancen (sidst i 1500-t.), hvor overklassens haver var stærkt påvirket af tysk og nederlandsk kunst samt af nye, farverige roser, tulipaner, syrener og stauder.