Vælg en side

DIN kollektionen by Konstantin Grcic fra Mutina repræsenterer en helt ny måde at designe moderne mosaik på. Kollektionen er ud-tænkt i en streng modulær logik, der giver en næsten ubegrænset fleksibilitet i anvendelsen fra simple koncepter til de mest komplekse.

Håndlavede fliser fra internationale designere i det smukkeste design, luksussanitet og fliser til terrassen og poolen. Alt samlet i Byens Fliser & Sanitet. Stolt familievirksomhed og moderne forretning med kæmpestort showroom.

Italienske designfliser fra Kronos med sanselig tekstur, minimalistiske Nadis Design og naturstenene marmor, skifer eller lava er som skabt til sæsonens renoveringsprojekter af altanen, terrassen eller poolen. Byens Fliser & Sanitet har dem alle og mere til i den næsten 800 kvadratmeter store forretning i Hellerup. Her er fliser og klinker, så langt øjet rækker, og luksussanitet til badeværelser. Alt præsenteret æstetisk og overskueligt.

Det hjælper dog at have nogle mål med, lyder det fra direktør og indehaver Stine Overgaard. Resten, såsom farver, lysindfald, design og tekstur – skal hun og teamet nok hjælpe dig med.

 

 


Albertina fra Nadis Design kollektionerne, er skabt af Inma Bermúdez og født fra et materiale, så rent som jord. De er blevet formet gennem en håndlavet fremstillingsproces for at opnå unikke stykker, der ved at kombinere dem kreativt tilbyder flere dekorative sammensætninger.


Terra Crea fra Kronos Ler har i årtusinder været det valgte medium for fantastiske håndlavede kreationer, og studiet af dette fascinerende materiale har ført til TERRA CREA, et sanseprojekt, der er vitalt, teksturelt og yderst engagerende.

Fra sygeplejerske til direktør

Byens Fliser & Sanitet har eksisteret i 50 år. Det var Stines far, der overtog forretningen for over 20 år siden, og selvom Stine som ung arbejdede for Byens Fliser & Sanitet, tog hun først en helt anden vej og uddannede sig til sygeplejerske. Hun har arbejdet på Gentofte skadestue og været udsendt med hæren til Afghanistan. Men spørger man Stine, er der ikke langt fra sygepleje til fliser.

Det hele handler om at tale med folk, forklarer Stine. Og have mange bolde i luften og træffe fornuftige beslutninger. Min indgangsvinkel er, at man skal gøre det man vil, og jeg elsker at være selvstændig, lyder det fra flisedirektøren.

Eksperter i rigtige designvalg

Stine har ansvaret for et dygtigt team på i alt syv. Flere med mangeårig design- og indretningserfaring. Stine tager også ofte kundernes drømme om indretning og renovering med sig hjem. Ikke sjældent er det dem, hun sms’er med hjemme i Gentofte-privaten, når Byens Fliser & Sanitet bliver en vigtig del af fx et husprojekt på en byggegrund. For som Stine siger, handler det altid om valg og fravalg, når man ønsker at skabe forandring i sit hjem. Og det er en proces, forretningen efter 50 år i felten er eksperter i.

Besøg NORDs bolig butikker her


error: Indhold er beskyttet.