FDM Travel har rystet støvet af kør-selv-rejsen til Harzen og er i dag førende inden for roadtrips til hele verden. Et eventyr, der også kan blive dit.
Fra Nordsjællandsafdelingen i Lyngby sender FDM Travel hvert år tusindvis af danskere ud på vejene, og ikke længere kun mod Harzen og Gardasøen, men mod verdens mest spektakulære ruter. Det traditionsrige rejsebureau, der i generationer var synonymt med bilture sydpå, har de seneste år gennemgået en transformation, der har gjort det til Danmarks førende ekspert i unikke roadtrips verden over. – Vi har rystet det støvede image af os. I dag forbinder man os ikke længere kun med den klassiske kør-selv-ferie til Europa, men med eventyrlige rejser på tværs af kontinenter, siger Frederik Øhrgaard, marketingchef hos FDM Travel. Han kalder rejsen, virksomheden selv har været på, for “et reelt roadtrip i sig selv”: fra en solid, lidt gammeldags rejseaktør til et nutidigt brand med hele verden som legeplads for rejselystne danskere.

PLANLÆGNING GIVER STØRRE FRIHED FDM
Travel begyndte som en naturlig forlængelse af Forenede Danske Motorejere. Dengang, hvor bilen var selve symbolet på frihed og ferie. I dag, over 100 år senere, har virksomheden stadig bilen som omdrejningspunkt, men på en helt ny måde. – Hos os designer vi rejser ud fra idéen om, at friheden ligger i forberedelsen. Det lyder som et paradoks, men dem, der har prøvet et roadtrip, ved, at en smule planlægning faktisk er det, der giver friheden undervejs, siger Frederik Øhrgaard.
LAD EKSPERTERNE HJÆLPE DIG FDM
Travel tilbyder skræddersyede kør-selv-rejser, hvor alt fra rute og overnatninger til oplevelser kan tilpasses. Alle rejser på hjemmesiden fungerer som inspiration og finpudses i dialog med en rejsespecialist, der kender ruterne personligt.
– Vi sælger kun rejser til steder, hvor vi selv har været. Det betyder, at vi kan rådgive i detaljen. Vi kender de smarteste genveje og de smukkeste omveje, siger Frederik Øhrgaard. I dag beskæftiger FDM Travel omkring 60 medarbejdere fordelt på seks rejsebutikker, og de fleste kunder er familier med store børn eller voksne par, der søger oplevelser, autenticitet og eventyr.
REBRANDING PÅ FIRE HJUL
Transformationen fra det trygge Harzen til det ukendte Japan har været lige så meget et kulturelt som et kommunikativt skifte. – Vi ville skabe et brand, der inspirerer til nysgerrighed og rejseglæde. Derfor har vi gjort roadtrip til vores kernefortælling. Det handler om frihed, spontanitet og det uforudsigelige, men også om tryghed i planlægningen, fortæller Frederik Øhrgaard. Og netop den kombination – eventyr og struktur – har ramt en tidsånd. Flere danskere vil i dag selv styre tempoet, men gerne med et erfarent bureau i ryggen. Kun få af FDM Travels kunder kører i egen bil. Resten flyver ud i verden, lejer bil, camper eller autocamper.
FRIHED MED ET KORT I HÅNDEN
Og her hjælper FDM Travels enkle filosofi om at planlægge for at kunne nyde friheden i den grad. – Mange drømmer om en ferie, hvor man bare improviserer, men virkeligheden er, at det ofte ender i stress over, hvor man skal sove eller hvilken vej, man skal tage. Vores tilgang er, at du kan slappe helt af, når det vigtigste allerede er på plads. Vi booker det, der betyder noget, og resten kan du freestyle undervejs, forklarer Frederik Øhrgaard. Med den filosofi og et team, der selv har rejst jorden rundt, har FDM Travel placeret sig som en moderne rejsepartner. Et rejsebureau for dem, der vil rejse frit, men med en sikker hånd i ryggen. – Vi hjælper vores kunder med at udfordre deres egne forestillinger om, hvad den perfekte rejse er. Det handler ikke om at sætte flueben, men om at skabe minder, afslutter Frederik Øhrgaard.

Tre roadtrips til din bucket list
Det ukendte Japan
”Fra Tokyo til templer og tehuse” er en 18-dages rejse, der viser sider af Japan, de færreste turister oplever. Turen starter i Tokyo og fortsætter med hurtigtoget Shinkansen til Kyoto, inden man henter bilen og bevæger sig ud i det grønne Japan til tempelbyer, kystbyer og lokale ryokans, hvor man overnatter i traditionelle tatamiværelser og spiser hjemme hos værtsfamilier. – Japan er et af de steder, hvor mange tror, man kun kan tage toget rundt. Men vores kunder elsker friheden ved at køre selv. Det giver ro, tid og nærvær, siger Frederik Øhrgaard. Fly, 17 overnatninger og ni dages billeje
fra 27.566 kr. pr. person.
I autocamper gennem Canadas vilde natur
En af FDM Travels mest populære rejser er det vestlige Canada i autocamper. Turen begynder i Vancouver og fører gennem nationalparker, bjergpas og endeløse fyrreskove til steder som Banff og Jasper. Her vågner man til duften af fyrretræer og lyden af stilhed. – Canada er et ideelt land at køre i autocamper. Du kan overnatte midt i naturen, lave mad under åben himmel og opleve landskaber, der får dig til at miste pusten, siger Frederik Øhrgaard. Turen kan skræddersys efter rejsetid, familieform og komfort. Og netop kombinationen af vildmark og tryghed har gjort Canada til en ny dansk favorit, mens USA er gået lidt tilbage. Fly og 12 dages autocamper
fra 22.995 kr. pr. person.
Fra Olympen til Det Ægæiske Hav
Mens mange forbinder Grækenland med øhop og solferie, tilbyder FDM Travel et helt andet perspektiv: Nordgrækenland rundt. Her kører man gennem bjergene, besøger klostrene i Meteora og ender ved Det Ægæiske Havs smukke strande. – Fastlandet i Grækenland er en skjult perle. Det er billigere end øerne, naturen er storslået, og du slipper for masseturismen. Du får den ægte græske gæstfrihed og små landsbyer med mad, du aldrig glemmer, lover Frederik Øhrgaard. Fly, 11 dages billeje og hoteller
fra 9.995 kr. pr. person.

5 FACTS OM FDM TRAVEL
• Danmarks største rejsebureau med speciale i kør-selv-ferier
• En del af Forenede Danske Motorejere (FDM) • Over 100 års erfaring
• Seks rejsebutikker i Danmark
• Eksperter i roadtrips i Europa, Nordamerika, Australien, New Zealand og Asien
Besøg NORD’s Rejsebutikker her:
Venner for livet?
Niller er helbredt for prostatakræft, men det har givet ham frygtelige rejsningsproblemer. Intet virker. Hans Venner for livet, Thomas og Andreas, er sikre på at det da kan klares med en række mere eller mindre fantasifulde indsatser, som inkluderer swingerklub,
Elgiganten og en weekendtur til fyn. De er nu ikke for godt kørende selv, da det kommer til stykket.
Freddy
Efteråret er proppet med formidable filmoplevelser i MovieHouse Hellerup. Her er film for enhver smag. Allerede i November kommer Paprika Steens nye film : ”Det Nye År”. Hun har hudflettet danskernes appetit på tvangsfælleskaber i flere film. I Fædre og Mødre var det forældregrupperne i skolen, som var på en ekstraordinær fjollet hyttetur. I Den Tid på Året var det julefesterne, som vi troligt holder med alle der vil, fordi vi alle sammen skal være med til Jul. Også de besværlige og de irriterende.
Fyldt med filmoplevelser ud over det sædvanlige.
Efteråret er proppet med formidable filmoplevelser i MovieHouse Hellerup. Her er film for enhver smag. Allerede i November kommer Paprika Steens nye film : ”Det Nye År”. Hun har hudflettet danskernes appetit på tvangsfælleskaber i flere film. I Fædre og Mødre var det forældregrupperne i skolen, som var på en ekstraordinær fjollet hyttetur. I Den Tid på Året var det julefesterne, som vi troligt holder med alle der vil, fordi vi alle sammen skal være med til Jul. Også de besværlige og de irriterende.










