Vælg en side

Sommer er også tiden for romantiske bryllupper og dejlige havefester. Måske ville det være en idé at dække op i et luksuriøst, arabisk beduintelt med masser af atmosfære! For selvom vi alle håber på en solrig sommer, er det alligevel en tryghed at vide, at festen kan blive, som man drømmer om, også selvom vejrguderne driller.

Beduintelte er de perfekte festtelte i al slags vejr og selv på varme sommeraftner falder duggen, og vinden kan drille. Teltene er lavet af tre lag stof for at isolere bedst muligt. Yderst en kraftig, hvid bomuld og inderst et gyldent, mønstret stof. Teltene er behagelige at opholde sig i bl.a. på grund af den gode akustik, som betyder, at man kan føre en samtale og høre talerne. Og måske får man oven i købet ekstra danselyst, når musikken har en fantastisk lyd. Teltene er totalt brandsikre, de er vandtætte og man risikerer ikke kondens.

Det fortæller Nicolai Frederiksen, som er direktør for Charlottenlund Udlejning. Han har 16 års er­faring i virksomheden, som hans far drev før ham. Han opfordrer til, at man bestiller sit telt i god tid, for han ved af erfaring, at ikke mindst august er en meget populær måned at holde bryllupper og sommerfester i.

Det er den tid på året, hvor vi allesammen ser godt ud efter ferie, sol og afslapning.

Telte i alle størrelser.
Beduintelte kan lejes i flere størrelser til 25, 50, 60 eller 80 personer. I det største telt på 9 x 18 meter, som især bruges til firmaevents, store sommerfester og bryllupper, kan op til 200 mennesker sidde ved borde og spise. Se priser på hjemmesiden.

1001 nats eventyr

Beduinteltene bliver også udlejet til fx temafester, fortæller han.

– De er jo perfekte til 1001 nats eventyr med marokko­puder, ægte tæpper, vandpiber mm., og vi kan endda skaffe et par levende kameler og mavedansere, hvis det er, siger han med et smil.

Med andre ord kan du få præcis den fest, du drømmer om. Udlejningsfirmaet kan levere alt: borde, guldstole eller hvide chiavaristole med flere farver hynder, duge, luksus-service mm., eller du kan nøjes med selv at hente en stabel tallerkner, hvis det er dét, du mangler.

Masser af muligheder

Ud over beduinteltene, kan man også leje pvc-festtelte med innerlining samt de smukke, lyse indiske telte.

Besøg NORD’s Bolig butikker her:

Eksotiske haver og romantisk  blomsterdesign

Eksotiske haver og romantisk blomsterdesign

Bliv inspireret af den internationale, anerkendte florist, havedesigner og gartner Dané Erwee, som skaber dristige blomsterkreationer og designer haver med stor skønhed. Sammen med sin partner, Chris Willemse, har Dané Erwee skabt en markant signaturstil i deres fælles virksomhed OKASIE. Blandt OKASIEs seneste projekter er havedesign til en lokal luksusejendom i Sydafrika, som også tilbyder eksklusive ophold.

læs mere
Danmarks mindste liebhavermægler

Danmarks mindste liebhavermægler

Haraldsted er ikke en hvilken som helst ejendomsmægler, der efter mere end 25 år som topsælger i en af landets største mæglerkæder, nu har fået foden under eget bord. Mødebordet står smukt placeret i en stor charmerende villa på en af Hellerups sundveje med kig til Øresund, Hellerup Havn og Rosenhaven.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.