Vælg en side

Er du svoren veganer – eller har du blot lyst til at spise sundere – hvor finder du så den bedste mad fra planteriget? Fra grøn mad i en fart til Michelin-niveau får du det hele her. Fra København til Nordsjælland. Som à la carte eller lækre tasting-menuer.

1. Grøn Michelin-stjerne

Bedre bliver det ikke, når du sætter dig i den stilige og moderne restaurant Ark. Vegansk fra inderst til yderst – og med smage fra en anden verden. Svampe spiller en central rolle, og stedet dyrker dem endda på egen svampefarm. Får du svampe stegt i restaurantens hemmelige sauce, smager det mindst lige så godt – hvis ikke bedre – end den møreste bøf. Ark er en plante-sværvægter og er tildelt en grøn Michelin-stjerne, som er Michelin-guidens anerkendelse af bæredygtighed og ansvarlig gastronomi. Kun tasting-menuer.

Ark
Nørre Farimagsgade 63 / København K
Telefon 33 30 01 50
Restaurantark.dk

2. Bistronomi midt i København

Ikke en ren vegetarrestaurant, men med mange toplækre planteretter på menuen. Her dyrkes ‘bistronomi’ – bistroens enkle rammer kombineret med stor kokkekunst. Nutidige europæiske retter inspireret af internationale yndlingsspisesteder med fokus på råvarer fra små danske gårde. Elegant og smukt anrettet med superråvarer og vilde smagsnuancer.

Restaurant Theo
Skindergade 29 / København K
Norrlyst.dk/theo

3. Tag hunden med

En lille plantebaseret perle, som får selv den mest indædte kødspiser til at trække på smilebåndet. Her er man på en sand mission for planteriget – fra forret til dessert – og viser, hvor smagfuld og varieret mad uden animalske produkter kan være. Morgenmad, smørrebrød, à la carte og gode vine. Stemningen er afslappet, og som en ekstra bonus må du tage din firbenede ven med – hunde er velkomne både inde og ude. God stil!

Bistro Verde
Sankt Annæ Plads 22 / København K
Telefon 29 25 88 99
Bistroverdecph.com

4. Svampetoast og japanske pandekager

Svamperetter to die for og vilde smage. Prøv fx stedets fyldige østershat-toast og fluffy japanske pandekage med jordbær og citroncreme til frokost, mens du på aftenkortet kan vælge mellem en række smukke og velsmagende retter, hvor grøntsagerne er i centrum. Dertil et bredt udvalg af cocktails, vin og øl. À la carte og tastingmenuer.

Beyla
Købkes Plads 34 / København V
Telefon 40 70 78 88
Beyla.dk

 

great-northern

5. Hip plantebistro

De unges vege-favoritspot på farverige Nørrebro er et besøg værd for dig, der elsker eksperimenterende, men samtidig gedigen vegansk og vegetarisk kogekunst – gerne med naturvin i glasset. Plantebistroen er hip, ung og altfavnende.

Her møder du både teenageren og hendes mormor – og tjenere med piercings og masser af personlighed. Menuen skifter hver uge.

Baka d’ Busk
København N

great-northern

6. Vietnamesisk med et moderne twist

Friske urter, sprøde grøntsager og aromatiske krydderier sætter tonen hos TôTô Kitchen. Her fortolkes det vietnamesiske køkken i retter som pho, nudelsalater og wokretter, hvor lime, chili og umami balancerer smagene smukt. Menuen rummer også flere vegetariske og veganske muligheder med tofu og asiatiske grøntsager – altid med masser af koriander, mynte og bønnespirer.

TôTô Kitchen
Hillerød

 

great-northern

7. Asiatisk med masser af umami

Grøntsagerne spiller hovedrollen på asiatisk manér hos VeVe på Østerbro, søsterrestaurant til Kiin Kiin. Her arbejder køkkenet med sæsonens råvarer, fermenterede elementer og aromatiske krydderier, der giver retterne dybde, syre og umami. Menuen skifter løbende, og udtrykket er grønt, gastronomisk og præcist – serveret i rolige rammer i det tidligere pakhus.

VeVe
København Ø

great-northern

8. Sund på farten

Vietnam kan bryste sig af et væld af La Tre-restauranter i København og Nordsjælland, og her er grøntsagerne i centrum. Citrongræs, koriander, mynte og syltede daikon møder grønt som vandkastanjer, shiitake og bønnespirer i retter som pho, bánh mì og risnudelsalater. Smagene balancerer smukt mellem sødt, surt, salt og stærkt.

La Tre
Gentofte

Besøg NORDs gastrobutikker her:

Nyt år, nye muligheder

Nyt år, nye muligheder

Når vi træder ind i 2026, er det naturligt at se tilbage – og 2025 har været et år, vi ser tilbage på med stor taknemmelighed. NORD Magasinet står stærkere end nogensinde. Vi har en solid base af faste kunder og samarbejdspartnere, og online har vi nu rundet mere end 8.000.000 læsninger. Hver eneste måned vælger mange tusinde nye læsere at skrive sig op til vores nyhedsmail.

læs mere
Min DNA-test fortæller mig, hvilke sygdomme jeg kan få

Min DNA-test fortæller mig, hvilke sygdomme jeg kan få

En personlig beslutning
Jeg har længe haft lyst til at vide mere om min krop og helbred – ikke fordi jeg
fejler noget, men fordi jeg gerne vil forebygge og forstå, hvad jeg er
disponeret for. Tankerne kredsede om arvelige sygdomme, kost, vitaminer og
aldring. En dag fandt jeg frem til Malene Linares, som er ernæringsterapeut
og specialiseret i genetisk testning, specialiseret i genetisk testning.
Jeg kontaktede hende med det samme.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev