Vælg en side

Det er kålsæson  – også i dit lokale supermarked. Denne salat kan både spises i løbet af efteråret og vinteren men er bestemt også oplagt som tilbehør til julemaden.

Tilbehør til 4 personer
150 g mandler
1 spsk olivenolie
1 tsk paprika
1 tsk chilipulver
1 knivspids muskatnød
1 knivspids ingefær
• 2 spsk ahorn- eller agavesirup
• 300 g palmekål eller grønkål
2 små æbler
• 100 g afskallede hampefrø eller cashewnødder
1-1.5 dl vand
Friskkværnet peber
Havsalt

Fremgangsmåde
Start med de karamelliserede mandler: Hak mandlerne groft. Varm en pande med olie og svits paprika, chili, muskatnød og ingefær på den varme pande.

Tilsæt de hakkede mandler og hæld sirup på panden. Skru ned for varmen, rør rundt i mandlerne og lad mandlerne stege, mens du rører i nogle minutter, indtil siruppen har samlet sig omkring mandlerne.

Lad dernæst de varme mandler køle af på bagepapir og gå i gang med salaten:

Skyld kålbladene og skær stænglerne fra. Hak eller riv kålen i små stykker og hæld det hakkede kål i en skål. Skær æbler i tern og bland sammen med kålen.

Lav dressingen ved at blende enten afskallede hampefrø eller cashewnødder med 1 dl vand. Blend til der ikke er klumper. Smag dressingen til med salt og peber. Vend dressingen sammen med det hakkede kål og æbleternene. Server salaten med de karamelliserede mandler ovenpå. Brug salaten som tilbehør til efterårets- og vinterens retter eller til julemiddagen.

Johanne Mosgaard

Johanne er grøntsagsnørd med passion for det plantebaserede køkken. Forfatter til kogebøgerne ’Grønskolling’ og ’Vegansk –
Livin’ la vida vegan’. Til daglig driver hun madbloggen ’Englerod’, hvor hun deler sunde og plantebaserede opskrifter, der er for alle, der elsker grøntsager. Hvad end du er veganer, vegetar eller kødspiser, så er der inspiration at hente.

Følg Johannes arbejde på både Facebook
og Instagram @Englerod.

Besøg NORD’s Sundheds butikker her:


error: Indhold er beskyttet.