Hvad betyder det for vores krop, når vi udelukker bøffer og mælk fra kosten og lever af planter, grøntsager og frugter? Forskning om vegansk kosts betydning for helbredet er stadig i sin vorden, men erfaringerne er mange.
Det er lidt af en jungle, når man begiver sig ud i et plantebaseret liv, for hvad er rigtigt og forkert, når man taler om vegansk livsstil og sundhed? De undersøgelser der findes om emnet, omhandler som regel vegetarer, og de spiser ost, mælk og æg. Det er dog et faktum, at masser af grøntsager i stedet for kød betyder lavere risiko for livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, fordi du undgår mange af de stoffer, som er risikofaktorer, såsom mættet fedt, nitrat og stegemutagener, der findes i kød. (Undersøgelse fra University Minnesota, udgivet i tidsskriftet Nature i 2014). Vegansk kost er stadig et forholdsmæssigt ubeskrevet blad i forskningsmæssige sammenhænge, selvom vegansk livsstil tordner frem verden over. Bare fra 2014 til 2017 er tallet for amerikanske veganere steget fra 1 procent af befolkningen til 6 procent. Google rapporterer om en verdensomspændende interesse for vegansk kost. Og udbuddet af veganske varer bliver hele tiden større.
Bedre søvn og færre skavanker
Hvorfor man bliver veganer, skyldes som regel en holdningstagen til miljø og dyreetik, men sundhed spiller også en stor rolle, og måske endnu mere, når man har været veganer i nogle år. På plantepusherne.dk – en dansk vegansk blog med opskrifter og personlige indlæg – lagde man på et tidspunkt en miniundersøgelse ud, hvor man havde spurgt veganere om deres egne erfaringer med kostændringen til den veganske. Der kom en overvældende respons med alt fra forbedret søvn, pænere hud, ingen forstoppelse, øm skjoldbruskkirtel væk, mildere menstruationer, tilbagevendende halsbetændelser forsvundet, snorker ikke mere, søvnapnø væk, hyppige forkølelse og influenza forsvundet, mildere allergi (næsten forsvundet), vægttab, knæproblemer forsvundet og meget mere. Overordnet for de omkring tyve svarindlæg er, at livskvaliteten er væsentligt forbedret, fordi man sover bedre, har mere energi, er sluppet for generende skavanker og generelt oplever mere overskud, såvel kropsligt, som mentalt.
Energi med fuldkornsprodukter og kulhydrater
At man får mere energi ved at leve vegansk, er måske ikke endnu stadfæstet ved akademisk forskning, men næsten lige så sikker som amen i kirken, når man undersøger emnet og taler med erfarne veganere. For diætist, cand.scient. og medforfatter til bogen Den plantebaserede kost, Maria Felding, er det fx helt rigtigt, at man oplever et forøget energiniveau, når man skifter de animalske produkter ud med planter. Kroppen skal ikke bruge lige så meget energi på at omsætte planter som bøffer, og ens sukkertrang bliver også mindre med masser af fuldkornsprodukter og kulhydrater.
Husk kosttilskud
Spiser du ikke kød, æg og mælk, så husk ekstra tilskud af B12, calcium og jern og evt. D-vitamin til at optage kalktilskuddet. Hvad studier af vegansk kost har vist at gøre for helbredet:
• Plantekost renser årerne for plak og kurerer hjertekarsygdomme
• Plantekost forbedrer type II diabetes
• Diabetisk nervesygdom forbedres
• Effektiv behandling mod leddegigt
• Plantekost har også givet lovende resultater i forhold til fibromyalgi
• Plantekost har også vist at reducere prostatakræftceller med 70%
• Tarmsygdom (morbus crohn) lindres effektivt på en semi-vegetarisk kost.
• Veganeres risiko for flere former for kræft er langt lavere.
Planter og kræft
Men hvad med de alvorlige sygdomme? En gang afviste man blankt, at kosten skulle have nogen indvirkning på fx kræft. I dag anbefaler Kræftens Bekæmpelse at spise sundt, for hvert år får 3.550 danskere kræft på grund af usund kost. Forarbejdet kød som pålæg og pølser øger risikoen for tyk- og endetarmskræft og mavekræft. Kød fra firbenede dyr som gris og okse øger risikoen for tyk- og endetarmskræft. Hvad angår mælk, som i disse år lever i en mere udfordret tid med havredrikkende unge, er man lidt mere forsigtig, så Kræftens Bekæmpelse nøjes med at sige, at mælk i store mængder måske kan forøge risikoen for prostatakræft. Det er dog videnskabeligt dokumenteret, at i mælk findes væksthormonet IGF1, og kræftpatienter ofte har høje doser af dette hormon i blodet. Om sammenhængen så er direkte, er forskningen ikke enig om, så indtil det sker, må man som forbruger bruge sin sunde fornuft.
Artiklen er baseret på net-baseret research.
Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
Vidste du? 5 facts vedrørende vegansk livsstil
Hvilke kendte mennesker er veganere? Hvilke konsekvenser har kødproduktionen i Danmark? Få svaret her.
Johanne Mosgaard – Buddha Bowl med barbecue kikærter og stegt broccoli
Skøn og velsmagende Buddha Bowl med skønne og mættende ingredienser. En Buddha Bowl er en skøn måde at spise salater på. Jeg elsker en blanding af rå og tilberedte ingredienser.
Johanne Mosgaard – Lækre og nemme wraps
Wraps er gode i madpakken, da de gør det nemt at samle en masse grønt på en velsmagende måde. Brug fx de store tortillaer, der kan købes i supermarkederne, og fyld dem med masser af grønt, hummus eller denne skønne kikærtesalat.
