NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

I denne artikelserie sætter vi fokus på butikker, indehavere og handelsstrøg gennem tiden. Denne gang på planteskoler, gartnerier og et frøfirma i Vangede.

Når foråret kommer er der travlt i Gentoftes haver. Her i Gentofte er der mange grønne parker, kolonihaver, pryd- og køkkenhaver. Haven har også altid haft høj prioritet for husejerne. Så høj, at der i 1921 blev dannet en ”Forening for haveejere i Gjentofte Kommune”, som havde til formål at udbrede kendskabet til havebrug og ”fremme rationel bekæmpelse af plantesygdomme”, som der står i deres vedtægter.

Foreningsmedlemmerne kunne fx købe deres planter og blomster ved Osmunda Gartneriet, der lå i Dyssegård, der hvor Tuborgvej krydser Lyngbyvejen. I maj 1920 reklamerede gartneriet i Villabyernes Avis med at de: ”anbefaler sig med udplantningsplanter for blomster og køkkenhaven samt roser i flor til udplantning eller dekoration”. Gartneriet blev grundlagt i 1899 og eksisterede indtil 1961. Mange af Gentoftes gartnerier og planteskoler lå i Vangede og Dyssegård – her var plads og gode transportveje til København via Lyngbyvej, Vangedevej og Frederiksborgvej.

Sig det med blomster
Nogle planteskoler og handelsgartnerier bragte også ud. ”Plantekassen” på Vangedevej 88 udgav hvert år et inspirationskatalog med de nyeste tendenser samt en bestillingsseddel. Levering af afskårne buketter til døren har i snart 100 år været en service, de fleste blomsterbutikker har imøde-kommet. Det var en blomsterhandler ved navn Carl Jørgensen, der i 1925 introducerede begrebet ”Ekspres-levering af blomster” til Danmark. Dette blev forløberen til Interflora. Jørgensen fik inspirationen fra Tyskland, hvor der siden starten af 1900-tallet havde været et netværk af blomster-handlere, som arbejdede sammen om at levere buketter på tværs af de tyske byer. I Gentofte skal man i dag ikke gå langt for at købe blomster – her er omkring 20 blomsterhandlere.

Ohlsens Enke
Vangedes mest kendte gartneri er nok J.E. Ohlsens Enke, som specialiserede sig i frøavl. Handels-gart-ner-iet blev stiftet af Jørgen Ernst Ohlsen i 1845 i København, men i 1917 flyttede frøproduktionen til Vangede. Her blev der opført frørenseri og lager-bygninger på Nordre Munkegårdens gamle jorder (Vangedevej 160-168). Gartneriet var kendt for forædlingen af frø til både pryd- og urtehaver, og havde eksempelvis over 200 forskellige hyacintsorter i deres katalog. Gartneriet blev videreført af Ohlsen-familien i tre generationer og udviklede sig til Skandinaviens største frøfirma. I 1985 blev gartneriet overtaget af frøfirmaet L. Dæhnfeldt A/S.

Frøpakke med nellikefrø, J.E. Ohlsens Enke.

Fra ”Plantekassens katalog” 1964/65.

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.


error: Indhold er beskyttet.
X