Vælg en side

En af landets mest erfarne kvindelige cykelinstruktør Rikke Cedervall Laursen om, hvorfor cykling er så godt, og hvordan du kommer i gang.

Foto: LOW STUDIOS

Cykling er fantastisk til vægttab og ekstrem skånsom mod kroppen. Dog kommer man, som al anden sport ikke sovende til resultaterne. 3-4 gange om ugen, suppleret med styrketræning er et must. Lår, ben og balder bliver super flotte, men også maven og overkroppen, for dem bruger vi til at holde balancen og styre. Cykling er også en sand stress-dræber. Du bliver fyldt med endorfiner.

Sådan kommer du i gang

Allier dig med en veninde eller partner. Om det er en øvet eller nybegynder er underordnet. Eller find et hold kun for kvinder. Find også en god cykelforretning i dit område, der har forstand på
motionscykling. Alfa og omega er en dygtig træner. Med en træner kommer du hurtigere over de barrierer mange kvinder har overfor cykling: Hvordan skifter jeg slangen, når jeg punkterer? Gearskifte og håndbremser. Fart og trafik. Jeg har hjulpet mange kvinder over den første frygt.

FAKTA:
Min vildeste cykeloplevelse

Da jeg i 2015 vandt kvinderækken for motionister i Mellemøstens største cykelløb i Dubai. 100 km uden stigning og 2000 ryttere. Mit snit: 41 km/t på 100 km.

Barnlig cykelglæde blev til professionel cykelkarriere

Lige siden Rikke Cedervall Laursen som barn begyndte at se Tour de France, har hun været bidt af en gal cykel. I dag er hun 42 år og cykel- og fitnesstræner på 25. år. Hun er ejer og træner af cykelnetværket Team Charlie Cycling med 360 kvindelige medlemmer. Driver også kommunikationsbureauet CPH Relations.

Hvad koster det?

Start med en brugt cykel som nybegynder. Kan fås til omkring 7.000 kr. Bliver du bidt af sporten, fås en ny og god karboncykel fra 12.000 kr. Tights, cykelhandsker og hjelm er basisudstyr. Samlet fra 1.000 kr.

Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:

10 af de vildeste fitness gadgets

10 af de vildeste fitness gadgets

Markedet for fitness gadgets er inde i en vild udvikling. NORD ser på høretelefoner, der stimulerer dine hjernebølger, svømmebriller med display, elektroniske såler, den intelligente blender, men også mere mainstream træningselektronik, der sikrer optimalt træningsudbytte. Nogle ting virker dog mere skøre end nyttige …

læs mere
Kom godt i gang med træningen

Kom godt i gang med træningen

Har du lovet dig selv, at 2021 er året, hvor du skal komme i form, er det store spørgsmål, hvad du skal vælge! Er du til indendørs eller udendørs? Til glad dans eller seriøs styrketræning? Lige meget hvad du vælger – og det kan jo også være en blanding – bør du som begynder generelt træne to-tre gange om ugen i tre kvarter til en time. Du skal være så meget i gang, at du bliver forpustet og sveder en smule, men du skal trods alt stadig kunne snakke uden at få åndenød.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.