NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

’Kræften fik mig i pedalerne’

Charlotte Bircow Næss-Schmidt skulle starte helt forfra, da hun efter endt kræftbehandling valgte at dyrke den klassiske cykelsport.

Selvom Charlotte Bircow Næss-Schmidt i 1990’erne introducerede spinning i Norden, skulle der gå mange år før hun selv klikkede sig fast i pedalerne og igen kom ud på landevejene. Børn, ægteskab og et hårdt kræftforløb kom i vejen.

– Det var vildt svært til at begynde med. Især med en TRI-cykel. Jeg lå og cyklede til højre og venstre. Det kræver tilvænning og teknik, men lige så snart, man har den, så er det en meget alsidig sport.


© Foto NORD Magasinet

Social og farlig sportsgren
Charlotte begyndte at cykle for alvor for fire år siden. Efter hendes behandling for brystkræft var slut.

– Cykling viste sig at være en af de mest sociale sportsgrene, jeg kender. Fx får jeg tit ordnet verdenssituationen, når jeg cykler med veninderne.

Men hun maner samtidig til forsigtighed. Understreger at det er en sport, man også bør tage alvorligt. For ikke langt tid siden blev hun selv opereret efter et væmmeligt styrt. Det afholder dog ikke Charlotte fra at fortsætte.

Charlotte Bircow Næss-Schmidts 4 bedste cykelråd
1. En dygtig træner er alfa og omega. Især hvis du vil træne i grupper, fordi risikoen for styrt og sammenstød er meget større.
2. Min favoritcykel er italienske Dedacciai. Suveræn, let og i en klasse for sig. Koster 50.000 kr., men så holder den også i flere sæsoner.
3. Husk at indtage sukker. Det er både farligt og irriterende at gå sukkerkold, når du cykeltræner. Gel er oplagt. 
4. Charlotte Bircow Næss-Schmidt gennemførte i maj i år sit andet Ironman på Lanzarote. De 180 km cykling ud af 3800 meter svømning og en fuld maraton foregik i stiv modvind.


error: Indhold er beskyttet.
X