Feinschmecker-rejsebureauet Travel’s Easy har de seneste 28 år sendt danskere på skræddersyede luksus- og kvalitetsrejser til De Britiske Øer, Irland, Skotland, England og Wales, samt udvalgte europæiske destinationer.
At se det skotske højland fra et tog, cruise på Loch Ness og besøge lige det whiskydestilleri, man ikke selv kender, er et rejseønske hos mange. Og hos Travel’s Easy kan det blive præcis så eksklusivt, eventyrligt eller afslappet, som man ønsker. Rejser, der er gennemtænkte, personlige og skabt til at blive husket resten af livet.
− Jeg plejer at sige, at jeg kender Skotland og Irland bedre end Danmark, lyder det fra Susanne Bøgvad Aubertin med ægte smil i stemmen.
Togviden og stort netværk
Siden 1998 har Susanne Bøgvad Aubertin specialiseret sig i personlige kvalitetsrejser til De Britiske Øer og et håndplukket udvalg af destinationer på fastlandet. Akkompagneret af Roger Moore – Susannes engelske mand, som er så heldig at dele navn med en vis skuespiller. Med hans lige så store erfaring fra rejsebranchen, og ikke mindst fra British Rail, besidder de den perfekte kombination af specialviden, erfaring og et kæmpestort netværk, der gør det muligt at skræddersy de helt unikke og personlige rejser.
Rejser med hjerne og hjerte
Togrejserne er et hjertebarn hos Travel’s Easy. Ikke kun som transportform, men som selve oplevelsen. For Susanne og Roger handler det om slow travel, hvor man får både hjertet og hjernen med. Landskaberne, roen, gastronomien og tiden undervejs bliver en del af ferien.
Travel’s Easy tilbyder både skræddersyede togrejser i England, Skotland, Wales og Irland og de helt store luksustogoplevelser som Belmond Royal Scotsman, Golden Eagle Danube Express og den ikoniske Venice Simplon-Orient-Express. Sidstnævnte er en sand once in a lifetime-oplevelse. Toget er nænsomt restaureret og nogle af vognene er næsten 100 år gamle.
Nemt og gennemført
Priserne afspejler selvfølgelig hvor på luksusbarometeret, man befinder sig, men filosofien er den samme – også kør-selv-ferierne som Travel’s Easy laver mange af: Det skal føles nemt, ordentligt og gennemført. Travel’s Easy går aldrig under fire stjerner på hotellerne, og kunderne skal kunne stole på, at det hele hænger sammen, også hvis noget ændrer sig undervejs.
Fantastisk togrejse fra England til Skotland
12 dages togrejse fra London til Bath, Liverpool, Windermere, Glasgow og Edinburgh. Spændende oplevelser undervejs, bl.a. Stonehenge, Beatles Magical Mystery Tour, Lake District, Loch Ness.
Fra 27.400 kr. pr. person.

Balkan Explorer med Golden Eagle Danube Express
En usædvanlig flot luksustogrejse gennem 7 lande fra Venedig til Istanbul. Golden Eagle Danube Express et af Europas mest eksklusive luksustog. 5-stjernet overnatning og gastronomi, privatkupé en-suite, inkl. alle udflugter, måltider og drikkevarer.
12 dage fra 162.000 kr. pr. person.

Orientekspressen – den ultimative luksustogrejse
Tag med Belmond Venice Simplon-Orient-Ekspress fra Paris til Venedig. Oplev en verden af raffineret elegance og tidløs charme, hvor hver detalje er designet til at skabe en ekstraordinær rejseoplevelse. I starter rejsen med 2 nætter på et lækkert 5-stjernet hotel i Paris. Turen fuldendes af 3 nætter på et skønt 5-stjernet hotel i Venedig.
7 dage fra 95.500 kr. pr. person.

Besøg NORDs Rejsebutikker her:
KONKURRENCE: Vind et ophold hos Park Lane Copenhagen
Vind en luksuriøs overnatning for 2 på Rox Resort. NORD Magasinet har slået sig sammen med Park Lane Cph om at give én heldig vinder + 1 en uforglemmelig weekendoplevelse – og det koster dig ingenting at deltage. Kort sagt: tag din bedste ven, partner eller søster med og lad jer forkæle fra morgen til aften. Gå til konkurrencen, klik her. Vinderen trækkes den 15. september og kontaktes direkte i DM.
Bandholm Badehotel: Kender du dit nye getaway?
Hvid sandstrand, eksotiske dyr og en mør steak – og det hele ligger under to timer væk. På Bandholm Badehotel kan du både holde efterårsferie, lade op og feste i historiske omgivelser. Måske planlægger du et stort bryllup. Eller også gælder det efterårsferien, hvor der gerne må være både oplevelser, smagfulde omgivelser og god mad til alle aldre – uden at sprænge budgettet. Bandholm Badehotel kan det hele. Og nu, med nye ejere ved roret, endda endnu mere.
Rox Resort: Vild spaluksus – men ikke et spahotel
Rox Resort i Køge er ESS Groups største resort til dato og introducerer et nyt poolclub-koncept i Danmark. Med rooftop pools, spaområde, eksklusive restauranter og over 100 værelser med havudsigt kombinerer resortet international lifestyle med afslappet elegance. CEO Carl Hegestad beskriver Rox som et resort med puls, varme og personlighed fremfor et traditionelt spahotel. Inspirationen kommer bl.a. fra britiske luksusdestinationer som Beaverbrook og Estelle Manor, mens mad, cocktails og stemning spiller en central rolle i oplevelsen. Med beliggenhed direkte ved stranden ønsker Rox Resort også at blive en ny sommerdestination og et naturligt samlingspunkt i Køge.






