NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

Et ‘krigsskib’ iført smoking kalder skibsværftet denne overdådige sag. En af årets spektakulære yachtnyheder af den absolut ekstravagante af slagsen med et særdeles velvalgt navn.

Du ankommer med helikopter og tager en tur i fitness. Bagefter svømmer du i en af de store swimmingpools og slutter af i spaen. Du slikker sol, mens du overvejer hvilken premierefilm, du skal se i biffen inden solnedgang, som på de kanter altid er ret så magiske, med en drink i hånden. Nej, du er ikke på luksushotel på land, men på en 141,2 meter lang yacht med masser af plads til både passagerer og besætning. Navnet er NORD, og 19. februar i år stævnede hun ud på sin første jomfrurejse. Bag står det tyske skibsværft Lürssen. En af verdens førende, når det gælder cremen af overdådige superyachts forbeholdt de få.

NORD flyder majestætisk afsted under den sorte nattehimmel

Tre superkræfter står bag

Værftsejer Peter Lürssen kalder NORD resultatet af et ekstraordinært samarbejde. Et team bestående af tre superkræfter inden for skibsbygning, design og salg. Lürssen, som har bygget skibe siden 1875, kan sit kram. NORD er bygget af stål og aluminium og er en af de største yachts i verden. På designsiden har det italienske designteam Nuvolari-Lenard, som er eksperter i design til luksusbåde, tilført yachten et stærkt og iørefaldende ydre som indre. Maskulint, strøm­­­linet og overdådigt. Om resultatet siger designer Dan Lenard, at ”uanset om, man kan lide den slags eller ej, så er NORD designet med én idé i tankerne: hun skal vække stærke følelser hos enhver der ser på hende. Ikke kun gennem sin suveræne størrelse, men med selve designet. Ingen skal være uberørte.” Moran Yacht & Ship, som er en af verdens førende inden for salg og management af yachts i svær-vægterklassen, har også været med på skabelses­rejsen. På vegne af den kommende ejer har de rådgivet alle involverede i en proces, der har taget næsten fire år.

Russisk mangemilliardær

Og hvem finder så på at købe denne yacht? Ikke bare en superyacht, men en super-superyacht, som skab­erne selv kalder for et ’krigsskib iført en smoking, en opdagelses­rejsende med elegancen fra en gentlemans yacht.’ Det gør den russiske mange­milliardær Alexey Alexandrovich Mordashov. Som en af Ruslands rigeste – han har tjent sine penge på stål og minedrift – skal han da have en båd. Om han så er tilfreds med hende, har han ikke sagt noget om, men den knapt 142 meter lange NORD med sine seks dæk til en anslået værdi af 500 millioner dollars, er sidst set i Puerto Portals – en af Mallorcas mest eksklusive marinaer og kendis hotspots.

Hvad?

Super-superyachten NORD. Fitness, elevatorer, swimmingpools, biograf, garage, BBQ, beach club, spa, sauna, skønhedssalon, undervandslys- og udstyr, helikopterlandingsbaner m.m. 141,60 meter lang og 19,5 meter bred. Anslået værdi: 500 millioner dollars.

Besøg NORDs kulturbutikker her:


error: Indhold er beskyttet.
X