Soul of Hair i Waterfront står bag disse lækre og sunde lokker piftet op med curlers a la Carmen Curlers.
Som grøn frisørsalon med Aveda og Oribe på produkthylden vil Lene Andersen, som både er frisør, makeupartist og stylecoach, skabe et sundt look i modellens hår. Pias hår er langt og lyst med gamle reflekser, som nærmest ’tørster’ efter en god gang kur og shine.

Varme curlers fra Babyliss er nemme at bruge og skaber masser af volumen.
Lene går i gang med ’reparationen’. Dvs. lyse og gyldne highlights/reflekser. Oven på reflekserne lægger hun en glossing, som er en mild toning, der giver en masse glans og toner håret i en smuk ferskennuance. Det gør håret sundt at se på, og ikke bare afbleget.
Nemt at bruge varme curlers
Klipningen er det, som Lene kalder en ’sund klip’. Dvs. klippede spidser og rundet foran ansigtet, som også bidrager til det sunde look. For at vise, hvad man kan med et hår som Pias, ruller Lene det op på varme curlers. Man bruger det faktisk stadig som frisør, især når man sætter brudefrisurer, men også til den gode hverdags- eller festfrisure.
Sikke en forandring! Vi er vilde med Pias nye verdensdamelook.
Klassisk med kant
Fordelen ved varme curlers er, at det ikke behøver gøres så perfekt for at give volumen og flotte bølger. Da Lene også styler Pia i en klassisk sort kjole fra Ganni, mikset med en tynd leopardrullekravebluse og pink taske, synes vi, at hun er blevet skøn ladylike med kant.
Vi brugte
Soul of Hair er en grøn frisørsalon certificeret til at bruge Avedas produkter, bl.a. den dybdegående hårkur Botanical Repair. Babyliss varme curlers kan købes i salonen. Fra 5 curlers 586 kr.
Besøg NORDs skønhedsbutikker her:
Drømmer du om en kosmetologuddannelse?
Statement Academy er luksus-skønhedskæden Statement Copenhagens nye akademi. Highend-uddannelse til dig, der drømmer om en ny karrierevej, eller allerede er i skønhedsfaget men ønsker at tage en overbyggende masterclass.
Alle skal have ret til at få rettet tænder
Da tandlæge Cathrine Nørgaard overtog den lokalkendte praksis på Callisensvej 12, var målet at videreføre den varme atmosfære – og samtidig bringe moderne, kosmetisk tandpleje ind i fremtiden. Klinikken hedder nu My Dentist og bygger på mange års erfaring kombineret med nytænkning.
Cathrine er særlig passioneret omkring Invisalign, de gennemsigtige skinner, der diskret retter tænderne uden metalbøjler. Behandlingen kan vare fra få måneder til et år, alt efter behov, og derfor tilbyder My Dentist en gratis scanning og uforpligtende plan med fast pris.
– Det skal være trygt og overskueligt at få rettet tænder – og alle skal have muligheden, siger hun. Hendes ældste Invisalign-patient var 80 år og fik endelig sit drømmesmil.
STUHR Flag shipstore Nord
Udvidelsen af Charlottenlund-afdelingen betyder en sammenlægning af salonerne i Lyngby og Charlottenlund, hvilket gør butikken til den største STUHR-forretning og cementerer Jægersborg Allé som et toneangivende handelsstrøg inden for mode og skønhed. Elmer STUHR åbnede den første STUHR-salon i 1957, og siden da har STUHR været indbegrebet af kvalitet og innovation i frisørfaget. I 2022 blev Henrik Olsson ny indehaver af alle STUHR-saloner. Sammen med salondirektør Anais Bryneé Christensen og kreativ direktør Søren Hedegaard fører han nu STUHRs ikoniske DNA videre med den smukke salon i Charlottenlund.










