Vælg en side

Kunst og massage går op i en højere enhed i fysiurgisk massør Haraldur Haraldssons stemningsfulde lokale på Ordrupvej. Kunsten på væggene bliver skiftet ud hver fjerde uge, og i klinikken bliver du behandletfor dine spændinger eller skader af hans kyndige hænder.

Haraldur Haraldsson mente det egentlig bare som en spøg. Han og kæresten Birger Hansen, som begge er kunstinteresserede, gik ned gennem en gade med fusions-butikker på Mallorca, og det slog ham, at han selv kunne  åbne en klinik med kunstgalleri.
Indtil da havde han haft sin klinik i lejligheden på Ordrupvej, og han arbejdede også stadigvæk på deltid som kabinechef hos SAS.
Da et butikslokale i ejendommen, han bor i, blev ledigt, sagde han stadig i sjov til kæresten, at nu var muligheden der – og pludselig blev det alvor.

Hver 4. uge bliver nye værker hængt op, og allerede nu er der aftaler med kunstnere resten af året.

Alle er velkomne

I slutningen af april sidste år åbnede fusionsklinikken, og det er gået hurtigt og godt lige siden. Haraldur Haraldsson har fået mange nye klienter, som kan vælge mellem hans behandlinger med dybdegående fysiurgisk massage, sportsmassage eller afslappende helkropsmassage.
Massøren forkæler også klienterne med sine hjemmelavede massageolier, som enten er blandet med muskelafslappende islandske, æteriske olier eller med franske, som virker mod stress.
Før og efter kan klienterne kigge på kunsten på væggene, og alle andre er også velkomne til at kigge ind i galleriets åbningstider eller efter aftale.

En god beslutning

Haraldur Haraldsson ønskede et levende lokale og det er det hurtigt blevet. De skiftende udstillinger med ferniseringer, samt for nylig også en vellykket vin-smagning og masser af positive tilbagemeldinger fra området, har bekræftet ham i, at det ikke var helt dumt, da han fik sin idé på Mallorca.

I klinikken hersker en rolig, afslappet stemning.

Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:

Når krop og sind forenes

Når krop og sind forenes

Vi ved godt, at kroppen responderer døgnet rundt på sindet og omvendt.
Disse to dele af mennesket er i konstant kontakt og afhængighed med hinanden. MEN er vi BEVIDSTE om, hvilke fordele vi kan drage af denne sunde forbindelse, og hvilke ulemper vi bør navigere uden om?

læs mere

error: Indhold er beskyttet.