Vælg en side

Troopers For Charity er en unik velgørende forening, der spreder glæde og samler penge ind til børn og unge ved at klæde sig ud i virkelighedstro Star Wars-kostumer. De kommer også gerne til konfirmationen, festen eller brylluppet, og du støtter samtidig en god sag.


En af foreningens 145 medlemmer.

Når medlemmer fra velgøren­heds­foreningen Troopers For Charity dukker op som Luke Skywalker, Prinsesse Leia, Obi-Wan Kenobi og mange andre fra Star Wars, i fx Zoologisk Have for Børnehjælpsdagen til glæde for anbragte børn og unge, følger en syg dreng i skole eller er et festligt indslag på den røde løber for NORDs event, så handler det om én ting: Fællesskab, frivillighed og forståelse. Mottoet for de 145 Troopers For Charity-medlemmer, som alle er bundet sammen af lige dele passion og kærlighed til Star Wars-universet og ønsket om at gøre en forskel for andre.
– I de gamle Star Wars-film handler det om familie og fællesskab. Man står last og brast med hinanden, og det har vi ført videre i foreningen, lyder det fra Thais Iven, som er Stormtrooper. Dvs. soldat for Det Galaktiske Imperium og med hjertet bankende for dem, der har brug for hjælp.

   
Børn er også en del af Troopers For Charity.

Hyret af Lucasfilm

Siden 2017 har Troopers For Charity indsamlet over 110.000 kroner til organisationer som Børnehjælps­dagen, Børnecancerfonden, Danske Hospitals­klovne og Julemærkefonden. De stiller også op til kommercielle events og altid med tilladelse fra Lucasfilm Ltd. Da NORD taler med Thais, har han sammen med flere andre Stormtroopers i de klassiske, hvide soldateruniformer, skabt fest og stemning foran Lego-forretningen på Strøget den halve nat i anledning af en ny Lego-Star Wars lancering. For selvom Troopers For Charity er en 100 procent nonprofit-forening, bliver de også booket af Lucasfilm Ltd. til officielle Star Wars-events, fordi de er så dygtige og ikke mindst flotte i deres Star Wars-uniformer. Et Darth Vader-kostume løber fx snildt op i 50.000 kroner. En pris, man som ægte Charity-trooper gerne betaler.


Chewbacca skaber altid opsigt!

Book Troopers for Charity til festen

Faktisk er intet arrangement for stort eller småt for Troopers For Charity. Så længe det er gratis, og det gør en forskel for andre. Enten via føromtalte organisationer, men også 1:1. Fx har Troopers For Charity delt gamerudstyr ud til et kronisk sygt barn på Sankt Lukas Stiftelsens hospice i Hellerup. De spreder også gerne magi og stemning til børne­fødselsdage, konfirmationer eller bryllups­fester.
– Vi gør alt gratis, men bliver selvfølgelig glade for, hvis man til privatarrangementerne støtter vores sam­arbejds­partnere med en donation, forklarer Thais, der ligesom NORD synes, at der er tale om en rigtig win-win-situation: Troopers For Charity skaber glæde, og hvad end man vælger at betale, kommer det andre, som er syge eller ikke har de samme muligheder i livet, til gode.

Besøg NORDs gastro butikker her:

Bryllups-locations

Bryllups-locations

Fra Nordhavn til Rungsted: Hvor skal bryllupsfesten holdes? Vi giver dig et bud på nogle af de bedste steder at fejre livets vigtigste fest med venner og familie. Helt lokalt, selvfølgelig. Nordhavn: I boomende Nordhavn ligger Comwells første københavner­destination Comwell Copenhagen Port- side. Med 445 dejlige værelser og en fantastisk bæredygtig restaurant i et nyt og spændende havnemiljø, er superhotellet et oplagt valg. Er I til sand under tæerne, så arrangerer Docken bryllups­fester og middage på Færgehavnsvej. Med udsigt til Øresund og eget terrasse- og sandområde er beliggen­heden ret så unik. Man kan også blive viet på stedet enten inde eller ude. Comwell.com, Docken.dk

læs mere
Bryllup & brudestyling

Bryllup & brudestyling

En brudestyling skal først og fremmest være personlig og samtidig elegant og tidsløs, mener brudestylisten, makeup­artisten og personen bag @StyledByKhatera, som blandt andet producerer Hairextensions til sine brude og andre, der ønsker hår med mere længde eller volume. Bedste tips: Det er vigtigt at pleje sin hud og få sin dejlige skønhedssøvn inden den store dag, så du undgår hævede øjne, tørre læber, træt hud og generelt energiløshed pga søvnmangel. Dernæst er det vigtigt, at man 1 måned inden brylluppet får lagt en plan, så man på bryllupsdagen, undgår stress og forhastede beslutninger omkring sin styling.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X