Vælg en side

Hun er sej, hun er erfaren, og hun har prøvet på sin egen krop, hvad det vil sige ikke at kunne bruge den. Og hvordan man gør den stærk igen. Josephine Lippert er områdets nye personlige træner med sit StudiJo i Vedbæk.

Du kender det helt sikkert: Ryggen er stiv efter flere timer foran com-puteren og vejen ned til gulvet for at samle barnets legoklodser op synes helt uoverskueligt. En indre stemme hvisker ’fitness’, men tanken om at motivere dig selv på maskinerne i den upersonlige træningskæde, kan ikke slå sofaen. Med mindre at du har en personlig træner, der hedder Josephine Lippert, og som sender dig en sms og spørger, hvor bliver du af?
– Jeg kan godt finde på at kontakte mine klienter, hvis jeg ikke har set dem et stykke tid.
Hvilket sjældent sker. For du bliver hurtigt afhængig af at svinge kettlebells med den personlige træner, ergo­terapeut og osteopat. Ikke kun fordi Josephine er så sej og motiverende, men også fordi hun som mor til den 1-årige Maximillian er én, man kan relatere til.

 


Træningen rykkes gerne udenfor.

Brænder for at hjælpe andre

Som nybagt student røg Josephine ud af studenter­vognen og brækkede ryggen. Tre måneder i korset og intens træning med en fysioterapeut var lidt af en øjenåbner.
– Det var forfærdeligt ikke at kunne klare sig selv og se alle ens planer blive sat på standby, men samtidig var det fantastisk at se, hvad jeg kunne opnå med træning.
Oplevelsen og træningen betød også, at en anden gnist blev tændt i hende. Trangen til at hjælpe andre. Hun uddannede sig derfor til ergoterapeut og personlig træner og kan snart også kalde sig statsautoriseret osteopat. I fem år arbejdede hun i Charlottehaven med sine specialer. Men da hun under sin barsel så de tomme lokaler i Vedbæk, besluttede hun at virkeliggøre drømmen om at samle det hele under sit eget tag med mottoet ’stærk til livet’.


Du bliver stærk af at træne i StudiJo.

 

Personlig træning i fokus

StudiJo er et personligt og eksklusivt træningscenter, hvor det handler om at være tryg med motiverende professionelle trænere, som besidder stor viden og erfaring inden for træning, sundhed, krop og anatomi. Du kan vælge mellem Klub StudiJo, Preggo Stærk og Mamma Stærk. Det er styrketræning på små hold med vægte, kettlebells, vægtstænger m.m., og er vejret godt, rykker man gerne udenfor. Der vil altid være en forudgående målsætningssamtale med Josephine eller en af hendes trænere efterfulgt af en privat trænings­session. På baggrund af dette lægges en individuel træningsplan, som løbende bliver justeret i takt med, at du bliver stærkere.

 


Josephine Lippert både træner og giver behandlinger i osteopati.

 

StudiJo
Personlig træning med max 6 deltagere
1-1 personlig træning
Osteopat-studerende behandling i separat rum

Klub StudiJo
Målsætningssamtale
Personligt træningsprogram
Max 6 deltagere
1 times træning 2 x ugentligt med topmotiveret træner og de andre medlemmer (mulighed for at booke flere træninger)
2.000 kr. pr. måned.

Preggo Stærk
Træning for gravide
Målsætningssamtale
Personligt træningsprogram
Max 6 gravide på holdet
1 time 2 x ugentligt med træner specialiseret i gravidtræning og andre gravide (mulighed for at booke flere træninger).
2.400 kr. pr måned.

Mamma Stærk
Efterfødselstræning hvor baby er velkommen
Målsætningssamtale
Personligt træningsprogram
Max 4 mødre med baby
1,5 time 2 x ugentligt med træner specialiseret i efterfødsels-træning (mulighed for at booke flere træninger).
2.600 kr. pr. måned.

Besøg NORDs bolig butikker her:

Bliv skadesfri på ti uger

Bliv skadesfri på ti uger

Hvis uheldet er ude, eller du ganske enkelt har ondt i fx nakke, skuldre eller lænd, står AP Sundhedscenter i Charlottenlund klar til at hjælpe inden for 48 timer. Her har de samlet alt det bedste inden for genoptræning – både behandling og træning.

læs mere
Træning på stue gulvet

Træning på stue gulvet

En stol kan bruges til meget andet end at sidde på. Her får du fx to gode øvelser, du let kan tage fat i imellem møderne på kontoret. Tag så mange gentagelser du kan af hver øvelse, hold så 1 min pause og gentag 2-3 runder. Dips: Mormorarmene får en god omgang her. Hold fast i stolen med ryggen til, sænk hoften ned mod gulvet og tryk dig selv op ved hjælp af armene.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X