Vælg en side

Her hos os oplever vi dog helt modsat en meget sensitiv hund, der påvirkes meget af alle lyde omkring ham. Vi kan desværre ikke se, hvordan han skulle kunne klare en fuldbyrdet jagt, da han med stor sandsynlighed vil vise sig at være skudræd.

Han skal dog stadig ud til en familie, der personligt har ejet hønsehunde eller lignende jagthunde før og kan tilbyde ham jagttræningen, men dog uden ambitioner om den fuldbyrdede jagt i fremtiden. Viser han sig at kunne det, når der kommer ro på, og han får lidt mere selvtillid, vil det blot være en bonus.Grundet hans sensitivitet er han ikke egnet som byhund, da han reagerer meget på de lyde, der følger med der, og han søger derfor en fremtid i landlige omgivelser, nøjagtig som han kommer fra og er vant til. Desværre er tidligere ejer uforudset blevet ramt på sin fysiske tilstand og er på ulykkeligste vis ikke længere i stand til at give Kingston det ønskede liv. Så hermed et kæmpe råb ud til en jæger-familie, der vil tage over, hvor tidligere ejer blev nødt til at slippe. Man får en vidunderlig hund med jagtinstinktet og MASSER af god unghunde-energi, der skal bruges til noget fornuftigt.

Kingston er en meget social hund, der møder både børn og voksne med glæde og kærlighed. Selvom han er jagthund, er han udpræget begejstret for de to katte, han har boet sammen med i tidligere hjem, og er meget legesyg i sit møde med andre hunde.

Han har prøvet at være alene hjemme, og det går for så vidt okay, så længe der ikke ligger en masse ting fremme, der kan være for fristende at kaste sig over.

Kingston er bare en drøm af en hund, hvis man kan tilbyde ham livet med endnu mere jagthundebaseret træning, da han stadig blot er en stor hvalp. Han har en helt igennem vidunderlig personlighed og er bare en charmetrold uden lige.

Race: Ruhåret / korthåret hønsehund-blanding

Farve: brun/gråspættet
Køn: Han
Vægt: 28 kg
Alder: 10 mdr.
Placering: Sjælland
Kingston er indleveret med informationen fra tidligere ejer om, at han allerede har smagt på en 3-4 jagter, og han er VILD med det.
Pris: 3.600 kr.

Besøg NORDs kæledyr butikker her:

Søger et nyt forever home for Ivy

Søger et nyt forever home for Ivy

Hun er en meget sensitiv pige og har let til stress. Hun responderer dårligt, hvis der sker for meget om ørerne på hende, og hvis man er “hård” i både tone og håndtering. Det trigger hendes stresstendens. Dyreværnets hundetrænere og adfærdsbehandlere har god erfaring med positiv forstærkning med Ivy, der blot er en stor hvalp, der ikke kan rumme så meget endnu.

læs mere
Søger et nyt forever home for Houdina

Søger et nyt forever home for Houdina

Krigen i Ukraine har tvunget mange til at flygte med deres kæledyr. Smukke Houdina søger nu et kærligt hjem i Danmark. Hun er forsigtig, men nysgerrig og kærlig, og har brug for en rolig familie med erfaring i at skabe tryghed. Houdina trives bedst i en lejlighed i rolige omgivelser tæt på grønne områder.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.