Vælg en side

Race: Grå Schæfer-blanding
Farve: Grå
Køn: Hun
Vægt: 21,5 kg
Alder: 7 mdr.
Placering: Sjælland
Uforudsete hændelser i baglandet hos første familie betød desværre at Ivy, trods sin unge alder, leder efter en ny familie.
Pris: 3.600 kr.

Hun er en meget sensitiv pige og har let til stress. Hun responderer dårligt, hvis der sker for meget om ørerne på hende, og hvis man er “hård” i både tone og håndtering. Det trigger hendes stresstendens. Dyreværnets hundetrænere og adfærdsbehandlere har god erfaring med positiv forstærkning med Ivy, der blot er en stor hvalp, der ikke kan rumme så meget endnu. Hun har en let vogtende side. Hun er dog YDERST trænbar, og vores personale er imponeret over, hvor læringsparat og trænbar hun er, når der er ro omkring hende. Hun er sensitiv og kræver mild træning og håndtering. Hun er ikke god til børns og hundes energi, som det er lige nu, og katte skal heller ikke komme for tæt på. Hun har brug for at lande hos en schæfer-kyndig familie, der lige nøjagtig ved, hvad denne lille skønhed har brug for, når man endnu ikke rigtigt har oplevet så meget i sit liv. Hun har brug for et trænings- og aktivitetspakket liv, så hun virkelig bliver brugt til noget fornuftigt og hendes kloge hoved får noget at arbejde med.

Vores hundetrænere fortæller:
Ivy er super trænbar, samarbejdende og kvik. Hun er skøn at træne med, og vil SÅ gerne lære en masse – men! Ivy er reaktiv over for andre hunde og stresser op over dem, så at være på en træningsplads omgivet af gøende schæfere gør absolut intet godt for hende.
Det betyder bare, at man skal træne alene eller det ville være oplagt med nosework, hvor hun kan arbejde selvstændigt og få mere selvtillid, uden at skulle forholde sig til andre hunde. Hun arbejder gerne for godbidder, ros og leg og er en stjerne til at bruge sin snude. Hun er også rigtig kærlig og tillidsfuld, når hun lige har lært en at kende.

Læs mere om Ivy på Dyreværnets hjemmeside.

Besøg NORDs kæledyr butikker her:

Nina søger nyt forever home

Nina søger nyt forever home

Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.

læs mere
Hector søger nyt forever home

Hector søger nyt forever home

Hector er venlig, nysgerrig og opsøgende over for mennesker og elsker at bruge tid på at være i haven, hvor han gerne slapper af i timevis. Derudover er han social og vil gerne have selskab af mennesker og være tæt på, men er også god til at slappe af alene. Han er renlig og kan være alene hjemme. Han er en super charmerende fyr, som er helt sin egen. Med sin stoiske opførsel virker han her på internatet venlig og ukompliceret.

læs mere
Ringo søger et nyt forever home

Ringo søger et nyt forever home

Ringos tidligere ejer måtte kaste håndklædet i ringen, da helbredet ikke længere var til at kunne varetage Ringos behov og give ham det drømmeliv, han har brug for. Han siger nej tak til børn, har aldrig boet sammen med børn generelt, og han ønsker det heller ikke fremadrettet. DET siger han kæmpe nej tak til! Vi skal sikre, at han bliver centrum hos sin nye aktive ejer, der ligesom Ringo elsker at gå lange ture, Grundlæggende er Ringo en enmands- eller tomandshund og er lidt selektiv, men super sød, når han er tryg og kender folk.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.