Vælg en side

Krigen brager løs i Ukraine uden at skelne til de frygtelige konsekvenser, det har for både mennesker og deres kæledyr. Mange er flygtet fra landet med deres kæledyr uden at kende til, hvor de måtte ende, og hvad fremtiden måtte bringe.

Mange hjælper rundt om i hele verden, og selvom det kan virke som en dråbe, så har vi lovet at hjælpe smukke Houdina, der desværre ikke havde mulighed for at forblive sammen med sin familie her i Danmark.

Hun er en kærlig hundepige, der dog også kommer med en forsigtighed, man skal have god forståelse for, hendes baggrund taget i betragtning. Der er sket mange ting i hendes liv på kort tid, og vi ønsker en familie til hende, der har god personlig erfaring med hunde, der måske lige har haft det lidt svært.

Vores dyrepassere fortæller om Houdina:
Lige nu er alt, alle dufte, lyde – alt er nyt for hende, så hun er lidt overvældet og meget opmærksom på sine omgivelser, men samtidig nysgerrig, og hun bliver modigere for hver dag.

Houdina er meget kærlig og bliver hurtigt tillidsfuld, hvis man er venlig og rolig og ikke presser på i kontakten.

Hun vil både kunne komme ud som enehund eller med en rolig hundeven. Hun er en voksen hund, ikke legesyg og meget fokuseret på mennesker, hun kender.

Hun bliver ked af det, når man går fra hende, så alene hjemme skal startes meget nænsomt op. Houdina lever op til sit navn og kan forcere ethvert hegn, hvilket betyder, at hun ikke kan bo i hus og have. Så det sikreste vil være at hun bor i lejlighed i et roligt kvarter med grønne områder tæt på.

Mennesker med erfaring med forsigtige hunde, der vil give hende den tid og tryghed, hun har brug for.

 

Besøg NORDs kæledyr butikker her:

Nina søger nyt forever home

Nina søger nyt forever home

Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.

læs mere
Hector søger nyt forever home

Hector søger nyt forever home

Hector er venlig, nysgerrig og opsøgende over for mennesker og elsker at bruge tid på at være i haven, hvor han gerne slapper af i timevis. Derudover er han social og vil gerne have selskab af mennesker og være tæt på, men er også god til at slappe af alene. Han er renlig og kan være alene hjemme. Han er en super charmerende fyr, som er helt sin egen. Med sin stoiske opførsel virker han her på internatet venlig og ukompliceret.

læs mere
Ringo søger et nyt forever home

Ringo søger et nyt forever home

Ringos tidligere ejer måtte kaste håndklædet i ringen, da helbredet ikke længere var til at kunne varetage Ringos behov og give ham det drømmeliv, han har brug for. Han siger nej tak til børn, har aldrig boet sammen med børn generelt, og han ønsker det heller ikke fremadrettet. DET siger han kæmpe nej tak til! Vi skal sikre, at han bliver centrum hos sin nye aktive ejer, der ligesom Ringo elsker at gå lange ture, Grundlæggende er Ringo en enmands- eller tomandshund og er lidt selektiv, men super sød, når han er tryg og kender folk.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.