Er der noget, der kan varme os om hjertet og gøre os i godt humør, er det at møde et stort smil. En fremmed, du passerer på vejen, og som smiler til dig i forbifarten, kan løfte dit humør mange grader.
Og når dit lille barn er ved at tage livet af dig, fordi det ikke vil sove og skriger i timevis, kan det totalt smelte dit hjerte, når det flækker i et stort smil til dig.
Når babyen sender et stort tandløst smil, er det sødt, men resten af livet er velplejede og sunde tænder helt essentielt for at have et indtagende smil. Ja, man er tilbøjelig til kun at smile med eftertrykkeligt lukket mund, hvis man er utilfreds eller ligefrem flov over sine tænder.
Her er nogle gode råd til at få eller bevare et smukt smil.
Tandbørstning
Hvis du har et sundt tandsæt uden sygdomme, er det allervigtigste, du kan gøre, at børste tænderne to gange om dagen med fluortandpasta. Husk at skylle tandbørsten og ryste vandet af den for at undgå bakterier
Sådan børster du tænder
Børst dine tænder i to minutter, brug evt et stopur. Kig i spejlet og kom ind i alle kroge. Børst alle flader på alle tænder og kom helt op til tandkødet, hvor der sidder en del bakterier.
Elektriske tandbørster
Hvis du har svært ved at komme ind i alle kroge eller børster du alt for hårdt, er en elektrisk tandbørste genial. Den gør selv meget af arbejdet og er ofte indstillet til to minutter, så man ikke snyder med tiden.
Tandtråd
Selv hvis du børster tænderne grundigt, er det en god idé at bruge tandtråd to-tre gange om ugen – især hvis tænderne sidder tæt. Find den type, der passer bedst til dig.
Tandblegning
Du kan i mange tilfælde få et hvidere smil ved blegning – men få altid din tandlæges vurdering. Kaffe, te, rødvin og cigaretter er med til at misfarve. Et stort forbrug af læskedrikke og frugt ætser emaljen, og når man bliver ældre, ændrer farven sig, fordi emaljen slides.

Skæve tænder
Hvis du er ked af at have skæve tænder, kan du få dem rettet med den nærmest usynlige metode Invisalign, hvor man sætter gennemsigtige skinner på tænderne, så de gradvis flytter sig.
Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
Sommer, nye begyndelser og stærke resultater
Så blev det endelig sommer. Efter en tiltrængt pause på Mauritius er der ny energi og stor stolthed over, at NORD Magasinet nu har omkring 10.000 daglige læsninger – svarende til 3,6 millioner om året. I denne udgave sætter vi fokus på vegetariske spisesteder og markerer vores fremtidige tilstedeværelse i Holte og Lyngby.
Nyt år, nye muligheder
Når vi træder ind i 2026, er det naturligt at se tilbage – og 2025 har været et år, vi ser tilbage på med stor taknemmelighed. NORD Magasinet står stærkere end nogensinde. Vi har en solid base af faste kunder og samarbejdspartnere, og online har vi nu rundet mere end 8.000.000 læsninger. Hver eneste måned vælger mange tusinde nye læsere at skrive sig op til vores nyhedsmail.
Min DNA-test fortæller mig, hvilke sygdomme jeg kan få
En personlig beslutning
Jeg har længe haft lyst til at vide mere om min krop og helbred – ikke fordi jeg
fejler noget, men fordi jeg gerne vil forebygge og forstå, hvad jeg er
disponeret for. Tankerne kredsede om arvelige sygdomme, kost, vitaminer og
aldring. En dag fandt jeg frem til Malene Linares, som er ernæringsterapeut
og specialiseret i genetisk testning, specialiseret i genetisk testning.
Jeg kontaktede hende med det samme.






