Vælg en side

Sæt kurs mod havnen i Rungsted, som har fået en ny gastronomisk destination. 2960 Address er havnens nye darling, hvor teamet bag det populære Address i Tuborg Havn har slået dørene op.

Et på en gang ambitiøst og uformelt spisested, hvor der i maritime rammer jongleres med alt fra delikate tapas og konfiterede dåselækkerier til fyldige salater og grøntsager i sæson. Menukortet smager af Middelhavslandene, så forvent også en sydende omgang Gambas Pil Pil, Croquettes og krydret Gazpacho eller bistroklassikere som Foie gras terrine, Burrata og Parisertoast med skinke og to slags ost. Alt serveret snorlige af et køkken, der både har styr på råvarer og virkemidler. Søndag aften lokkes der også med helstegt krogmodnet oksehøjreb med nye kartofler og béarnaise. Tjek websitet for aktuelle tilbud.

VELSMAGENDE OG STILSIKKERT
På en solrig majdag, hvor havnens liv pulserede i takt med forårets optimisme, lagde NORDs udsendte vejen forbi en af de restauranter, der mestrer kunsten at forene gastronomisk kvalitet med stilfuld præ-sentation. Med tavlen fristende fuld af sæsonens delikatesser, blev det hurtigt klart, at frokosten her ville blive noget særligt.
Første servering var en smuk og delikat fortolkning af røget Østersølaks – blød, velsmagende og elegant anrettet. Den blev ledsaget af hvide asparges, nænsomt kogt al dente og herefter marineret, så de både bevarede bid og fik et frisk, syrligt modspil. Dertil kom sprøde salater i en let vinaigrettedressing, der bandt det hele sammen med ynde og finesse. En afbalanceret servering, hvor hver enkelt komponent spillede sin rolle med præcision.

SIKKER sans for både smag og æstetik
Dernæst fulgte en klassisk Cæsarsalat, men her var der skruet op for både kvalitet og generøsitet. Store, grillede stykker af saftig, fransk landkylling blev akkompagneret af cremet dressing, sprøde croutoner og en gavmild håndfuld friskhøvlet parmesan, der rundede smagsoplevelsen af med umami og fylde. En ret, man uden videre kunne spise igen og igen – og blive lige begejstret hver gang.
Med sin sikre sans for både smag og æstetik leverede frokosten en oplevelse, der indkapslede det bedste ved sæsonen: Lethed, friskhed og fornøjelse – alt sammen med udsigt til vandet og lyden af hverdagsliv i baggrunden.

KONDITORKUNST OG ISBAR PÅ HAVNEMOLEN
2960 Address har også egen konditor, Anna, der frister med alt fra kartoffelkager og dagens tærte til træstammer og Sarah Bernard – også i petit-fours størrelser til den lille søde tand. Er du til en kølig afslutning eller bare en lækker softice til gåturen, anbefales stedets isbar, hvor Kastberg Is forkæler med de lækreste varianter af sin art.

VIN OG VIND I HÅRET
Man er også velkommen til bare at slænge sig i de magelige loungemøbler på den udendørs terrasse med en af havnens smukkeste udsigter til vuggende sejlbåde og yachts. Nyd et glas vin fra det velspækkede vinkort, en velskænket fadøl eller en god kop kaffe med lidt sødt på siden. Eller den helt store mundvandsdrivende konditorkage.

VELSPÆKKET PROVIANTAFDELING
Restauranten huser også en proviantafdeling med et velkurateret udvalg af alskens delikatesser inden for fiskekonserves, pateer mv. plus et stort vinsortiment – lige til at tage med på båden eller bare med hjem. I et ”hemmeligt” skab kan du også finde et mindre nødlager af toiletartikler og andet praktisk, der er rart af have ved hånden, når der er langt til supermarkedet.

Besøg NORDs Gastro butikker her:

Chokoladekunst med stor smag

Chokoladekunst med stor smag

Marus Chocolatier er chokolade, som du ikke har set det før. Små stykker chokoladekunstværker med overraskende smage.
Vi er ret vilde med Marus Chocolatier her på NORD. Man får lyst til at spise dem alle selv, inden gæsterne når at komme. For de gør sig unægtelig flot som både desserter og noget sødt til kaffen – især til jul og nytår. Ren chokoladeforkælelse med smage som brunsviger, blodappelsin og julekrydderi. Hvert stykke er håndmalet med Maria Martynovas særlige signatur i changerende og iøjnefaldende farver, så de ligner små kunstværker.

læs mere
Små gemte caféperler – din guide til byens hemmelige oaser

Små gemte caféperler – din guide til byens hemmelige oaser

Find vej til vinterens lune oaser til kaffe, gløgg, frokost eller drinks. NORDs cafeguide bringer dig fra Østerbro til Humlebæk.
1. Østerbro
En rigtig klassiker på en af Københavns hyggeligste pladser, Bopa Plads. Slå dig ned ved pejsen med en latte eller gløgg. Der serveres en lækker julefrokost vinteren igennem, og er du til musik og drinks, har den legendariske café flere musikevents – især jazz. Caféen i det 175 år gamle bindingsværkshus emmer af hygge og sjæl.

læs mere
Skal julefrokosten eller nytårsaften være noget  helt særligt?

Skal julefrokosten eller nytårsaften være noget helt særligt?

Hos Address i Tuborg Havn får du den perfekte kombination af udsøgt mad, hyggelig atmosfære og havneudsigt i særklasse. Her er stemningen elegant, men afslappet, servicen personlig, og maden tilberedes med omtanke og kærlighed til de bedste råvarer. Uanset om du planlægger årets julefrokost med kollegerne eller vil fejre nytåret med stil, danner Address den smukkeste ramme om en uforglemmelig aften ved vandet.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.