Hvad sker der med vores skrald, når skraldemændene har tømt de mange forskellige containere, som borgerne omhyggeligt skal fordele affaldet i? NORD Magsinet tog på tur med borgmesteren for at undersøge affaldets videre vej.
Det er fredag formiddag, og skralde-mændene Jørgen Switzer Hansen og Ruben Klein er ved at tømme dagens sidste containerene med restaffald og madaffald på en villavej i nærheden af Dyrehaven. De garvede skraldemænd har kørt sammen på ruten i næsten 20 år. De kender vejene ud og ind, hilser på beboerne og har endda hundekiks med til områdets firbenede venner. De ruller de sorte containere hen bagved den elektriske skraldebil, hvor lasterummet er delt i to: Restaffaldet tømmes ned i det største af de to rum og madaffaldet i det lille. Længere nede ad vejen er en anden skraldebil ved at tømme containere for glas og papir. Igen andre biler er opdelt til plast og metal, og desuden får vi hentet haveaffald, storskrald, pap og evt. miljøboks.
Fun fact: Borgerne i Gentofte Kommune afleverer en større mængde glas til genbrug end gennemsnittet for kommuner – det er hovedsaglig flere vinflasker, som udgør forskellen!
Med skraldebilen til Vestforbrænding
Skraldemændene har indvilget i at tage borgmester Michael Fenger og NORD med, så vi kan se, hvad der sker med det indsamlede affald. Vi stiger op i førerhuset, og Ruben starter skraldebilen for at køre den kendte vej mod Vestforbrænding i Glostrup, som er Danmarks største affalds- og energiselskab. På lang afstand kan vi se anlæggets høje skorsten. Hvid røg bølger ud af den. Faktisk ryger 1,5% af Danmarks samlede CO2-udledning ud af netop denne skorsten, og mens vi nærmer os, fortæller borgmesteren, som også er næstformand i Vestforbrændings bestyrelse, at man har sat et stort nyt projekt i gang for at udvikle et CO2-fangstanlæg, som skal fjerne al CO2 fra røgen inden 2030.
Skraldemand Ruben Klein sorterer dagens sidste containere.
Aflæsses hver for sig
Den ene skraldebil efter den anden kører ind i den enorme modtagehal for at læsse af. Her bliver afleveret affald fra cirka en million borgere i 19 kommuner, deriblandt Gentofte. Før bilen læsser madaffaldet
af, bliver den vejet. Bilen bakker hen til affaldshullet, åbner den ene luge, læsser af og kører hen for blive vejet igen, før restaffaldet læsses af. 780 kg blev det til. Det samme gentager sig i den anden side af den enorme hal, hvor restaffaldet dumpes ned. En kæmpestor gaffelarm flytter automatisk rundt på affaldet, som desværre indeholder masser af plast bl.a. fra affaldsposer og snavset plast, som ikke kan sorteres som plast. Vejningen bagefter viser, at der røg 2.360 kg til restaffald. Og det passer fuldstændig til gennemsnittet – 25% madaffald, 75% restaffald. Andelen af madaffald er steget stille og roligt fra 20%, siden Gentofte Kommune begyndte at hente madaffald hos alle husstande for snart tre år siden. I den fjerneste ende af hallen læsser andre skraldebiler af i forskellige afdelinger med metal, glas osv.
Afhentning af affald har udviklet sig til noget helt andet, mens Ruben Klein og Jørgen Switzer Hansen har været skraldemænd – her med Michael Fenger i midten.
Restaffaldet bliver brændt
Restaffaldet, som vi har fulgt, ender her på Vestforænding, hvor det bliver brændt. Varmen fra forbrændingen bliver udnyttet til energi. Dampen driver en turbine, der producerer strøm, og herefter bliver overskudsvarmen brugt til at opvarme vandet i en stor varmeveksler, som afleverer sin varme til fjernvarmevand.
Fra madaffald til biogas
Madaffaldet, vi lige har dumpet, bliver først kørt til et andet anlæg i Glostrup, som frasorterer glas, metal, plast mv., som ikke skal være der. Bagefter bliver det kværnet til en ensartet biopulp med konsistens som en grød og fragtes på tankbiler til et biogasanlæg i Køng mellem Næstved og Vordingborg, som producerer strøm samt naturgas til naturgasnettet. Restproduktet ender som en afgasset biomasse, der er et eftertragtet gødningsprodukt i landbruget, fordi det har bevaret vigtige næringsstoffer som fosfor, kalium og kvælstof.
Halvdelen af affaldet genanvendes
Omkring halvdelen af vores samlede affald bliver på nuværende tidspunkt brændt.
”Målet er 60% genanvendelse i 2030, og der er stadig masser af udfordringer for at genanvende på en måde, så det giver størst mulig effekt for klimaet. Fx er der endnu ikke nogen gode løsninger for at genanvende slidt tøj. Men det, som har størst effekt for at få procentdelen til at stige, er, at vi sorterer grundigt i vores husholdninger,” fortæller Michael Fenger. Tak til affaldskonsulent Rune Møller fra Gentofte Kommune og pressechef Per-Henrik Goosmann fra Vestforbrænding, som begge fodrede med fakta undervejs.
Michael Fenger og Jørgen Switzer Hansen holder godt øje med, at affaldet bliver læsset af.
Hvor ender skraldet:
- Restaffaldet bliver brændt på Vestforbrænding i Glostrup, og energien bruges til opvarmning af vand til fjernvarme og el.
- Madaffaldet køres – når det er blevet sorteret og derefter kværnet på et andet anlæg – til et biogasanlæg i Sydjælland.
- Plast køres til et sorteringsanlæg i Nordtyskland, hvor det forarbejdes til genanvendelige plastmaterialer. Trods den lange transport kan det alligevel betale sig i klimaregnskabet.
- Papir sendes til anlæg, hvor det bliver forarbejdet til genanvendt papir.
- Glas knuses på Vestforbrænding og køres til det gamle Holmegaard Glasværk.
- Pap sendes til anlæg, hvor det bliver brugt til fremstilling af nye papmaterialer.
- Metal sendes til Stena og bliver genanvendt i forhold til metallets art.
Vidste du, at:
• Gentofte Kommune har sorteret madaffald siden 2021.
• I 2024 blev der indsamlet 3.175 tons madaffald og 9.523 tons restaffald fra private husstande i Gentofte Kommune.
• Rest- og madaffald indsamles en gang om ugen, primært af hygiejniske grunde, i eldrevne skraldebiler med to kamre, så rest- og madaffald holdes adskilt.
• Madaffald udgør på nuværende tidspunkt 25% og restaffald 75%.
• Affaldet køres til Vestforbrænding, som modtager affald fra cirka en million borgere.
• Restaffaldet bliver brændt og energien bruges til opvarmning af vand til fjernvarme.
• Madaffaldet bliver til biogas og og gødning.
• Gentofte betaler 35 kr. for at få behandlet 1 ton madaffald i 2025.
• Gentofte betaler 415 kr. pr. ton for af få brændt restaffaldet.
Besøg NORDs kulturbutikker her:
Rundt i kommunen med borgmesteren: Borgmesteren på fortet
Garderhøjfortet i Jægersborg bringer dansk historie til live med imponerende udstillinger om soldaterliv, morsebeskeder og sanitetsudstyr. Fortet var en del af Københavns befæstning bygget i 1800-tallet for at beskytte byen. I dag er det et fredet fortidsminde og drives af Gentofte Kommune.
Gentofte Borgmester viser Brobæk Mose
Det er næsten som at befinde sig i en stor fuglerede på kanten af vandet, når man står i det fine trætopskjul i Brobæk Mose. Herfra kan man få et nyt perspektiv på naturen, se lige ind på fuglelivet i træerne eller bare sidde og filosofere. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Hverdagslivets gade
Ordrupvej er ikke en vej, som slår dig med sin arkitektur eller fantastiske byrum, men det er en vej, som skoler, institutioner, plejehjem, kirker, kirkegård, og station ligger klos op ad, og hvor man både kan købe ind, blive klippet og smukkeseret, spise ude, få renset og repareret. Borgmester Michael Fenger og NORD mødtes på Ordrupvej.
