Et arboret er ifølge ordbogen en samling af træer og eventuelt buske, anlagt med henblik på forskning inden for botanik og skovbrug. Forstbotanisk Have i Charlottenlund er netop et arboret og ovenikøbet det ældste eksisterende i Danmark og en unik national kultur- og naturarv med over 600 arter af træer og buske fra hele verden på havens 3,5 hektar. Her mødtes NORD Magasinet med borgmester Michael Fenger og Forstbotanisk Haves Venner.
Den ene røde låge ved hovedindgangen til Forstbotanisk Have står åben, og træer og buske står lysegrønne og blomstrende på baggrund af en helt blå himmel og solens lys, som filtreres gennem grenene.
Her skal borgmester Michael Fenger og NORD Magasinet mødes med Lea Gram Jacobi fra foreningen Forstbotanisk Haves Venners bestyrelse også Sussie Hjarnø og Martin Nicolas Andersen fra kommunens grønne drift er med for at få lidt at vide om Haven. Foreningen står sammen med Gentofte Kommune for vedligeholdelsen af Haven og arrangerer også rundvisninger, fugleture, flagermustur m.v. Også Sussie Hjarnø og Martin Nicolas Andersen fra kommunens grønne drift er med.
Lea næsten tripper for at komme i gang, fordi hun har så meget, hun gerne vil nå at fortælle om. Ifølge eksperter er Haven en unik genbank af træer og buske, fortæller hun. Den næsten 200 år gamle have er da også helt speciel med træer og buske fra det meste af verden. Den blev i 2020 kåret som en af ’Danmarks betydningsfulde haver’ af Landsforeningen for Bygnings- og Landsskabskultur.
En levende samling
Den botaniske samling kan ikke undgå at gøre indtryk. Her står majestætiske kæmpegraner fra Nordamerika side om side med en stor samling unikke rhododendron fra Kina, et stikkende abetræ fra Chile, platantræ fra Sydfrankrig, og en canadisk poppel, som er overvokset af en imponerende vedbend, der er et rent slaraffenland for insekter og fugle.
Mange af træerne er ældre end 150 år og har over-levet både storme og forsømmelse. Haven rummer arter fra stort set alle klimazoner, og det gør den til et uundværligt sted for både botanikere og naturelskere.
Lea starter sin planlagte rundtur ved det impo-nerende 32 meter høje mammuttræ, som vokser naturligt i Californien. Vi mærker på den tykke bark, som føles svampet og kan blive op til 90 cm tyk, og som beskytter mod skovbrande, mens ilden frigør frøene fra træets kogler. Verdens ældste mammuttræ blev 3.500 år. Det næste træ på hendes rute er platantræet, som tit bliver brugt i byer, fordi det bl.a. kan tåle luftforurening. Det samme gælder gingko biloba, tempeltræ, som anses for verdens ældste art. Vi fortsætter rundt i Haven og får udpeget og forklaret.
Gentofte design
Vi kommer til et lille område med bænke og skraldespande, hvor det er populært at sætte sig med madpakker. Nu står her gamle grønne Københavnerbænke, men fordi Gentofte er blevet Havens ejer, arbejder kommunen på at udskifte bænkene med den såkaldte Skovbænk. Den blev oprindelig designet til Gentofte Kommune af arkitekt Edvard Thomsen, som bl.a. tegnede Øregaard Gymnasium. Bænkene, som er ved at blive renoveret, står også i Brandts Have og på Mariebjerg Kirkegård. Haven får også lyse skraldespande med egetræs- lameller, som passer ind. Til gengæld bibeholder Haven de fine røde låger og pæle, som er en reminiscens fra Naturstyrelsen, og som vi kender fra fx de røde porte ind til Dyrehaven.
Et levende stykke historie
Forstbotanisk Have blev anlagt i 1838 på initiativ af Frederik VI, da skovbrugsundervisning blev flyttet fra Forstinstituttet i Kiel til Københavns Universitet – og senere overtaget af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Landets førende forstbotanikere fik til opgave at etablere en have med træer og buske fra hele verden. Der blev hentet arter fra både nære og fjerne egne: De blev forsynet med skilte med navn, oprindelse og årstal. Når man i dag kigger rundt på de enorme træer, er det utroligt, at mange af dem blev plantet som et frø.
Urørt skov
I 2008 overgik Haven til Skov- og Naturstyrelsen, og med det ophørte dens status som videnskabelig forsthave. Det blev begyndelsen på en lang periode med gradvist forfald. Sidste år overtog Gentofte Kommune Haven, og i dag står kommunen for vedligeholdelsen i tæt samarbejde med Forstbotanisk Haves Venner.
– At haven stadig eksisterer og ikke nåede at forfalde skyldes i høj grad Forstbotanisk Haves Venner, siger borgmesteren.
– De har i mange år gjort en stor indsats for at bevare området, mens staten, som var ejer, arbejdede ud fra begrebet ‘urørt skov’ – et udtryk, der i praksis betød nul vedligeholdelse. I sidste ende valgte vi som kommune at købe Haven. Jeg mener, at det bør være Gentoftes borgere og Gentofte Kommune der har indflydelse på, hvordan et sted som dette skal udvikle sig, siger borgmesteren, som selv har boet i nærheden og ofte er kommet her.
Havens fremtid
Hvordan Haven kommer til at se ud i fremtiden, er der stadig mange, der har en mening om – ikke mindst Forstbotanisk Haves Venner.
En del af den oprindelige Have ligger i dag som et område med grus, hvor der bl.a. bliver afholdt loppemarkeder. Da jernbanenettet blev udbygget, måtte Haven nemlig afgive omkring en fjerdedel af sit areal, fordi DSB havde brug for arealet til en godslæsseplads. Der blev ikke ydet erstatning for den afståede jord, men det blev til gengæld lovet, at jorden skulle leveres tilbage efter endt brug. Det skete aldrig. Ekspropriationslovgivningen blev ændret med tilbagevirkende kraft, og dermed forblev arealet på DSB’s hænder.
– For seks år siden blev et konkret projekt om boliger på arealet stoppet med stor folkelig opbakning og med en skrivelse fra Miljøstyrelsen, som afviste at reducere skovbyggelinierne. Boligerne ville komme for tæt på træerne og risikere at ødelægge deres rødder og dermed træerne, forklarer Lea Gram Jacobi.
Havens Venner arbejder ihærdigt for, at kommunen indleder forhandlinger med DSB om at købe grunden ved Charlottenlund Station for at udvide og reetablere den oprindelige Forstbotaniske Have.
– Det har kommunen dog ingen planer om, siger Michael Fenger.
Læs mere om Haven på Forstbotanisk Haves Venners hjemmeside: fbhv.dk
Besøg NORDs kulturbutikker her:
Rundt i kommunen med borgmesteren: Hvor bliver skraldet af?
Hvad sker der med vores skrald, når skraldemændene har tømt de mange forskellige containere, som borgerne omhyggeligt skal fordele affaldet i? NORD Magsinet tog på tur med borgmesteren for at undersøge affaldets videre vej. Det er fredag formiddag, og skralde-mændene Jørgen Switzer Hansen og Ruben Klein er ved at tømme dagens sidste containerene med restaffald og madaffald på en villavej i nærheden af Dyrehaven. De garvede skraldemænd har kørt sammen på ruten i næsten 20 år. De kender vejene ud og ind, hilser på beboerne og har endda hundekiks med til områdets firbenede venner.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Borgmesteren på fortet
Garderhøjfortet i Jægersborg bringer dansk historie til live med imponerende udstillinger om soldaterliv, morsebeskeder og sanitetsudstyr. Fortet var en del af Københavns befæstning bygget i 1800-tallet for at beskytte byen. I dag er det et fredet fortidsminde og drives af Gentofte Kommune.
Gentofte Borgmester viser Brobæk Mose
Det er næsten som at befinde sig i en stor fuglerede på kanten af vandet, når man står i det fine trætopskjul i Brobæk Mose. Herfra kan man få et nyt perspektiv på naturen, se lige ind på fuglelivet i træerne eller bare sidde og filosofere. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger.
