Ringos tidligere ejer måtte kaste håndklædet i ringen, da helbredet ikke længere var til at kunne varetage Ringos behov og give ham det drømmeliv, han har brug for. Han siger nej tak til børn, har aldrig boet sammen med børn generelt, og han ønsker det heller ikke fremadrettet. DET siger han kæmpe nej tak til! Vi skal sikre, at han bliver centrum hos sin nye aktive ejer, der ligesom Ringo elsker at gå lange ture, Grundlæggende er Ringo en enmands- eller tomandshund og er lidt selektiv, men super sød, når han er tryg og kender folk. Han har dog sine særheder og klare grænser, hvilket vi jo naturligvis blot synes er en del af hans personlighed. Han har både prøvet at bo hus og i lejlighed, og han trives sådan set fint nok med begge dele, så længe han får sine elskede gåture, der holder muskulaturen ved lige. Ringo har raceanatomisk udadroterende forben, har fået foretaget røntgen af knæ og hofter, der viser, at han har løse knæskaller på begge bagben, der vurderes til en grad 1 og 2, hvilket ikke er behandlingskrævende i et her-og-nu-billede Han er en super sød dreng med verdens mest charmerende underbid. Han har en selektiv og selvstændig side og med holdninger til ting samt grænser, der ikke skal overskrides.
Ringo har gyldigt pas
Besøg NORDs kæledyr butikker her:
Nina søger nyt forever home
Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.
Hector søger nyt forever home
Hector er venlig, nysgerrig og opsøgende over for mennesker og elsker at bruge tid på at være i haven, hvor han gerne slapper af i timevis. Derudover er han social og vil gerne have selskab af mennesker og være tæt på, men er også god til at slappe af alene. Han er renlig og kan være alene hjemme. Han er en super charmerende fyr, som er helt sin egen. Med sin stoiske opførsel virker han her på internatet venlig og ukompliceret.
Søger et nyt forever home for Mali
Mali er en smuk, kærlig og livsglad hund, som har haft en lidt anderledes start på livet. Han blev hentet til Danmark som gadehund, og siden da har hans ejer brugt både tid og kærlighed på at træne ham. Desværre har de måtte erkende, at Mali er blevet for stor og krævende til at passe ind i deres hverdag. Det ændrer dog ikke på, at han er en hund med et kæmpe potentiale! Mali er både lærenem og kvik, og han elsker at arbejde med træning – noget han tydeligt nyder og responderer godt på. Han er vant til at komme med rundt og tager både trafik og nye omgivelser i stiv pote. Han har blandt andet været med på camping, hvor han elskede at være en del af fællesskabet.





