Vælg en side

Côtes de Bourg er en af de ældste appellationer i Bordeaux AOC. Området ligger ca. 35 kilometer nord for Bordeaux by, på højre side af Garonne- og Dordogne floden, og 35 km nordvest for Pomerol og Margaux. Vinene fra dette område kan godt virke lidt rustikke, men jeg er stødt på Château Puybarbe, hvor den lidt blødere frugt er fremherskende, uden de rustikke tanniner som ofte kan være en udfordring. Château Puybarbe holder generelt på deres vine lidt længere før frigivelse, hvilket gør, at de har mere modenhed og balance. Disse to vine holder jeg især meget af, og de har tårnhøj kvalitet.

Château Puybarbe 2015
54% Merlot og 42% Cabernet Sauvignon (4% Malbec og Cabernet Franc) i skøn forening. 16 mdr. på fad.
Skøn dyb duft af moden mørk brombær. En dyb og rig vin, hvor de modne tanniner giver en lang og blød eftersmag, med rigtig god struktur og kompleksitet. Prøv den til grill, det røde kød eller simreretter. Bør dekanteres ca. 1 time før indtagelse.
Normalpris pr. flaske 225 kr.Nord-tilbud 2 fl. 350 kr.

Château Puybarbe 2015, Le Roc
88% Merlot, 12% Cabernet Sauvignon (små mængder Malbec/Cabernet Franc). 10-12 mdr. på fad. Duft af mørk blomme, solbær, hvid peber og lidt mineraler. Moden, frisk og livlig, med en lang og let spicy finish. Fantastisk balance fra start til slut. Prøv den til retter med kalv og svinekød.
Normalpris pr. flaske 149 kr. Nord-tilbud 2 fl. 250 kr.

Rasmus Vejbæk-Zerr er købmand i det prisvindende luksus-supermarked Hellerup Food Market (Meny) i Rotunden. Han har arbejdet professionelt med vin i 24 år. Er certificeret sommelier fra Vinakademiet og holder vinforedrag og smagninger. Hans hold Rotunden er sammenlagt nummer 1 over de seneste fem år ved DM i blindsmagning.

Besøg NORDs gastro butikker her:


error: Indhold er beskyttet.