Som partner på den 1-stjernede Michelin restaurant The Samuel i Hellerup deler Rasmus Knude sine personlige vinfavoritter til foråret. Med over 3500 flasker i kælderen kan det være en udfordring at vælge, men Rasmus har fundet de perfekte vine til at fejre den kommende sæson.
2019 La Clarte de Haut Brion Blanc, Pessac Leognan
Fyldig, dyb og overraskende kødfuld hvid Bordeaux med et frisk “spark” fra noter af citrusfrugt og fersken og en rig frugt. Vinen holdes sammen af en livlig og kalket syre. La Clarte er 2. vinen af både Haut-Brion Blanc og La Mission Haut-Brion Blanc, da den er lavet af deklassificerede druer fra begge ejendomme.
51.7% Sauvignon Blanc, 48.3% Semillon.
2020 Beaune Grèves Vigne de l’Enfant Jésus, 1. Cru, Monopole Bouchard Père & Fils, i 1-stks. trææske
Et flagskib for Bouchards Père & Fils: Et prestigefyldt monopol og en af domænets ikoniske vine. Krydret og frugtrig i duften med noter af eg fra fadlagringen. Smagen er kompleks og rig med en koncentreret kerne af saftig frugt, saftige syrer, en harmonisk finish med et eget præg og en fantastisk længde.
Pinot Noir (100%).
Hervé Jestins
Denne tilgang gav en champagne med en frisk, frugtig bouquet, der er afbalanceret og komplet – ideel for biodynamiske vinekendere. Hervé Jestin går ud over traditionel vinfremstilling og ser sig selv som en poet, hvilket gør ham til en af Champagnes mest atypiske personligheder.
Chardonnay (50%), Pinot Meunier (25%), Pinot Noir (25%), Brut Nature.
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Sushi med vandudsigt og stor smag
På min tallerken ligger inside-out-rolls med flamberet laks, crispy rejer og avocado. Risene er økologiske, og alt er frisklavet i det åbne sushikøkken af sushikokken Yaling Chen. Smagen sidder lige i skabet. Det samme gør udsigten. Restauranten ligger praktisk talt ved vandkanten i Nordhavn, og på kølige dage er der tændt op i biopejsene bag pergolaens glasfacader, som om sommeren kan åbnes. Bare tænk sushi og rosé med vandet lige foran dig. Stedet er simpelthen oplagt.
A DRESSCODE: Historisk bygning helt for sig selv
Mens de andre holder festen med udsigt til Øresund, befinder I jer en nedlagt stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet. På A Dresscode har man hele den charmerende bindingsværksbygning for sig selv. Hvor Address er den åbne, futuriske havnepavillon ud til bølgeskvulp, er A Dresscode den intime, historiske lillesøster. Den gamle Frihavnsstation fra 1895, med fritlagte bjælker og højloftede rum, rummer en helt særlig stemning, og her får man noget, mange drømmer om: hele huset for sig selv. Det er netop derfor, A Dresscode er blevet et yndet sted for bryllupper, mindehøjtideligheder, runde fødselsdage og private middage, hvor nærvær og privathed betyder alt. Når døren lukkes, er det kun jer og jeres gæster. Midt i byen, men med følelsen af at være i sin egen verden.
Livets stjernestunder ved Øresund eller på historisk adresse
To af områdets kendte restauranter, som også er de lokales yndlingssted at mødes i eksklusive og afslappede rammer, markerer sig som unikke steder at holde fest i. Få overblikket her fra Address og A Dresscode. Med udsigt over Øresund, den åbne, lyse arkitektur og den karakteristiske “highend-lowkey”-stemning er Address blevet de lokales eksklusive stamsted. Men det er skam også her, at man gennem årene har holdt sine bryllupper, store fødselsdage og ambitiøse virksomhedsevents og jubilæer. Efter nytår har Address også fået et lille løft med nyslebne gulve, nye møbler og et elegant vinkøleskab, der matcher husets i forvejen imponerende vinkort med specialvine og allokationer, så Tuborg Havn-restauranten er endnu mere klar til årets fester.





