Psykopater findes på alle arbejdspladser og især på ledelsesniveau. Erhvervs- og klinisk psykolog Charlotte Skeel giver sit indspark til, hvordan man tackler hverdagens devils in disguise.
Har man en psykopat i en gruppe – og ja, kvindelige psykopater findes også – så er det 100 procent sikkert, at gruppen IKKE er stabil, team-orienteret, åben og fuld af tryghed og tillid til hinanden. Men man har i højere grad splid, splitting og alliancer på kryds og tværs, og alting sker bag i kulissen. Ingen tør typisk at benævne, hvad der sker i det åbne forum, fordi alle er faktisk, på nær psykopaten, på vagt og lidt forvirret og i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert.
Psykopatens edderkoppespind
Psykopater skaber usikkerhed og utryghed i en organisation. De formår at skabe et edderkoppespind i bestyrelser og i organisationer, der langsomt kvæler dygtige folk. De feterer altid magten for at sikre deres karriere, og er således svære at spotte for deres overordnede. De kan være så indtagende, hvis de vil opnå noget, og en djævel ned ad i systemet. Når psykopaten møder sin overmand, skal denne fjernes i psykopatens øjne. Og de skyr ingen midler. Især hvis rivalen har nære relationer i organisationen.
Dokumentér ugerningerne
Så hvad gør man, når man har fået en psykopat ind i et system, gruppe, team eller bestyrelse? Der findes kun ét godt råd. Fjern personen omgående! Han/hun kommer kun med en destruktiv energi og adfærd. De ønsker ikke, at andre får succes, da det underminerer deres egen magt og succes – med mindre at det er deres egen soldate, de sætter på ledelsesposterne, som præcist gør, hvad de siger. Absolut vigtigt er ikke at ignorere psykopaten, for det bliver kun værre. Mit bedste råd er at dokumentere alting for at komme til bunds i løgnene og psykopatens spil.
Hvad betyder det egentligt på ledelsessprog?
Er du leder i en virksomhed, der producerer madrasser med springfjedre inden i – eller er du leder i en virksomhed, der sælger verdens bedste nattesøvn? Ser du forskellen i med eller uden hvorfor? Som leder er det vigtigt at kende både til virksomhedens hvorfor såvel som hver enkelt medarbejders hvorfor. Men vigtigst er det at være bevidst om dit eget hvorfor.
Vi performer alle, uanset hvem vi er, bedst, når der er resonans mellem vores eget hvorfor og virksomhedens hvorfor. Det er, når vi mærker, at vi kan stå inde for virksomhedens kerneværdier, at vi i virkeligheden arbejder uden at anstrenge os. Altså dér, hvor vi løser vores opgaver, fordi de giver mening i forhold til egne, teamets, ledelsens og virksomhedens kerneværdier. Når vi løser vores opgaver uden at anstrenge os, giver vi plads og rum til at blive bevidste om, hvordan vi kan forbedre processer, udvikle nye metoder og produkter og give konstruktiv feedback.
Brug ord, der udtrykker dit ønske til dit hvorfor!
Er du som leder bevidst om dine egne 5 vigtigste kerneværdier? Er du bevidst om, hvad kerneværdier reelt set er og betyder for dig i din hverdag som dig og som leder? Dine kerneværdier er den adfærd du udlever og oplever, der giver glæde og mening inden i dig. Det kan også udtrykkes som din integritet. Du er helt sikkert bevidst om, hvornår du ikke lever i din egen integritet – men hvorfor ikke blive endnu mere bevidst om, hvornår du reelt lever og leder i synkronicitet med dine egne kerneværdier – dit eget hvorfor! Bliv bevidst om dine medarbejderes kerneværdier og deres hvorfor til at være en del af teamet – en enkel måde at øge trivsel, arbejdsglæde og den bedste nattesøvn!
Psykopati kort fortalt:
En karakterafvigende personlighedsstruktur og den eneste psykiske diagnose der findes, hvor personen ikke selv lider, kun omgivelserne lider. Ved en scanning af hjernen vil man kunne se, at psykopaten har færre spejlneuroner end normalen af en befolkning. Det betyder bl.a., at de ikke kan føle empati, medfølelse eller skyldfølelse. Psykopati er medfødt, hvor sociopati skabes pga. svigt i opvæksten.
Mark Zuckerberg fra Facebook: Mark siger META
Mark Zuckerberg er stifter af Facebook. Han er ubetinget en af verdens mest betydningsfulde ledere og iværksættere. Derfor er det også værd at lytte til, når Mark pludselig begynder at bruge et nyt ord rigtig meget. Mark siger meta! Men hvad betyder det egentlig, når lederen af Facebook bruger det ord.
Spring ud som selvstændig – og bliv lykkelig!
Har corona også fået dig til at drømme om at blive selvstændig? Få erhvervspsykolog Charlotte Skeels gode råd til det risikovillige arbejdsliv. Under corona-nedlukningerne har mange opdaget, at de mestrer selvdisciplin og selvmotivering. To af de vigtigste parametre for at lykkes som selvstændig, ligesom flid og held også er det. Men ikke held som appelsinen der falder ned i turbanen på dig, mens du ligger på sofaen, men den slags held der opstår, fordi du tror på din idé og er villig til at knokle for den. Men, hvad nu hvis din gode ide ikke slår igennem? Skal du så skynde dig tilbage i hamsterhjulet? Slet ikke. Mange succesfulde virksomhedsejere har fejlet, før de er lykkes.
Leder kom ind i kampen og tænk glæde – ikke kun succes!
Sætter vi glæde på dagsordenen, og inkorporerer glæde som et vigtigt måleparameter i ledelse og blandt medarbejdere, og som er målbart i forhold til bundlinje, såvel som succes, kroner og ører, så vil vi også kunne forvente glade medarbejdere og dermed endnu mere succes: Positivitet er lig med mere energi, flere ressourcer, innovation og øget overblik, og det smitter til kollegaer, der måske har en svær periode eller situation. Derfor er positive medarbejdere altid guld værd for en virksomhed, modsat negative attituder, der trækker energien ned og blokerer for succes.