Vælg en side

– en af de 100 mest betydningsfulde kvindelige øjenlæger i verden. Jeg mødtes med Miriam for at høre mere om hendes baggrund og alsidighed.

Miriam Kolko er lektor og professor i øjenforskning. I 2020 udnævnt som en af verdens 100 mest betydningsfulde kvindelige øjenlæger i verden af det amerikanske lægetidsskrift The Ophthalmologist.

– Jeg samarbejder med Miriam på flere områder og blev i august inviteret med på forskningsseminar, hvor jeg mødte forfatteren Knud Romer, som fortalte mig, han nu er næsten blind, hvortil han sagde at for ham er Miriam ”et lys i mørket”.
– Jeg har arbejdet med læger og blandt andet holdt foredrag over titlen ”Lægens samtale med patienten”. Ikke alle læger formår at møde patienten i øjenhøjde og tale deres sprog. Det tror jeg mange kender til. I den forbindelse er jeg blevet opfordret til at undervise på medicinstudiet over temaet ”det hele menneske”.
– Miriam er ubetinget en af de dygtigste jeg har mødt, hvad angår autenticitet og mødet med patienten. Se på billedet i denne artikel. Miriam udstråler imødekommenhed og autenticitet. Man føler sig velkommen og set. En god læge har autoritet men skilter ikke med det.

Hvordan opstod din interesse for forskning og dit fag?

– Jeg har altid været fascineret af hjernen og dens forunderlighed. Derfor ville jeg gerne være enten hjerneforsker eller journalist. Jeg var og er nysgerrig på, hvorfor mennesker gør, som de gør, hvad er det, der driver dem. Jeg synes ikke, at jeg var ”moden nok” til journalistikken, så jeg havde egentlig planlagt at tage naturfaglig basislinje på RUC. Den beslutning lavede jeg dog om efter et besøg på campus, hvor de studerende brugte en time på at diskutere, om der måtte være ost i køleskabet eller ej.
– Det var da spild af tid, kan jeg huske, at jeg tænkte. Jeg overvejede så at læse til ingeniør på det, der dengang hed DTH. Besøget på DTH fik mig dog ikke helt overbevist. Det endte med, at jeg 2 dage inden ansøgningsfrist snakkede med en veninde, der skulle læse medicin. Det havde jeg aldrig overvejet, men det handlede jo både om mennesker og hjernen – og man kunne jo altid blive journalist.


Forskningsseminar med EyeTRU på Gunderslevholm Gods. Miriam og hendes team.

Sport har været en vigtig del af dit liv, kan du fortælle mere om det?

– Jeg har altid dyrket sport. Jeg havde megen energi som barn og begyndte at gå til atletik. Det var en fantastisk sport med masser af venskaber.
I slutningen af teenageårene tog det fart, og jeg blev en af de bedste i Danmark med flere Danmarks-mesterskaber bag mig. Jeg drømte om at komme til OL. Det lykkedes mig at komme med til ungdoms OL i Barcelona i 1992. Det var en fantastisk oplev-else,som satte gang i drømmene om at komme OL i 1996 som rigtig deltager. Sådan skulle det dog ikke gå
– Til gengæld begyndte jeg at spille beachvolley, som jeg stadig spiller i dag. Det er en fantastisk sport, og jeg nåede da også at spille i eliten i årene omkring år 2000. Så sent som i år har jeg vundet DM for + 50-årige i DM Jeg kan simpelthen ikke gøre noget halvt. Det er ”all in”.

Hvad har musik betydet for dig i dit liv?

– Jeg er enebarn, og selvom jeg egentlig ikke er blevet forkælet med materielle goder, har jeg fået uendelig meget kærlighed. De ville give mig alle muligheder i livet – også musikken. Jeg startede på blokfløjte som mange, men begyndte herefter på tværfløjte. Min tværfløjtelærer fik stor betydning for mig. Det blev dog for meget med både atletikken, medicinstudiet, kærester, fester, kollegie og symfoni-
orkesteret. Jeg stoppede derfor hjulpet af dirigentens irritation over, at jeg ikke fik øvet mig nok.
– Jeg har altid været glad for at kunne spille. I New Orleans jammede jeg med virkelig dygtige musikere, og jeg har spillet med mine børn gennem tiden. Det er en ekstra dimension, og hvem ved, hvornår jeg tager fløjten og musikken op igen?

Afrunding:

En generel betragtning er, at flere læger bør møde mennesket i stedet for blot patienten. Her spiller begrebet autenticitet en stor rolle. Autenticitet er en  uhåndgribelig størrelse, som giver andre en fornemmelse af ægthed. Det er evnen til at være fysisk, mentalt og følelsesmæssigt til stede. At være kon-centreret, fokuseret og nærværende. Det er at vise sig og møde andre uden forstillelse.
Jeg mener, at Miriam er et naturtalent, hvad dette angår, og mit håb er at endnu flere læger i fremtiden, som har fokus på at møde mennesket og ikke kun patienten.

 

FAKTA OM Peter Linder:

• Stifter og ejer af rådgivnings-huset Causa Consulting på Ehlersvej 7 i Hellerup, som også danner rammen for flere kunsttiltag.
• Kunstsamler med udgangspunkt i lejligheder i Paris og Nice.
• Tidl. bestyrelsesmedlem i Bruun Rasmussen.
• Sparringspartner og coach for flere kunstnere.
• Ejer af Asger Jorns atelier på Læsø samt arrangør af kunst-festival.
• Stifter af forlaget og foreningen Asger J’s Venner sammen med kunstner Lars Morell.


error: Indhold er beskyttet.