Vælg en side

Denne livret fik jeg som personalemad, da jeg arbejdede i Sydfrankrig, og den er siden blevet en fast del af hverdagsrepertoiret hjemme hos os. Alt passer perfekt sammen. Det er let og smager af solskin.

Tip til servering – Server kyllingen med friskbagt brød og en let, frisk salat.

Hovedret til 4 personer

• 8 store kyllingelår af prima kvalitet
• 4 fed hvidløg
• 16 salvieblade
• Olivenolie
• Salt og peber
• 4 bananskalotteløg
• 12 fed hvidløg
• 1 citron
• 8 salvieblade
dl hvidvin
• 1 dl hønsefond eller vand
• 2 spsk. god, frugtig olivenolie
• 20 små modne tomater

Til servering

• 150 g sorte oliven
• 100 g saltede mandler
• 3 spsk. kapers
• Høvlet parmesan efter smag
½ citron

Del lårene i over- og underlår. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver. Brug en finger til forsigtigt at skubbe et salvieblad og et par skiver hvidløg ind under skindet på hvert over- og underlår. Vend lårene i en smule olivenolie, og krydr med salt og peber. Hæld en smule olie i bunden af en stor gryde, og læg kyllingelårene i gryden med skindsiden opad. Sæt gryden uden låg i en forvarmet ovn på 230°, og steg kyllingen ca. 10 min., eller indtil skindet er gyldent. Tag gryden ud, og skru ned på 160°.

Pil skalotteløgene, og skær dem i kvarte. Pil hvidløgene, og skær citronen i skiver. Tag de brunede kyllingelår ud af ovnen, og fordel skalotteløg, hvidløgsfed, citronskiverne og salvieblade i gryden. Hæld hvidvin, hønsefond/vand og olivenolie i gryden. Læg låg på gryden, og sæt den tilbage i ovnen ved 160° i 20 min. Skær et lille kryds i bunden af hver tomat, og læg tomaterne ved, når kyllingen har været i ovnen i 20 min. Steg i yderligere 10 min., til kyllingen er gennemstegt men stadig saftig. Drys den færdige kylling med sorte oliven, saltede mandler og kapers. Pres til sidst saften af den halve citron udover, og høvl en passende mængde parmesan ud over hele herligheden.

Thomas Herman har i en årrække været et etableret navn på den danske kokkescene, hvor han har hakket, snittet, kogt og stegt sig til toppen af restaurationsbranchen i både ind-og udland. Derudover har Thomas optrådt i mange tv-programmer som fx i Masterchef på TV3 eller Hermans verdenskøkken på DR1.

Besøg NORD's Gastro butikker her:

error: Content is protected !!
X