Vælg en side

Så er vi i gang med 2025, og som altid ser jeg både tilbage på året, der gik, og frem mod de spændende udfordringer, der venter. Vi har i mellemtiden flyttet til nye, store lokaler i to etager i Hellerup, og vi nyder at have masser af plads på 150 m². Det har givet os mulighed for at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø og endnu større rum til kreative idéer og vækst.

Derudover har vi netop afsluttet NORD Julemarked i Charlottenlund. Det er altid en hård omgang, og både mit team og jeg bruger alt for mange timer på at afvikle det og rydde op bagefter. Men det er det hele værd, når vi ser det færdige resultat og de glade ansigter fra både udstillere og besøgende. Vi er allerede begyndt at planlægge for næste år, så det bliver endnu bedre.

Vi har også startet NORD Social, hvor vi hjælper vores kunder med deres SoMe-strategi. Her har vi seks Social Managers, der arbejder på at få det bedste ud af deres kanaler. Det gør mig virkelig glad, at vi kan tilbyde noget, som kunderne ikke altid har tid eller ressourcer til. Vi hører fra kunder, at de får direkte respons og hurtigt når ud til mellem 20.000 og 60.000 kontakter på kun 30 dage. Det gør mig stolt og bekræfter, at vi er på rette vej.

Så hvis du står og mangler hjælp til at drive jeres sociale medier, så skriv endelig til os. Vi tager gerne et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan finde løsninger, der passer til netop jeres behov.

I denne udgave har vi et særligt fest- og bryllupstema. Jeg er ekstra glad for at dele en meget personlig historie med jer: Min egen datter og hendes mand har givet os lov til at bringe deres historie om deres magiske bryllup. Det var en utrolig stor begivenhed for os som familie, og det var simpelthen den smukkeste og mest glade dag. Jeg håber, at deres historie kan inspirere andre til at skabe ufor-glemmelige øjeblikke i livet.

Jeg ønsker jer alle et fantastisk år i 2025, fyldt med succes, glæde og nye oplevelser!

Varme hilsner fra
Rina Mardahl, Chefredaktør

Efteråret byder på kaffe

Efteråret byder på kaffe

Så er efterårsmagasinet på hele 180 sider klar – fyldt med inspiration, masser af gode tilbud og hele 12 deals, hvor du kan spare op til 100 % … ja, helt gratis! Jeg elsker efteråret. Vinden i håret, de smukke orange og gule blade, der daler mod jorden – det er den perfekte årstid til lange gåture med hunden og en varm kop kaffe i hånden. I denne udgave finder du en del store portrætter, luksusbolig sydpå, kultur og gastro plus et stort rejsetema med spændende destinationer og oplevelser, der passer perfekt til efteråret.

læs mere
Chefredaktørens favoritter

Chefredaktørens favoritter

Jeg havde prøvet reformertræning før, men da Charlotte Bircow åbnede sit studie midt på Jægersborg Allé 18 i Charlottenlund, måtte jeg simpelthen give det et skud. Allerede efter første gang kunne jeg knap gå dagen efter – men jeg blev hurtigt hooked. Nu træner jeg 3-4 gange om ugen. Charlotte har en fantastisk energi, husker alle medlemmerne og formår at gøre træningen både effektiv og sjov, så det aldrig føles kedeligt.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.