Vælg en side

Livet til søs er indbegrebet af frihed, hvad enten solen skinner eller vinden blæser. Få de seneste opdateringer af accessories til yachten, som gør sommeren på dækket endnu bedre.

Smart sejl-sikkert app
Med SejlSikkert app’en fra Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden har du altid de nyeste strøm-og vindprognoser samt nyttig sikkerhedsinformation lige ved hånden. Husk at opdatere den, da der løbende kommer ændringer. Den er gratis og kan downloades på Google Play eller App Store til din mobiltelefon.

Rolex skal med ombord
Yacht Master-II uret fra Rolex er vinderuret til søs. Rolex har lige siden 1950’erne haft et stærkt bånd til sportssejllads, og har gennem tiden udviklet deres Yacht Master-ure. Det seneste forbinder den fine arv med den nyeste teknologi. 132.650 kr.

Se mere www.rolex.com

Undervandslys gør oplevelsen endnu større
Brug undervandslys fra Ocean Led, når du sejler om aftenen og natten eller opholder dig i havnen. Det er smukt, giver sikkerhed og gør oplevelsen endnu større.

Kontakt www.baadhuset.dk som er den danske importør af de udenlandske led-lys til yachten. Forskellige typer i prislejet 1.315–7.800 kr.

Nye sejlersko
Dubarry, som er et kvalitets­sko-mærke fra Irland, har netop lanceret nye sejlersko, Easkey. Skoen har specialformet hæl og en halvmåneformet beskyttelse omkring tæerne, som gør den stabil og beskytter mod tåskader. Sålen skulle også være skridsikker på grund af dræningssystemet, som fortrænger vandet. Det yderste lag er lavet af luftigt PU-net. Dubarry Easkey findes i farverne hvid, blå, rød, pink og sort, og koster ca. 961 kr.

www.dubarryboots.com

Vidste du det om at sejle?

I danske farvande må enhver sejle med et fritidsfartøj under 15 meters længde uden at skulle have tilladelse til det fra nogen myndighed og uden at aflægge nogen form for prøve. Undtagelsen er dog speedbåde. Der gælder andre regler. Det betyder dog ikke, at du må gøre, hvad du vil.

Ansvar, erstatning, færdsel og hensyn til andre – ligesom når vi er på land – gælder også til søs. Se mere på Søsportens Sikkerhedsråd www.soesport.dk

Besøg NORD’s Kultur butikker her:


error: Indhold er beskyttet.