Formand for handelsforeningen Århusgadekvarteret og købmand i Meny Nordhavn, Mikael Lindegaard Kristiansen
Århusgadekvarteret inspirerer og begejstrer
Baristakaffe, designertøj, vinterbadere og konditag med udsigt over Nordhavn, Øresund og havneløbet. Vi har det hele herude i en bydel, der på få år er blevet en af Københavns mest attraktive. Når vi selv skal sige det – alle os, der enten bor eller arbejder her – så er Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn ret fantastisk.
For fire år siden så det ganske anderledes ud. Det var en afspærret frihavn, men i sommeren 2014 blev gitteret, der skilte havnen fra resten af byen, revet ned. Det skete som led i den forvandlingsproces, som By & Havn havde iværksat årene før med en international arkitektkon-kurrence og en gennemgribende masterplan, der skulle rumme det mari-time og industrielle med nye, moderne boliger, arbejdspladser og butikker.
Der bliver stadig bygget. Men mest hygget. Der summer af liv fra de mange butikker og caféer i stueplan med havblik eller inde i de små, snævre gader. Her blander frisører sig med nye, spændende boghandlere, designere og de kreative i områdets showrooms og studios.
Her er så mange små perler, der er værd at udforske. Alt placeret tæt på hinanden, så der ikke er mere end fem minutter mellem luksus-dagligvareshopping og interiørbutikken og videre hen til cafeen med kaffen, der dufter og smager af kvalitet, mens blikket tuner ind på måger og hav.
Så kom herud og oplev en bydel, hvor alt er bygget og renoveret med tanke for bæredygtighed og visioner og samtidig udstråler en moderne og levende landsbystemning, som bare begejstrer. Og mens du er her,
så husk, at byens mest besøgte badezone er til fri afbenyttelse.
Vi ses!
Mikael Lindegaard Kristiansen, formand for handelsforeningen Århusgadekvarteret
Besøg NORDs boligbutikker her:
Skarpt sommerlook i Nordhavn
Moro betyder at more sig og have det sjovt. Og sandt er det, at der hersker en munter og uformel stemning i de newyorker-lækre lokaler i Nordhavn, hvor den erfarne frisørfamilie hos MORO BY LARSEN leverer et knivskarpt koncept. Og altid med et smil på læben.
Pas Normal Studios – første flagship store i Danmark
Pas Normal Studios, som skaber cykeltøj i høj teknisk kvalitet og med skarp æstetik, åbner ambitiøst hovedkvarter, hvor du også kan shoppe i brandets første danske flagship store og tage på café.
Vegansk is der smager muh-fantastisk!
Moo Moo Isbar, der laver den skønneste veganske is i alle mulige, lækre smagssammensætninger, så selv den mest passionerede mælkeis-elsker må overgive sig, åbner i Århusgadekvarteret.