Noget af det vigtigste i livet er at fordybe sig

Hun bor med tre heste og to hunde i en æbleplantage og elsker det. Mød den usædvanlige kvinde og kunstnerinde Lina Murel Jardorf.

Æbleblomst Gård hedder stedet, lidt uden for Allerød, hvor naturen ligner noget taget ud af en Morten Koch film, og når man åbner døren til atelieret hos Lina Murel Jardorf, er det som et eventyr. Her er højt til loftet, bøger på gulvet, flydersofa, malerier og kunst næsten overalt. Alle er velkomne til at komme forbi. Især på bronzestøberdage, hvor man kan se kunstneren i aktion, når hun sammen med sin støber, skaber en af sine imponerende bronzeskulpturer. Igennem årene har virksomheder som bl.a. Deloitte, Novo Nordisk og Sjælsø Gruppen investeret i en Lina Murel Jardorf-skulptur, og på Gentoftegade står to af hendes meterstore statuer ”De syv følelser”. De fem andre kan du se på gården. Men det her skal handle om Lina. Hvem er denne kvinde, der lever omgivet af sine skulpturer og malerier i op til 24 lag tyk oliemaling med det kvindelige og naturen i absolut centrum?

(Artiklen fortsætter efter filmen)

Et elsket barn på moder jord

– Jorden er én stor,  følsom kvinde, siger Lina og griner selvfølgeligt. For sådan tænker hun, og det er efter 30 år som udøvende kunstner hendes ubestridte DNA.

– Min mor, som var hjemmegående, nærmest badede mig i naturen. Hun kunne fortælle begejstret om et lille blad eller blomst og alle dens detaljer, og hun kunne alle fuglenavnene og deres sang. Så det stammer meget fra hende.

Lina Murel Jardorf er vokset op i Skovbrynet ved Bagsværd ud til søen og med skovens store, gamle træer lige uden for vinduerne. Hun betegner selv sin barndom som fantastisk.

– Det lyder rosenrødt, men dagligt fik jeg at vide, hvor elsket jeg var, og det var godt, for jeg var et ret umuligt barn.

Som efternøler med rødt hår, talefejl, et par grønne, vilde øjne og hidsigt temperament, og ikke mindst en evne til at se og tale med afdøde, var det ikke altid lige nemt at være Linas forældre. Hun var fars pige, som var frisør med tre saloner i og uden for København. Senere blev han succesfuld ejendomsmægler med hjælp fra Linas mor.

Et nej er et begyndende ja

– Jeg har lært at styre mit temperament, men den gang maste jeg bare på og sov aldrig til middag. På et tidspunkt gav min mor mig noget malergrej, og så blev der stille!

Lina griner. Hun har malet lige siden, og da hun var 12 år, proklamerede hun, at hun ville være kunstner. For selvom Lina tog en uddannelse pr. brev som indretningsarkitekt, ville hun kunsten.     

– Jeg har været enormt heldig, og så har jeg virkelig udnyttet min energi. Jeg tog aldrig et nej for et nej. Fik jeg et nej, mente jeg, at det var et begyndende ja.

På den måde har Lina fra hun var ganske ung fået gnavet sig igennem til direktører og privatsekretærer, så de købte hendes kunst til udsmykning af deres virksomheder. Tidligt mødte hun også erhvervsmanden Stefan Jardorf, som hun blev dybt forelsket i og senere gift med, og derigennem kunstneren Poul Isbak, hvis gode råd fik en særlig betydning for hende.

Find dit budskab

– Poul Isbak sagde det afgørende til mig, at ”du bliver nødt til at gå ind i dig selv og finde ud af, hvad for et budskab, du vil give med din kunst. Fordi ellers løber du tør indeni i dig selv.” Dét tænkte jeg meget over, og stille og roligt kom naturen og dermed det kvindelige tilbage til mig, fordi det stammer helt tilbage fra min barndom. Han sagde også, at jeg burde være kritisk og mærke efter inde i min mave, om værket er færdigt, siger Lina, der kan være halve år om et kunstværk. Det sker også, at et værk bliver kasseret eller malet om, hvis hun ikke føler, det er i orden. Også de store bronzeskulpturer bliver støbt helt om. For med sin kunst er Lina kompromisløs.

Unika og æbler

– Inden for bronzeværker er det tilladt at lave op til otte værker af det samme og stadig kalde det unika. Det har jeg aldrig villet, og derfor kan de mennesker, der investerer i min kunst, være sikre på, at det kun findes i den ene udgave.

Lina var kun 18 år, da hun flyttede hjemmefra og ind til Pisserenden i København, og da hun mødte Stefan, meddelte hun sine forældre, at nu flyttede hun ud til Stefan, som boede i Hellerup.

– Efter noget tid ville jeg gerne tættere på naturen. Det var Stefan heldigvis med på, så vi fandt et skønt hus i Holte på en grund med masser af træer. Det var en god tid, siger Lina og kigger ud over æbleplantagen. Her på hendes egen Æbleblomst Gård giver de over 150 æbletræer hvert år tusindvis liter af koldpresset æblemost, som Lina serverer til udstillinger, og i kunstbutikkerne i Lyngby og Gentofte kan man smage og købe den.

New York

Efter 12 år med Stefan blev hun skilt og drog til New York.

– Jeg havde en livslang drøm om at bo i New York og udstille min kunst. Jeg ville bare bo der, siger hun og fortæller, hvordan hun pakkede en container med kunst og møbler og sendte den til New York. Det lykkes hende at blive etableret i verdensbyen med udstillinger på både Manhattan, i Washington D.C. og i Los Angeles.

– Det var vildt spændende, og jeg nød hver eneste dag og flyveturene, men så kom det store terrorangreb på World Trade Center i 2001, og det gjorde mig simpelthen så forskrækket, at jeg besluttede mig for at vende næsen hjemad.

Selvom hun elskede tiden i USA, var det nemt at vende hjem, fordi Linas succes i danske sammenhænge for længst var i hus.

Dyrs smerte påvirker os

Sideløbende med kunsten har dyr altid haft en særlig plads i Linas hjerte:

– Den måde vi behandler dyr i dag, er så unødvendigt, og hvad de færreste ikke tænker på, er at det går ud over os selv. Hver gang vi spiser kød fra et bange og stresset dyr, videregiver de deres smerte og stress til os, men det kræver en fundamental ændring i vores bevidsthed at lave om på det.

For Lina er det ikke svært. Hun beskæftiger sig gerne med, hvad der for mange mennesker er uortodokst. Bl.a. samarbejdet med en vølve.

– Hun er en ekstrem dygtig nordisk vølve og seer, som bl.a. kan se op i akasha-arkivet, der kort beskrevet er en kosmisk vidensbank. Det er et samarbejde, jeg forventer mig meget af, og især gerne vil bruge til at indhente og videregive viden om døden, for jeg har altid syntes, det er synd, at de fleste er så dødsangste.

Døden er smuk

Lina selv frygter ikke døden.

– Tværtimod! Jeg har altid været meget nysgerrig omkring døden, for jeg er sikker på, vi har noget godt i vente.

Lina vil gerne skrive en bog om overgangen til og efter døden. For ifølge Lina hænger det hele sammen. Ligesom man ikke kan skille hende fra kunsten, er vi også en del af naturen og dermed døden. Men selvfølgelig er der også dagligdags gøremål. Som når hestene Comico og Cassiopeia stjæler æbler fra træerne. Eller når hendes livs hest, den spanske andalusierhoppe, 25-årige Arancha, som Lina har haft i over 19 år, skal med på kunstudstilling eller bare strigles og nusses om.

Lina Murel Jardorf

Født hjemme i Skovbrynet ved Bagsværd i 1963. Professionel kunstner siden 1989. Skaber oliemalerier i op til 12 og 24 lag oliemaling og store og massive bronzeskulpturer. Udtrykket er ekspressivt med fokus på jorden, dens væsener og det kvindelige, og så går hun for at være Skandinaviens bedste hesteskulptør. Har udstillet over hele verden og åbner jævnligt sin Æbleblomst Gård ved Allerød, som også er hendes arbejdende bronzestøberi og atelier.