Skønhed handler ikke om at forandre, men om at fremhæve det, der allerede er. Vi ser nærmere på behandlinger, hvor faglighed, teknologi og personlig rådgivning skaber synlige resultater med et naturligt udtryk.
Skønhed er blevet mindre perfekt – og langt mere personlig
I dag handler de mest efterspurgte behandlinger ikke nødvendigvis om at ændre ansigtstræk eller følge bestemte trends. Fokus er i højere grad på hudens kvalitet, glød og et naturligt udtryk. Flere søger behandlinger, hvor faglighed, erfaring og realistiske forventninger går hånd i hånd.
Når det naturlige er målet
Den gode behandling tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Hud, alder, behov og ønsker er forskellige, og derfor findes der heller ikke én løsning, der passer til alle. Det kan handle om at give huden fornyet glød, mindske synligheden af linjer eller skabe mere velvære i hverdagen. Fælles er ønsket om resultater, der føles rigtige – og stadig føles som dig.
Erfaring gør forskellen
Bag en vellykket behandling ligger mere end den nyeste teknologi. Grundig rådgivning, erfaring og en individuel vurdering er afgørende for at finde den rette behandling og det rette niveau. På de følgende sider møder du klinikker og specialister, der arbejder med forskellige metoder og tilgange til moderne skønhed. Lad dig inspirere, bliv klogere på mulighederne, og find den behandling, der passer til dig.
Besøg NORDs skønhedsbutikker her:
Tandlægerne på Alléen: Her glemmer man nemt sin tandlægeskræk
Det afslappede loungemiljø, den personlige stemning og klinikkens høje faglige niveau gør tandlægebesøget på Alleen til noget andet end det sædvanlige. Tandlægerne på Alleen er en efterspurgt lokal tandlægepraksis med et fast og erfarent team, der tager sig tid til at lytte, skabe tryghed og lægge en præcis plan for ens tænder. Klinikken tilbyder både almindelig tandpleje og specialiserede behandlinger – herunder keramiske og plastiske behandlinger på fortænder samt CEREC-teknologi, der gør det muligt at få en porcelænskrone fremstillet og sat på i ét enkelt besøg. Flere familier har været patienter her gennem tre og fire generationer.
Salon KBH: Frisør i højeste udmærkelse
Vi tror ikke på standardløsninger. Derfor starter vi med dig – dit hår, din stil og det udtryk, du ønsker. Med professionel rådgivning og solid erfaring inden for både frisør- og barberfaget skaber Salon KBH et resultat, der ikke bare ser godt ud, når du forlader salonen, men som fungerer i din hverdag. Gennem årene har Salon KBH opbygget et stærkt navn baseret på faglighed, personlig service og sans for detaljen. Uanset om du kommer til klipning, styling eller barbering, er målet det samme: Du skal gå herfra med et resultat, der føles som dig.
Moro by Larsen: Her får du sæsonens skarpeste look
Trænger håret til en makeover efter en sommer med sol, klor og saltvand? Så mestrer MORO BY LARSEN alt fra knivskarpe klippeteknikker til nye fantastiske farver og reflekser – og øser ud af plejende tips til sommerhår, der er tørt som candyfloss. I de newyorker-lækre lokaler i Nordhavn står det kendte frisørægtepar Jan og Yvonne Larsen i spidsen for et knalddygtigt team af frisørnørder. Lige nu hitter det naturlige look med bevægelse i krøllerne og “farve i farve”, hvor udvoksninger blendes naturligt. Kolde farver er ikke cool i øjeblikket – varme nuancer som honning og dådyr er vejen frem.






