Bentley Continental GT er englændernes magtdemonstration, når det drejer sig om elegance og komfort. Det er mere end 2 tons luksus, som takket været en 6-liters V-12 motor bevæger sig med en ro, der står i skærende kontrast til de præstationer, den er fundamentet for.
At trykke på startknappen er en ambivalent følelse. På den ene side er der forventningen i at vække godt 600 hk og 900 nm i trækket. Omvendt er netop lydløsheden initialiserende for den oplevelse, dette køretøj giver. At sidde i kabinen er i sig selv en oplevelse. Hver en millimeter er en detalje. I den forbindelse skal Bentley have ros for at holde sig til sit DNA, og holde interiøret i den klassiske stil. Ure med visere, tydelige syninger, poleret træ. Kort fortalt, er det som at føle sig hensat til en første klasses kahyt på en gammel luksusliner. En enorm elegance.

Overskud med mening
Præstationerne er imponerende. 100 km/t under fire sekunder, og topfart over 300 kilometer i timen. Allerede ved 1350 omdrejninger er de 900 nm til stede. Det komplimenterer i den grad evnen til overdådig komfortabel transport, hvor motoren ikke høres. Den leverer blot omdrejninger med et overskud, som metaforisk kan sidestilles med en eliteatlet, der går tur med sin 4-årige nevø. Men effekten er konstant til stede, og kommer øjeblikkeligt. Det hele underbygges af en gearkasse så blid, at det kræver opmærksomhed for at kunne mærke skiftene.
Kategori: Coupe,
Motor: 5950 ccm, V-12, dobbelt turbo. 626 hk, 900 nm. 8 trins automatgear, 4 hjulstræk. 0-100 km/t: 3,7 sekunder.
Topfart: 333 km/t.
Pris: fra 3.962.000 kr. inkl. moms og afgifter.
Plus: Komfort af en anden verden.
Minus: Vægten.

Den ultimative tourer
Hvis vi tager et holistisk perspektiv, så bremser den ikke, eller styrer som en centermotorsportsvogn. Vægten på over 2200 kilo mærkes. Men isolerer vi perspektivet til luksuscoupeer, så er der svært at kunne pege fingre af noget her. Det er gennem-ført i Bentley’s DNA, der med Continental GT cementerer, at det er englænderne, der sætter standarden inden for denne klasse – og efterlader sig konkurrenter, der skal tage sig meget sammen for blot at komme i nærheden af englænderne.

Rasmus Thomsen, f. 1978, er testkører af sportsvogne og motorcykler. Betragtes i branchen, som en af landets mest erfarne inden for dette felt. Han er uddannet journalist og cand.merc.
Besøg NORD's Rejsebutikker her:
Mardahl på frokosttur med Rasmus Vejbæk-Zerr
Denne formidable udsigt hører hjemme i Københavns Nordhavn, hvor NORDs chef-redaktør Rina Mardahl har inviteret Rotunden Hellerup Foodmarkets købmand, Rasmus Vejbæk-Zerr, til en gastronomisk oplevelse på toppen af Københavns visuelle ydeevne.
Mardahl på frokosttur med Ilse Jacobsen
Fejende flot ankom den kendte iværksætter til Bistro Boheme i København. Håret kemokort, gylden hud og strålende øjne. For selv kræft kan ikke få bugt med power og viljestyrke, når man hedder Ilse Jacobsen. N ORDs redaktør Rina Mardahl siger det som det er: At hun altid har haft stor respekt for Ilse Jacobsen. Og der er derfor en vis stemning af forventning og glæde, da de to erhvervskvinder sætter sig til bords i Bistro Boheme.
Mardahl på frokosttur med Jens Werner
Vild med dans-dommer Jens Werner var vild med Sushi Lovers, mens han fortalte om sit liv med dans, kærligheden til Anette og hvordan en cykelulykke kan skærpe fokus. Det er en smilende og velklædt Jens Werner, der træder ind ad døren hos Sushi Lovers på Ordrupvej. Ejet af Kristian Elbo, som med sine to Sushi Lovers, den anden i Torvehallerne, har bevist, at en dansker godt kan lave lækker sushi i høj kvalitet. Kristian og Sushi Lovers-holdet har vundet internationale priser og bliver ved at begejstre de lokale med den nordiskindrettede restaurant og sushi som små kunstværker på tallerknerne.
Bliv vild med dans
Forestil dig et sted, hvor grinene sidder løst, musikken spiller, og hverdagen får et energiboost fra første takt. Indtag gulvet i dansestudiet Soffie Dance Studio og Take the Floor, hvor topprofessionelle danseinstruktører guider dig til dine bedste moves i en sjov og afslappet atmosfære. Et sted, der hylder glæden ved at danse sammen – uanset alder og niveau. Drømmer du om at danse som i Vild med dans, eller vil du bare møde nye mennesker? Så er Soffie Dance Studio på Østerbro stedet. Her venter skræddersyede forløb med privatlektioner, gruppelektioner og party practices – designet efter dit behov, niveau og prisklasse.
Sommeren kalder på bådture på områdets søer
Baadfarten har sejlet på Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Furesøen og Mølleåen siden 1890’erne og tilbyder stemningsfulde sejlture omgivet af smuk natur og historiske træbåde. De klassiske både, som drives af Stromma, skaber et roligt pusterum tæt på København, hvor gæster kan nyde udsigten, hoppe af og på undervejs eller bruge bådene som ramme for særlige begivenheder. Baadfarten er især populær til bryllupsreceptioner, fødselsdage og sommerudflugter med familie og venner. Med kun 13 kilometer til København er det en oplagt oplevelse for både lokale, turister og børnefamilier, der ønsker natur, historie og nærvær på vandet.
Watergames med nyt kursus i Rungsted Havn
Er det i år, duelighedsbeviset skal i hus? Danmarks største sejlskole, Watergames, er klar med sæsonens kurser – nu også i Rungsted Havn. På blot to weekender kan du tage et komplet duelighedsbevis og få både den teoretiske viden og den praktiske erfaring, der skal til for at sejle sikkert og kompetent. Kurset er opdelt i en teoretisk og en praktisk del, som kan tages uafhængigt af hinanden, så det er let at tilpasse en travl hverdag. Som noget nyt tilbyder Watergames nu også kurset Sejlads i sejlbåd i Rungsted Havn, der opfylder den praktiske del af duelighedsbeviset.








