NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

At gå i MovieHouse på toppen af Experimentarium er en biografoplevelse version 2.0 – både den klassiske og elskede med røde velourstole og neon og en fremadskuende og moderne: For her er også café indrettet med ægte tæpper og indbydende møbler, som inviterer til fællesskab og gode snakke.

 


Her er plads til mad, drikke og god snak før og efter filmen.

Vores tanke bag Moviehouse er, at det skal være en oplevelse, der strækker sig ud over filmen. At gå i biografen er en fællesskabs­oplevelse, og her kan man være sammen før og efter filmen, spise en chili con carne, tage vinen eller kaffen med ind i sin behagelige stol og også sætte sig bagefter og diskutere filmen i smukke rammer.

Det forklarer Michael Obel, som sammen med sin kone Tatiana ejer biografen, som i december for et år siden slog dørene op. Det var en mangeårig drøm, der gik i opfyldelse for parret, at finde det rette sted her i området. Experimentariums rooftop med masser af plads, udsigt over Øresund og gratis parkering var præcis, hvad de søgte.

 


Chili con carne, sandwiches, drikkevarer og slik. Du finder det hele i MovieHouse.

Liv med film

Parret har boet mange år i lokalområdet og har begge levet med film hele deres liv. Tatianas far var direktør i Nordisk Film, og Michaels far havde biografen i Thisted. Senere har Michael selv produceret film lige fra Nattevagten til Min søsters Børn og har også biografer i Helsingør, Hjørring, Slagelse og snart Ringsted.

Særlig oplevelse

Det er da også en helt særlig oplevelse at besøge MovieHouse, om man er barn eller voksen. Lige fra indgangen i Experimentarium, hvor man går op ad den smukke, svungne og enorme kobbertrappe – medmindre man vælger elevatoren – for at komme op på øverste etage.

MovieHouse har masser af plads med sine fem biografer og den store café. Den inviterer til, at man slår sig ned i de franske veloursofaer eller de danske designerstole placeret på persiske tæpper. Man kan kigge på de udstillede billeder, der hænger over pejsen fra Provence, eller bare nyde at være her. Og selv om her er fint, kan interiøret tåle at bruges også af børn.


Krystallysekronen er kreeret til stedet.

I hjørnet kan man se, vi er i en biograf. Her er der et stort område med slik og popcorn – for det hører med, når man skal fordybe sig i biografmørket til de nyeste film – selvfølgelig med knivskarpt billede og lyd, siger Michael Obel.

Moviehouse: Clooney og Roberts  I super morsomt romantisk drama

Moviehouse: Clooney og Roberts I super morsomt romantisk drama

`Ticket to paradise` har premiere den 15. september. Hollywoods stjerneduo er sammen igen. De spiller de fraskilte forældre til datteren Lily, der over hals og hovede har besluttet sig for at gifte sig med en lokal balineser. De havde ikke noget godt ægteskab, og nu rotter de sig sammen for at forhindre datteren i den samme fejltagelse.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X