Vælg en side

Smerter behøver ikke at holde dig fra at træne. Den rette træning kan faktisk være den mest effektive måde til at lindre smerter akut, fordi den styrker muskler, bindevæv, led, knogler og immunforsvar – og genskaber roen i dit nervesystem.

SOS TIL HOVEDPINE
Øvelsen her er ren wellness for både ansigt, hovedbund og nervesystem. Brug den akut, hvis hovedet værker, men også forebyggende til at skrue godt op for blodcirkulationen i ansigtet, mindske hævelser og genskabe roen i nervesystemet på kaotiske dage.

Sæt to fingre fra den ene hånd øverst på næseryggen og to fingre fra den anden hånd lige over i panden. Tryk og træk blidt i huden her. Tryk under øjnene, ved siden af øjnene, under brynene – bliv med at forsøge at løsne spændingerne med blide tryk.

Kør også fingrene op i håret, rundt i hovedbunden, helt om i nakken. Tryk og træk i huden på tindingerne, over ørerne, inde i ørerne. Løft så hagen og tryk fingrene blidt op under kæben, indtil du møder modstand og spænding. Massér også din kæbe ved at trykke med fingrene fra hagen og ud mod begge ører. Afslut med blide strøg over hele ansigtet.

SLIP AF MED SPÆNDINGER

Denne øvelse afspænder din mave og dit bindevæv omkring de indre organer, så du slipper spændinger i bughulen og kan trække vejret meget friere. Brug den akut til at løsne op for spændinger i hele kroppen – men nyd også sidegevinsten i form af en bedre fordøjelse og mindre oppustet mave.

Læg dig på ryggen med strakte eller bøjede ben. Start med blidt at berøre undersiden af din ribbenskant – tryk og mærk efter modstand, stræk vævet de steder en smule. Bevæg dig i urets retning ned mod din hofteskål. Massér og træk blidt, hvor du mærker modstand.  Bevæg dig også ind mod navlen, så langt som du kan, uden det føles ubehageligt.

Slut af med at trække vejret dybt ind og puste så meget ud, som du kan. Sug så stykket under ribbenene helt ind, mens du holder vejret, så du skaber et vakuum. Efter nogle sekunder vil du automatisk trække vejret ind – hold vejret på toppen af indåndingen, pust så langsomt ud, som var det gennem et sugerør. Gentag 2-3 gange. 

 

OM ANNA BOGDANOVA
Adfærds- og træningsspecialist bag prisvindende digitale træningsprogrammer til muskler, nervesystem og hud, der styrker, former og forynger din krop på 5-15 minutter om dagen.

Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:

Genvej til drømmesmilet

Genvej til drømmesmilet

Smiler du kun med lukket mund? Er du ked af mellemrummet eller et skævt tandsæt? Så er dine tænder i de bedste hænder hos Heidi Lund.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X