Vælg en side

Flere og flere danskere rykker sydpå – ikke kun på ferie, men for at skabe en hverdag i solen. Drømmen om egen bolig i Sydfrankrig eller Spanien kan faktisk realiseres gennem et dansk realkreditlån, og det giver en tryghed, som mange sætter pris på.

Forestil dig at starte dagen med en dukkert i Middelhavet, hente frisk brød på det lokale bageri og nyde din kaffe på altanen med udsigt over havet. For mange er det netop denne kombination af hverdagsliv og feriefornemmelser, der gør livet i Sydeuropa så attraktivt.

Charlotte Kaae, underdirektør i Nykredit, oplever stor interesse fra danskere, der ønsker at købe bolig sydpå: – Det er et stort ønske for mange: At få deres egen bolig i Frankrig eller Spanien. Varmen, middelhavskosten og den afslappede livsstil tiltrækker dem, der gerne vil finde ro og mærke, hvad det gør ved krop og sjæl.

Sol, ro og livskvalitet
Costa del Sol og Costa Blanca i Spanien har længe været populære blandt skandinaver. Med over 300 solskinsdage om året og milde vintre er klimaet ideelt, både for ferier og for et permanent ophold. Mange tager af sted for helbredets skyld – havluften, solen og et mere afslappet tempo gør godt for kroppen.

I Sydfrankrig frister bjergene, vinmarkerne og kystlinjen. Her er naturen smuk, kulturen rig, og maden en oplevelse i sig selv. Livsrytmen er langsommere end i Danmark, og man mærker hurtigt, hvordan dagene glider lettere i et miljø, hvor både siesta og socialt samvær er en del af hverdagen.

At købe ind på et lokalt marked, fylde kurven med solmodne tomater, friske oliven og duftende krydderurter – og bagefter lave en simpel frokost på terrassen – er en livskvalitet, mange danskere søger. Det handler ikke kun om solen, men om hele livsstilen, der følger med.

Tryg finansiering i velkendte rammer
At købe bolig i udlandet kan virke uoverskueligt. Derfor vælger mange at finansiere købet gennem et dansk realkreditlån. Processen minder om et boligkøb i Danmark – og rådgivningen foregår på dansk.

– Mange er glade for den tryghed, det giver, at de kan handle bolig i udlandet gennem en dansk bank. Man kender systemet og de sikre obligationslån, fortæller Charlotte Kaae.

Hun understreger dog, at man bør starte med at tale med banken, inden man rejser ud for at kigge på boliger.

Det er vigtigt at få en boligkøbsramme på plads først. Ellers risikerer man at forelske sig i en bolig og lægge depositum, for så at opdage, at finansieringen ikke kan lade sig gøre.

Sådan kommer du i gang
Når finansieringen er godkendt, tager selve låneprocessen 6-8 uger. Man skal dog være opmærksom på, at regler og procedurer er anderledes end i Danmark. I Spanien kræves eksempelvis et NIE-nummer, som kan tage tid at få. En lokal advokat anbefales altid for at sikre en tryg handel.

Hos Nykredit følger rådgivningen hele vejen – både i Danmark, Spanien og Frankrig. Kontorerne i Marbella og København står klar til at hjælpe danskerne med at finde og finansiere deres boligdrømme i Sydeuropa.

Som Charlotte Kaae afslutter:
– Det er en stor fornøjelse at hjælpe danskere med at få opfyldt drømmen om et liv i solen. Når først boligdrømmen er på plads, venter et nyt kapitel med mere tid, ro og nydelse – det, som Middelhavslivet handler om.

Nykredits Charlotte Kaae fortæller om boligkøb under sydens sol.

 

Besøg NORDs bolig butikker her

Nina søger nyt forever home

Nina søger nyt forever home

Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.

læs mere
Unikke fund med historie

Unikke fund med historie

Gamle, unikke genstande skal ikke blot vælges – de skal mærkes. Hos INTERIOR på Rådhusvej 10 i Charlottenlund udfolder sig en nøje kurateret samling af håndplukkede objekter, skabt i kulturer hvor traditioner, nærvær og håndværk var en integreret del af processen. Hver genstand bærer spor af hænder, historie og intention – og vidner om de mange lag af tid, kulturer og mennesker, der gennem nænsomt håndværk har givet genstandene form og sjæl. Et sted for dem, der søger mere end dekoration. Et sted for dem, der søger mening og karakter i de ting, der omgiver dem.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev