NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

Glade og dygtige medarbejdere, kvalitet og service som et femstjernet hotel er ifølge Rasmus Vejbæk-Zerr nøglen til succes, når man driver luksussupermarked i ’reservatet’.

Hvis den store succes, købmanden fra Jylland har oplevet i Hellerup, kunne koges ned til en Maggi-terning, så ville den bestå af disse ingredienser: Medarbejdere, talentudvikling, kundepleje som i de gode, gamle dage og mange, mange produkter i tårnhøj kvalitet og til enhver smag. Meny Rotunden – Hellerup Foodmarket – er simpelthen karrierens masterpiece. Her er de lokale på fornavn med købmanden, når han skaffer specialvarer hjem til feinschmeckeren og får landets bedste glutenfri rugbrød til allergikerne. Og medarbejderne møder kunderne med ægte overskud, fordi Rasmus Vejbæk-Zerr også har skabt en god arbejdsplads.

Uden flid når du ingen veje

Rasmus selv voksede op i Holstebro sammen med sin mor og søster. Tidligt lærte han, at det ikke er nok at drømme. Ønsker får man kun opfyldt ved at smøge ærmerne op. Så Rasmus kørte traktor på morfarens gård, gik med aviser, var opvasker, og hvad han ellers kunne få af arbejde. Som ung blev Rasmus skolet i, hvad han kalder ”verdens mest toptunede virksomhed”, McDonalds, og derfra gik det over stok og sten med forskellige ansættelser. Bl.a. som restaurationschef for en eksklusiv restaurant i Holstebro og i Føtex som en af Dansk Supermarkeds unge talenter. Unge Rasmus havde talent for ledelse og arbejdede på at blive varehuschef i Føtex, men sådan gik det ikke.
– Da de ringede fra ISO i København, som dengang var det mest eksklusive supermarked herhjemme, så blev jeg nødt til at sige ja.


En hel afdeling er viet til alverdens delikatesser. Friskslagtet kød hos slagteren og oste til det store ostebord.

I toppen af dansk detailhandel

På under et år fik den 30-årige butiksbestyrer gjort ISO i Birkerød til en succeshistorie. Det samme måtte han gerne gøre for ISO, Rotunden i Hellerup
– Til at begynde med var det endnu en by med en ISO, og det tog mig også noget tid at forstå, at her er alting anderledes. Man sætter barren højt og arbejder mere end de fleste for at nå sine mål. ’Reservatet’ er på den måde helt unik, og jeg elsker at være her.
I 2020 havde luksussupermarkedet i Hellerup, med pt. 24.000 varenumre, 25-års jubilæum, og i de 18 af årene har købmand Rasmus været ved roret.
– “License to service” er et udtryk, jeg gerne bruger til at beskrive det faktum, at medarbejderne har brede rammer for at gøre det, der skal til for at få tilfredse kunder.


Meny er luksussupermarkedet over dem alle med 24.000 varenumre. Deriblandt østers, kaviar, hummere og dagens friskfangede fisk.

 

Kort om Rotundens købmand

Rasmus Vejbæk-Zerr. 50 år. Født og opvokset i Holstebro. To studentereksaminer fra gymnasiet og handelsskole, dernæst oplært i management hos McDonalds og som butiksbestyrer i Dansk Supermarked. Overtog driften af supermarkedet i Rotunden med Hellerup Food Market (Meny) i 2003 og blev medejer af driftsselskabet Dagrofa i 2008. Er endvidere certificeret sommelier fra Vinakademiet, holder vinforedrag, smagninger og hans hold Rotunden vandt Danmarksmesterskabet i 2019 for hold og blev nr. 5 til VM det samme år.

Privat
Gift med canadiske Amanda Vejbæk-Zerr. Parret har børnene Rasmus Victor, 10 år, Bjørn, 8 år, Malthe 5 år, Sommer 3 år og Josephine 5 måneder. Flyttede i hus i Rungsted Kyst efter i mange år at have boet i lejligheden oven på Meny.

Besøg NORD’s Gastro butikker her:

Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler vin fra Theo Minges

Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler vin fra Theo Minges

Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr har en særlig kærlighed til tyske kvalitetsvine. Lær og smag på vine fra Theo Minges – økologisk vingård med glade vinstokke.
Hos Theo Minges arbejder man MED naturen, og bruger derfor meget tid i vinmarkerne for at sørge for vinstokkenes sundhed. Som Theo Minges udtrykker det: ”Glade vinstokke giver bedre vin.” Hans vingård ligger i Pfalz og producerer lækre sprøde forårsvine, primært på økologiske Riesling-druer, men også en dejlig Weissburgunder (Pinot Blanc), som tyskerne laver markant bedre end sine franske naboer i Alsace. Som VDP er hans vinhus et af Tysklands bedste, men det kan på ingen måde ses på prisen. Hans vine kan smages i Rotunden lørdag d. 4 maj.

læs mere
Anerkendt vinanmelder om Rotundens vine

Anerkendt vinanmelder om Rotundens vine

Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerrs ’egne’ vine bliver i dette nummer anmeldt af anerkendt vinanmelder.
I Hellerup Food Market er vi fire dedikerede vineksperter, som kritisk smager og udvælger alle de vine, som vi sætter på hylden. Derfor er det en ekstra tilfredsstillelse, når seriøse og saglige vinanmeldere, som Rolf Madsen, deler vores begejstring. Rolf Madsen skriver for Vinexpressen.dk og Berlingske. Hos sidstnævnte bliver Hellerup Food Market også vurderet som en enkeltstående vinforretning på grund af det store sortiment på mere end 2000 vine.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X