NORDs chefredaktør, Rina Mardahl, har sat den 62-årige erhvervsmand, Hans Henrik Palm i stævne på en af dennes frokost-hjemmebaner i Restaurant Øresunds lille hyggelige, dekorative gårdhave for at snakke om maden, livet og hverdagen.
Hans Henrik Palm svinger ofte forbi Restaurant Øresund. Med konen Majbritt. Med vennerne. Eller bare alene, når han, i forbifarten, skal have fyldt velsmagende benzin på motoren.
Se film (artikel fortsætter under)
På ”Øresund” er Hans på fornavn med ejeren Peter og ikke mindst Trine som mestrer en personlig favorit – traditionel dansk smørrebrød. – Trine, som står i køkkenet, er helt formidabel. Så alt på kortet er godt, fastslår den tidligere bokser uden paraderne oppe.
Fra bokseringen til erhvervslivet
Hans Henrik Palm slog i en ung alder sit navn fast i bokseringen og efterfølgende som promotor i selv samme arena. Sidenhen var han bl.a. med til at starte fitness-kæderne Form & Fitness, fitness.dk og Sporting Health Club, som i dag drives af Hans’ to ældste sønner. Aktuelt får Hans smør på rugbrødet gennem formidling af ejendomme.
En typisk dag – tidligt ud af sengen og netværke
– Jeg har altid været morgenmenneske, så jeg er ofte vågen ved 5-6-7 tiden – afhængig af hvad jeg har lavet dagen før. Netop morgenprogrammet skal helst kickstartes med bevægelse – enten i træningscenteret eller på tennisbanen. Hans nyder især at spille tennis med vennerne som typisk bevæger sig inden for erhvervslivet og politik.
Med morgenens program veloverstået er dagsordenen typisk fyldt op med aftaler og møder, da jobbeskrivelsen kræver et både fleksibelt og omfattende netværk. ”Mit virke er i høj grad at pleje netværket, være ude og snuse og snakke. – Hvis jeg sidder på et kontor fra 8-16, møder jeg ikke mange mennesker. Et stort netværk er utrolig vigtigt, fortsætter han. ”Der er næsten ikke den afkrog i Danmark, jeg ikke ville kunne få fat i.
Når Hans’ hoved igen får kontakt med puden, skal skrivebordet helst være ”rent”. Jeg kan bedst lide at lægge mig til at sove, når jeg har svaret på alle henvendelser.” Derfor er hver-dagens skel mellem arbejde og fritid ofte transparent. – I dag er man på 24/7 med de elektroniske hjælpemidler, hvad enten du sidder i bilen, i en flyver eller står i New York.
(Anmeldelse af maden – senere i artiklen)
Plads er vigtig i et forhold
Hans nyder tilværelsen i Hellerup som far til fire voksne børn på hhv. 21, 28, 34 og 38 år. Moderen til de to yngste, Majbritt, mødte en 27-årig Hans for enden af bardisken på det hedengangne Diskotek Tordenskjold, og grundpillerne i deres efterhånden 35-årige parløb opsummeres med eftertanke.
– Man skal kunne grine sammen, være sammen fysisk og kunne give plads. Der skal være frihed til at lave sine egne ting.
Rina og Hans sluttede en hyggelig frokostsamtale af med en kop kaffe på terrassen, mens de næste gæster så småt fandt sig til rette.
Fakta
Hans Henrik Palm er 62 år og bor i Hellerup med konen Majbritt Palm.
Hans har fire børn (tre drenge og en pige) i aldrene 21, 28, 34 og 38.
Beskæftigelse: Ejendomsformidler.
Tidligere europamester i boksning.


Karrysild med dild, æble, æg og rødløg.
69 kr.
Smørstegt fiskefillet med hjemmelavet remoulade.
69 kr.


Leverpostej med bacon, rødbedetern og syltede agurker.
69 kr.
Kartoffelmad med mayo, rødløg og hjemmelavede lækre ristede løg.
69 kr.
1. Maden
Rina valgte to stykker smørrebrød – en kartoffelmad med mayo, rødløg og hjemmelavede lækre ristede løg og leverpostej med bacon og rødbedetern. Hans valgte to stykker smørrebrød – én med karry sild og én smørstegt fiskefilet med remoulade.
2. Location
Hyggelig indrettet restaurant, hvor man kan sidde på terrassen, i udestuen, indenfor og i baren. Den er desværre gemt lidt væk.
3. Smagen
God, klassisk hjemmelavet og indbydende smørrebrød i fuldvoksne portioner.
Dette kunne være bedre:
Øresund kunne med fordel give deres indbydende udtryk et pift ved at skifte fint salt ud med flagesalt.
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Mardahl på frokosttur med Rasmus Vejbæk-Zerr
Denne formidable udsigt hører hjemme i Københavns Nordhavn, hvor NORDs chef-redaktør Rina Mardahl har inviteret Rotunden Hellerup Foodmarkets købmand, Rasmus Vejbæk-Zerr, til en gastronomisk oplevelse på toppen af Københavns visuelle ydeevne.
Mardahl på frokosttur med Ilse Jacobsen
Fejende flot ankom den kendte iværksætter til Bistro Boheme i København. Håret kemokort, gylden hud og strålende øjne. For selv kræft kan ikke få bugt med power og viljestyrke, når man hedder Ilse Jacobsen. N ORDs redaktør Rina Mardahl siger det som det er: At hun altid har haft stor respekt for Ilse Jacobsen. Og der er derfor en vis stemning af forventning og glæde, da de to erhvervskvinder sætter sig til bords i Bistro Boheme.
Mardahl på frokosttur med Jens Werner
Vild med dans-dommer Jens Werner var vild med Sushi Lovers, mens han fortalte om sit liv med dans, kærligheden til Anette og hvordan en cykelulykke kan skærpe fokus. Det er en smilende og velklædt Jens Werner, der træder ind ad døren hos Sushi Lovers på Ordrupvej. Ejet af Kristian Elbo, som med sine to Sushi Lovers, den anden i Torvehallerne, har bevist, at en dansker godt kan lave lækker sushi i høj kvalitet. Kristian og Sushi Lovers-holdet har vundet internationale priser og bliver ved at begejstre de lokale med den nordiskindrettede restaurant og sushi som små kunstværker på tallerknerne.