Jeg møder Mannick bag disken i JOE & THE JUICE i Waterfront, som sammen med Jolie er mit faste stamsted. Jeg bestiller min sædvanlige flat white, men som så ofte før bliver jeg mere nysgerrig på mennesket end på kaffen.
Af Peter Linder
Mannick udstråler en påfaldende ro. Jeg spørger Mannick, hvad han interesserer sig for og svaret kommer hurtigt: Kunst.
Normalt tager mine artikler i NORD Magasinet afsæt i kendte og profilerede danskeres forhold til kunst, kultur og det kreative liv. Denne gang bevæger jeg mig et andet sted hen. For kunsten, nysgerrigheden og evnen til at fordybe sig tilhører ikke kun dem, der allerede har en plads på scenen, i erhvervslivet eller i kunstverdenen. Nogle gange møder man et menneske ganske uventet, som får én til at standse op.
Mennesket bag disken
Mannick er vokset op i et hjem med stor frihed og kærlighed. Som barn måtte han gå ud med vådt hår, rulle sig i mudder og endda smage på en regnorm, hvis det var det, der fristede.
– Jeg er faktisk overbevist om, at jeg aldrig har haft stuearrest, fortæller han.
Den frihed synes stadig at bo i ham – men ikke som rastløshed, i stedet som nysgerrighed.
Mannick’s mor var oprindelig helikopterpilot og vandskiløber – og faderen kommer fra den kreative branche og i de to verdner mødte de så hinanden.
Tidligt tog hans far ham med på fisketur. Her lærte Mannick at binde fiskeknuder og filetere fisk, men vigtigere endnu lærte han tålmodighed.
Fiskeriet blev deres fælles rum. Mannicks far fortæller, at de hurtigt blev et godt makkerpar. De delte grej, oplevelser og samtaler – og gør det stadig.
Timerne ved vandet har gennem årene givet plads til både de store emner og til bare at være sammen.
For Mannick er fiskeriet i dag langt mere end jagten på en fangst. Det er næsten en meditativ tilstand.
Ved vandet tager sanserne over: lydene, lyset, krusningerne på overfladen, linen der strammes og fisken, der pludselig bryder vandet. Man kan tage hjem uden en eneste fisk og alligevel have haft en fantastisk dag.
Billeder tegnet og malet af Mannick. Den tunge fangst. Fiskeri har altid været en del af Mannicks liv.
Den tid vi bruger på noget, er med til at gøre det betydningsfuldt
Den samme fordybelse finder han i kunsten. Her spiller hele familien en rolle. På spisebordet lå der permanent papir og farveblyanter, fortæller hans far. Børnene skulle kunne tegne og fortælle, når lysten opstod. Derfor blev det kreative aldrig noget højtideligt – det var bare en naturlig del af livet.
I dag smelter fiskeriet og kunsten ofte sammen.
En fisketur slutter ikke nødvendigvis ved vandet. Fisken kan bagefter blive studeret, tegnet og malet.
Detaljer granskes, bøger findes frem, og oplevelsen får nyt liv på papiret.
Mannicks nysgerrighed har også ført ham under havets overflade. På en sejlbåd i Fransk Polynesien tog han dykkercertifikat.
– Pludselig finder man ud af, hvor lille man er, siger han.
– Det lyder som en kliché, men det er helt magisk.
Han nævner Den lille prins og tanken om, at den tid, vi bruger på noget, er med til at gøre det betydningsfuldt. Det passer godt på Mannicks forhold til fiskeriet.
Vi hører ofte bekymringer om ungdommen – om sociale medier, tempo og manglende nærvær. Men Mannick minder mig om noget andet. Om en generation, hvor der også findes nysgerrighed, fordybelse og evnen til at finde mening i noget så enkelt som en fiskeline, et blankt stykke papir eller et øjebliks stilhed ved vandet.
Måske skal vi ikke kun bekymre os om ungdommen. Måske skal vi også huske at se på den.
Det siger vennerne om Mannick:
Sebastian og Oskar fra Joe & The Juice siger, at han er en god kammerat og karismatisk. William der har kendt ham siden 0. klasse – og nu bruger Mannick til grafiske opgaver i sit firma – fortæller at han er én, der kan sit håndværk, har en stor dybde suppleret med gode værdier.
Af Peter Linder
Besøg NORDs kultur butikker her:
Bruun Rasmussen: Når stor arv møder ny energi – Med Janne Moltke-Leth
Bruun Rasmussen er ikke en hvilken som helst virksomhed. Det er et brand, der i årtier har været forbundet med ekspertise, kvalitet og kulturhistorisk tyngde. Der er virksomheder, man ikke bare arbejder med, men som man bærer med sig – og Bruun Rasmussen er en af dem. Da NORD mødtes med administrerende direktør Janne Moltke-Leth for at blive klogere på virksomheden og hendes retning, stod én ting hurtigt klart: Hun er et menneske med et sikkert blik, et glimt i øjet og en bemærkelsesværdig ro i sit lederskab. Hun fylder rummet – ikke med støj, men med retning.
Sofie Lassen-Kahlke
Jeg mødte Sofie Lassen-Kahlke for en del år siden på Café Victor. Vi var tre omkring bordet: Sofie, hendes morfar, Anker, og mig. Samtalen kredsede især om Sofies jurastudium på universitetet. Morfar Anker var tydeligt stolt. Som han sagde, næsten med højtidelighed i stemmen, bestod hele familien af jurister, og juraen var ikke blot et fag for ham, men en passion. Han betonede de store muligheder, uddannelsen rummede, og hans tro på sit barnebarn var ikke til at tage fejl af.
Anne-Louise – mellem hjerne, hjerte og vintage
Anne-Louise har et CV, man stopper op ved. Efter flere samtaler med hende på Ehlersvej står det klart, at hun er indbegrebet af Søren Kierkegaards berømte citat: “At vove er at miste fodfæstet et øjeblik. Ikke at vove er at miste sig selv.” Hun er ikke kommet sovende til sin succes, tværtimod – jeg har kendt Anne-Louise igennem længere tid. Hendes største udfordring har været valget mellem hjertet og hjernen. Med en intelligens og emotionel forståelse langt over gennemsnittet valgte hun hjernen, i første omgang.
