Vælg en side

Sylvester Felix Fogel er vokset op med modetøj fra helt lille, og nu er det hans tur til at bevise sit værd. Som anden generation i en af områdets mest kendte modefamilier er han allerede godt på vej.

Ellevetotre, hvad for noget? Sylvester Felix Fogel griner. Det er ikke første gang, han har må forklare navnet på den lille feinschmeckerbutik og onlineshop med eksklusivt herretøj. Her på Alleen, et stenkast fra søsterbutikken Leah Maria, som hans mor Vicky Maria Fogel har drevet med stor succes i knap 20 år.

− Leah Maria er opkaldt efter min lillesøster, så nu var det min tur, siger Sylvester om det atypiske navn, der refererer til den dag, han kom til verden: Den 11. februar 2003. Og det er to år siden, den i dag kun 23-årige Sylvester sammen med Vicky åbnede butikken. Lille i kvadratmeter, men stor på brands. Her mødes high fashion som Marni, Jil Sander og Lemaire med mere casual premium-mærker som Carhartt WIP, Salomon og Tekla, og mange flere på hver sin side af det bekostelige modebarometer.

Stille luksus som vil mere

Og det er helt bevidst, når man spørger Sylvester. Ellevetotre stræber efter en moderne, international profil med kant. Her skal alle generationer kunne finde noget i et skarpt kurateret udvalg, hvor Carhartt-bukser til 700 kroner kan matches med en Dries Van Noten-jakke til 10.000.

I begyndelsen var Ellevetotre en mandlig modpol til Leah Marias univers, men med tiden har Sylvester også udviklet sin egen stil med flere selvstændige brands. Quiet luxury er dog en fælles tråd med flere mærker, man ikke finder alle andre steder. Det samme gælder accessories og interiør. Alt sammen high-end luksus med kant.

 

Sylvesters sommerfavoritter

Back office manager og indkøber i multibrandbutikken Ellevetotre, Sylvester Felix Fogel, har fingeren på pulsen og giver her på siderne sine anbefalinger til en cool sommer. Sommeren kalder på en garderobe, der føles let, men stadig gennemtænkt. Mine favoritter vil derfor være lette skjorter, bløde strikpoloer og t-shirts med lidt personlighed. Styles, man tager på uden at overveje det for længe, men som stadig har karakter. Og så er der detaljerne, der gør forskellen, som en fin guldkæde mod solgylden hud.

  

John Smedley Adrian
Polo Silver 1.595 kr.


Dries Van Noten Piperi
Shorts Pink 3.395 kr.

Salomon XT-6 Lab Bistro
Green 1.400 kr.


Carhartt Landon
Jeans Rinsed Blue 800 kr.


Missoni Overshirt
Peat 5.595 kr.

Besøg NORDs modebutikker her:

Sommer i hør og koralrød

Sommer i hør og koralrød

Hvad siger eksperterne, vi skal gå i, når temperaturerne stiger? Jesper og Tina fra Stenströms Flagship Store på Strandvejen giver her deres bud. Til herrerne er svaret klart: fantastiske ruskindsjakker i olivengrøn og lys beige lavet i stabilt gedeskind, luksuspoloer i silkekashmir samt hørskjorter i alle farver. Til damerne byder sæsonen på blazere og bukser i hør, blomstrede skjorter i friske farver og sæsonens nye nuance koralrød. Som noget nyt lanceres også T-shirts i kashmir og silke – og et bredt udvalg af kjoler i flatterende snit til både hverdag og fest.

læs mere
10 guldkugler for 10 år

10 guldkugler for 10 år

I anledning af guldsmed Vicki Buerholts flotte 10-års jubilæum med butikken Jewelry By Buerholt laver hun noget helt særligt. Hun har længe haft lyst til at markere mærkedagen på en unik måde – og resultatet er blevet en ny udgave af den populære bubblesring. Vicki laver 10 unikke jubilæumsringe, der hver bærer 10 guldkugler og en ædelsten – én for hvert år. Den 2. september er det nemlig præcis 10 år siden, hun åbnede dørene til sin lille butik og værksted. En stor drøm, der gik i opfyldelse – og som hun fejrer med et glas vin og sine trofaste kunder.

læs mere
Sommernyheder fra Studio Z

Sommernyheder fra Studio Z

studio.z designer smykker i 925 sterling sølv, enten forgyldt med 18 karat guld eller rhodineret, skabt til at blive en del af din hverdag. Hvert design balancerer mellem det enkle og det kraftfulde og kombinerer et feminint udtryk med et råt twist. Bag studio.z står designer og ejer Sara Ziegler, som viderefører en familiehistorie med mere end 30 års erfaring i smykkebranchen. Hun overtog studio.z i 2025 med en klar vision om at forene klassisk dansk æstetik med nutidens trends og fokus på kvalitet og håndværk – i ægte guldsmedekvalitet.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev