Vil butikkerne være her om 5 år?
Forestil dig en sommer uden butikker. Du går nedad Strandvejen, Jægersborg Allé, Gentoftegade eller Ordrupvej, og det eneste du kan købe, er take-away og dagligvarer. Det er jo også fint, men hvad med sommer-kjolerne, strandhåndklæder i økologisk bomuld, luksus-solcreme, designsolbriller og alt det andet, der hører sig til en god sommer. Vores område er ikke kun unikt, fordi vi har Øresund, skovene og smukke boliger, men også fordi vi har et pulserende butiksliv drevet af dygtige ildsjæle. Alligevel lukker der hvert år butikker. Og dét skyldes én ting: Internettet.
Jeg har ét stort sommerønske på vegne af os alle sammen: Næste gang du skal købe noget, så prøv i butikken først. I stedet for at gennemtrawle 100 online-muligheder på en ny lampe, så forhør dig i den nærmeste butik. Ring, mail eller kom forbi. Jeg er ret sikker på, at du sparer tid. For nettet er en tidssluger uden lige og stjæler butikkernes omsætning. Ét klik med musen er én mistet butiksomsætning, flere klik betyder, at butikken til sidst må lukke.
Kom væk fra skærmen, ud i solen, opdag glæden ved at blive betjent af professionelle, der kender branchen, mærkerne, specialvarerne og har styr på nyt spændende design. Og har de ikke din vare, skaffer de den hjem. På den måde sparer du også fragten og undgår du køen foran kioskens pakkeshop.
Vi skal passe på vores lokalområde, og vil du have de lokale butikker i morgen, så brug dem i dag!
God sommer.
Chefredaktør, Rina Mardahl
TILBUD
Køb et klistermærke på 13 cm i diameter til døren eller vinduet. ‘Vil du have lokale butikker i morgen, så brug dem i dag!’
60 kr. pr. stk. Bestil i dag
Betal med Mobilpay på 20 62 77 62 eller her
Vi mister alle hår med alderen
Jeg har i flere år kæmpet med tyndere hår – noget, der rammer mange af os, både mænd og kvinder, og noget vi sjældent taler højt om. For mig er hår mere end bare hår – det er en stor del af min kvindelighed og identitet. Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Tabet af fylde kom snigende. Pludselig en dag kiggede jeg mig i spejlet og kunne se, at mit tidligere fyldige, lange hår ikke var som før. Det var blevet tyndere, og jeg måtte til sidst klippe lidt af det af – det så ganske enkelt ikke pænt ud længere, når det var langt. Jeg prøvede det hele: olier, dyre shampooer fra frisøren, behandlinger på hårkliniker, recepter med hårløftere og spray, som reklamerede med store resultater.
Chefredaktørens favoritter
Jeg er blevet utrolig glad for Woman2Woman, der ligger på Rådhusvej 3. De har et fantastisk udvalg af både vintagetøj og helt ny kollektion. Jeg elsker deres hverdagstøj, nederdele, kvalitets t-shirts, skjorter og strik. Det er en butik, hvor man altid ender med at finde noget, og det er varer, jeg holder af og har i mange år.
Forår i luften
Foråret er den tid på året, hvor alt vågner op. Haverne begynder at blomstre, og træer og buske får nye grønne blade, som giver energi og liv. Det er tid til at plante nye frø og drømme om sommerens farver og dufte.









