Hvor mange gange har vi ikke hørt på disse ord sagt fra en kollega. Og hvor mange gange har vi ikke hørt os selv sige disse ord? Som leder har du nok primært sagt ordene til dig selv. Guess what Sherlock – der findes ikke mere tid!
Så, hvad handler den sætning reelt set om?
Nu, hvor du er blevet bevidst om ordene og allerede lige nu har tænkt og mærket efter, hvornår du sidste gang hørte dig selv sige eller tænke dem, og ikke mindst hvilke følelser af frustration og måske tilmed følelsen af opgivenhed, der kom til dig – så har du netop åbnet den store port til forandringen af dit eget liv.
Tid indeholder prioritering, og prioritering indeholder valg af værdier, og værdier indeholder dine bevidste mål for dig selv.
Har du lavet listen af personlige mål for dig selv? Listen, du har skrevet ind på noterne på din smartphone – listen, som du ser på, hver aften og særligt hver morgen?
Hvis ikke, så start lige nu – skriv hurtigt fem personlige mål ned for dig selv. Så er du i gang, vent ikke, til du igen ikke har mere tid!
Hvad skal du med de personlige mål?
Dine bevidste mål skaber netop tiden for dig som din egen personlige makker og medspiller.
Livet handler ikke om, hvad der sker, men hvad DU gør. Hvad vil du allerede i morgen gøre, som vil gøre en forskel for dig selv?
Fokusér ikke på, hvad du får, men fokusér på, hvad du kan blive ved at arbejde med og hen mod dine personlige mål.
Dine mål skal ikke være rettet mod dit arbejde, men mod dig selv. Når du bliver en bedre og større udgave af dig selv, bliver du automatisk et større aktiv på dit arbejde og for din familie.
Skal du efteruddanne dig, træne børnene i tennis, melde dig til et kulturårskort, blive en mentor ud ver at du måske allerede er leder? Forstår du meningen med personlige mål?
Den bevidste leder viser tillid
Er du Leder, bør du opfordre dit team til at lave individuelle personlige mål.
Vis dem tilliden til, at du netop ikke opfordrer dem til at lave arbejdsrelaterede, men personlige mål.
Fordi du har opnået indsigten i, at personlige klare mål, skaber større bevidst adfærd og daglige handlinger, der øger vores daglige effektivitet – og derfor skal du ikke bede om mere tid.
Som coach og mentor ser jeg dagligt resultaterne, men også nødvendigheden af, at blive trænet i at opstille og fastholde lysten og motivation til at opnå sine personlige mål.
Skal jeg også hjælpe dig og måske dit team?
Kim Borch, 51 år, har igennem de sidste 15 år hjulpet hundredvis af kursister og klienter til en bedre forståelse og bevidsthed om, hvordan man tager styringen i sit eget liv, og når sine mål. Kims metoder er logiske, empatiske, strategiske og meget virkningsfulde.
Leg dig til GOD ledelse
Glem magttyranniet og luftige buzzwords. God ledelse handler om at turde sig selv og sine medmennesker. Psykolog Charlotte Skeel slår et slag for den legende og modige virksomhedsledelse.
Frygt, angst, tro og ønsker
Er du bevidst om, at det, du mærker som frygt og angst, har præcis det samme afsæt inde i dig, som din tro og positive ønsker for dig selv og din fremtid har? Vores indre tanker og handlinger tager sit primære afsæt i vores underbevidsthed.
Skønhedssaloner med luksus statement
Det er kun tre år siden, at Louise Find åbnede sin første Statement Copenhagen. Senest har Illum headhuntet en femte salon, og næste stop er udlandet. Louise Find fortæller om den korte, men intense rejse som virksomhedsejer af luksuriøse skønhedssaloner med verdensklasse service.